»Hvad sker der, hvis permafrosten smelter i Rusland?«

1.100 elever fra Koldings ældste klasser stillede skarpe spørgsmål til Bjørn Lomborg og andre klimadebattører. Inden debatten var eleverne blevet undervist i klimaforandringer og global opvarmning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad nytter det at sortere sit affald, når man kan stå på ski i en indendørshal i Dubai eller spille golf på kunstvandede baner i ørkenen?«

14-årige Emma Esmanns spørgsmål bliver mødt af et øredøvende højt bifald fra salens 1.100 tilhørere. De går alle i 8. eller 9. klasse i Kolding og er samlet på byens teater til et stort debatmøde om klima.

Emmas spørgsmål er stilet til paneldeltagerne Bjørn Lomborg, meteorolog Søren Jacobsen, Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening og Koldings borgmester Per Bødker Andersen.

De fire herrer nikker anerkendende til Emmas spørgsmål og kigger lidt afventende på hinanden.

»Selvfølgelig batter det, hvad vi gør i lille Danmark. Men der er forskel på, hvad man gør for at have det godt med sig selv, som for eksempel at sortere 12 aviser, og hvad man gør, for at det faktisk hjælper. Vi skal satse flere penge på forskning«, lyder Bjørn Lomborgs svar, som bliver efterfulgt af mange eftertænksomme nik fra de unge tilhørere i salen.

Lokale lærere som arrangører

Det er tre lokale geografilærere, der står bag den storstilede klimadebat for kommunens ældste klasser. Niels Bjørn, Mette Olesen og Lena Møller Hail mødte hinanden på et linjefagskursus i geografi og blev hurtigt enige om en generel problemstilling i folkeskolens klimaundervisning.

»Når eleverne googler ordet 'klima', får de over 50 millioner hit. De kan ikke finde rundt i alle de sider, og de ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert. Det er folkeskolelærerens job at skabe debat i klassen, og det gør vi med det her arrangement«, forklarer Niels Bjørn, der sammen med sine to medarrangører har arbejdet på debatmødet siden maj måned sidste år.

De tre lærere har meget bevidst valgt fire klimadebattører med vidt forskellige holdninger. Tilhørerne lytter dybt koncentrerede til Bjørn Lomborgs kontroversielle holdninger, og flere af pointerne får venindepar til at vende sig mod hinanden og løfte øjenbrynene i overraskelse.

Eleverne har op til debatmødet fået undervisning i klimaforandringer og global opvarmning i deres faste klasser, så de mister ikke helt modet, da Bjørn Lomborg nævner Kyoto-aftalen og refererer til Al Gores film »En ubekvem sandhed«.

Men hvis det skulle blive lidt for højtflyvende, har de tre arrangører sørget for en konferencier, der forstår at holde debatten på et forståeligt niveau, nemlig Bubber.

Hårdt arbejde

»Hvad sker der, hvis permafrosten smelter i Rusland?« spørger en dreng paneldeltagerne.

»Perma? Permafrosten? Hvad er det? Har det noget med noget permanent at gøre?« spørger Bubber på sin pædagogiske facon og får flere i salen til at fnise højlydt.

»Bingo«, svarer drengen køligt og vender blikket afventende op imod scenen, hvor paneldeltagerne løfter øjenbrynene imponerede, kigger i notaterne og rømmer sig.

Eleverne har inden dagens arrangement forberedt en række spørgsmål til paneldebatten, og de bedste er efterfølgende blevet valgt ud af Niels Bjørn, Mette Olesen og Lena Møller Hail. Det er et bevidst valg. Det gør det mere nærværende for tilhørerne, når de selv bestemmer, hvad der skal foregå på dagen.

»Vi kunne jo sagtens selv have stillet en række spørgsmål. Men det er vigtigt, at det er relevant for målgruppen, eleverne. I dag har de hørt en række personer med vidt forskellige holdninger, og eleverne skal lære at forholde sig til de forskellige input«, siger Mette Olesen.

De tre lærere er alle enige om, at det har været spændende at stå bag så stort et arrangement. Men det har også været hårdt at skulle passe et fuldtidsjob som lærer samtidig.

»Det har været virkelig spændende, og i dag, når det hele lykkes, er vi så glade. Men hvis vi skal gøre det igen, bliver det ikke under de samme vilkår«, fastslår Mette Olesen, mens de andre arrangører og tilhørende ægtefæller nikker indforstået.

Paneldeltagerne har inden debatten fået at vide, at de skal tænke over, hvem de taler til. Budskaberne skal forklares nogenlunde pædagogisk og pointerne ikke være for højtflyvende. I salen vækker det især begejstring, da borgmester Per Bødker skal forklare eleverne, at klimaforandringerne ikke er en ny problemstilling, men noget, der har været kendt i flere årtier.

»Kom nu, kender I ikke den med Shubberne? Tag til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står, tralala«, synger han højt ind i mikrofonen til stor jubel for eleverne, Bubber og de stolte arrangører.

Bliv danmarksmester i klima

FN's klimatopmøde nærmer sig, og nu er der mulighed for at deltage i en konkurrence om at blive danmarksmester i klimaløsninger i tre kategorier: Aktivitetsdelen »Kæmp med handlinger«, opfinderkategorien »Kæmp med teknologien« og kunstkonkurrencen »Kæmp med kreativiteten«.

Alle kan deltage, og vinderen af hver kategori får 250.000 kroner. Klima-DM lukker 1. maj.

Klimamøde i Kolding

- Klimadebatten i Kolding har kostet omkring 100.000 kroner. Kolding Kommune og en række firmaer har sponsoreret arrangementet.

- Debatten er blevet til på initiativ af de tre lokale geografilærere Niels Bjørn, Mette Olesen og Lena Møller Hail. De har selv skaffet sponsorer og oplægsholdere.

- Eleverne har op til mødet arbejdet med klimaundervisning i deres faste klasser. En rundspørge viste, at de mest brugte materialer var Al Gores film »En ubekvem sandhed«, artikler og film af Bjørn Lomborg og Henrik Svensmarks bog »Klima og kosmos«.

- I november blev der afholdt et klimamøde for de ældste klasser i Odense, og også Århus og København barsler med hver deres arrangementer. Flere kommuner forventes at holde lignende møder, men de er ikke redaktionen bekendt.

Klimatopmøde

- 7.-18. december skal Danmark være vært for det 15. klimatopmøde for parterne til FN's rammekonvention om klimaforandringer.

- Ministre fra over 170 lande forventes at deltage. Derudover 12.000-15.000 embedsmænd, repræsentanter fra NGO'er og erhvervslivet.

- Den danske regering har som overordnet mål, at konferencen skal resultere i en aftale, der omfatter alle verdens lande, og som sætter ambitiøse mål for reduktion af de globale drivhusgasudledninger.

Maja Ejby Jørgensen, 14, 8. klasse, Søndre Skole:

»Der var ikke noget i oplæggene, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg går meget op i dyrevelfærd og klimaet, og jeg husker for eksempel at slukke min computer, når jeg ikke bruger den. Mine forældre går ikke så meget op i det, men jeg prøver at få dem til det. Jeg vil gerne spørge Bjørn Lomborg, hvad vi helt konkret kan gøre for at forbedre klimaet«.

Jeppe Lind, 16, 9. klasse, Kolding Realskole:

»Jeg har fået nogle andre synspunkter i klimadebatten efter i dag, for eksempel ved jeg efter Lomborgs oplæg, at CO2 ikke nødvendigvis har så meget at gøre med klimaforandringer. Jeg går ikke så meget op i emnet, men vi har haft undervisning om global opvarmning inden debatmødet«.

Camille Mejer Hansen, 16, 9. klasse, Munkevængets Skole:

»Jeg synes, at medierne tegner et meget dramatisk billede af klimaforandringerne, og jeg har lært i dag, at det måske ikke er så slemt alligevel. Jeg går ikke så meget op i klima til daglig, men jeg tager da mobilopladeren ud af stikkontakten og slukker vandet og lyset, når jeg ikke bruger det«.

Frederik Andersen, 16, 9. klasse, Bakkeskolen:

»Jeg har bestemt lært meget og har fået flyttet nogle holdninger. Lomborg har ikke så ensidige meninger, som jeg troede, han har også en økonomisk holdning. Jeg er nogenlunde enig i hans pointer. Vi skal skære ned på CO2 og samtidig forberede os på, at vandet vil stige«.

»Når eleverne googler ordet 'klima', får de over 50 millioner hit. De kan ikke finde rundt i alle de sider, og de ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert«. Lærer og medarrangør af klimadebat Niels Bjørn