I folkeskolen oplever man i disse år en stadig stigende tendens til, at lærere og skoler skriftligt skal dokumentere værdien af det, de gør. Det gør sig gældende på alle områder i skolens hverdag.

Et af de seneste eksempler er kravet fra Gladsaxe Kommune om, at lærerne skal »dokumentere« deres arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det skal ske ved, at læreren udfylder et skema, hvor den enkelte elevs præstationer på udvalgte områder registreres i en kommunal database.

Dette er et eksempel på, at »kæden er hoppet af«, når vi debatterer, om skolens indsats, resultater og værdier kan måles blot ved at indføre flere prøver og test samt nationale eller kommunale standarder på alle områder.

Der er et stadig stigende ønske om dokumentation for værdien eller måske »afkastet« af den indsats, man har gjort. Argumentationen for at offentliggøre og udstille måleresultater er mange steder, at den danske folkeskole ikke længere »bare« kan bygge på, hvad lærerne synes. »Der har alt for længe været alt for meget synsning i folkeskolen«, lyder det.

På baggrund af blandt andet OECD-rapporten afholdt Undervisningsministeriet i august måned en konference om evaluering. Hovedbudskabet var, at dokumentation er det centrale i diskussionen om evaluering.

En af foredragsholderne var den engelske professor i statistik, Ian Schagen. Han kunne fortælle, at man i England havde udarbejdet et nyt statistisk materiale. Man havde sammenlignet det, som han kaldte »Teachers assesment« (frit oversat: Lærernes vurdering) af deres elever, med de testresultater, eleverne opnåede ved de standardiserede nationale test.

Og tænk. Lærernes vurdering af eleverne viste sig at være stort set identisk med de resultater, eleverne opnåede. Her har man altså i England nu statistisk bevis for, at det, lærerne går og synes, ikke er så langt fra den dokumenterede virkelighed.

Og hvorfor skulle danske læreres evner på dette område være meget ringere end deres engelske kollegers?

Danmarks Lærerforening har foretaget undersøgelser, der viser, at det, lærerne prioriterer allerhøjest, er samværet med og undervisningen af eleverne. Den tid, der bruges på mere eller mindre unyttig dokumentation, kan lærerne ikke bruge på undervisning.

Vi deltager gerne i udviklingen af evalueringsværktøjer, og vi afviser ikke fornuftige krav til dokumentation af resultater som et element heri. Det vigtigste er, at dokumentation anvendes i lærernes fremadrettede arbejde med eleverne og ikke bare til opbevaring i databaser, der skal anvendes til ubrugelige sammenligninger. Det er ikke alene spild af lærernes tid, men også elevernes.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg