Billedet tegner sig tydeligere og tydeligere: overenskomstforhandlingerne til næste år bryder sammen. Arbejdsgiverne vil have den store konfrontation, nu skal lærerne nemlig trynes. Ikke bare folkeskolens lærere, men alle lærere i hele uddannelsessystemet.

Før sommerferien ville Finansministeriets forhandlingsdirektør, Finn Hoffmann, kun fortælle, at de kommunale og statslige arbejdsgivere arbejdede sammen om 'almindelig overenskomstforberedelse'.

- Jeg vil kun sige, at vi ikke er tilfredse med de nuværende arbejdstidsregler. Ellers ville vi jo ikke have nedsat den her arbejdsgruppe, lød hans kommentar til Folkeskolen den 18. juni.

I sidste uge kom der så ord på utilfredsheden i Finansministeriets udgivelse Lønpolitik 98. I knasende plasticsprog fortælles det, at det er 'nødvendigt at vurdere, om de gældende arbejdstidsregler giver mulighed for en optimal ressourceudnyttelse', hvorefter der følger en gennemgang af, hvordan arbejdstiden beregnes på alle områder i uddannelsessektoren.

I et afsnit, der hedder 'Det pædagogiske perspektiv', demonstreres det, at arbejdsgiverne kan alle ordene. 'Udviklingen i undervisningsformerne og læringsbegrebet vil ændre lærernes rolle, opgaver og samarbejdsrelationer', forklares det. 'Arbejdstiden kan ikke længere med mening opdeles i undervisningstid, forberedelsestid, rettetid og tid til andre opgaver.'

Og det er jo et problem, når det 'forudsætningsvis' ligger i 'arbejdstidsaftalerne, at undervisningen tilrettelægges i lektioner af ensartet længde, at læreren er eneansvarlig for undervisningen, samt at undervisningen er fagopdelt og overvejende tilrettelagt som klasseundervisning, hvor læreren meddeler sig til eleverne fra katederet'.

De eksisterende arbejdstidsregler 'indebærer så store problemer, at der er behov for en grundlæggende revision,' lyder konklusionen. Og ved at klemme mere undervisning ud af lærerne vil man kunne forhøje elevernes timetal og 'absorbere den stigende elevtilgang'.

Hvis det hele ikke var så alvorligt, kunne man slå sig på lårene af grin. Arbejdsgivernes plan går ud på, at lærere på alle niveauer skal betale for forbedringer til elever og studerende. Arbejdstiden skal ud af overenskomsten og styres af skolelederen i forhold til den enkeltes undervisningsopgaver.

Problemet er, at lærerne scorer dobbelt gevinst ved at blive ældre. De får mere i løn, og de redder sig mere fritid, efterhånden som de bliver hurtigere til at forberede sig. Mener altså arbejdsgivernes strateger. Hvormed de afslører, at de selv har en gammeldags opfattelse af undervisning. Måske fordi de som cand.polit.er og scient.pol.er oplever, at det bliver nemmere og nemmere at lire det samme foredrag af. For eksempel om lærernes arbejdstid. Det kræver ganske lidt forberedelse, og man behøver ikke lytte til modtagernes argumenter.

Hvis arbejdsgiverne for alvor havde sat sig ind i det, de selv omtaler som 'udviklingen i undervisningsformerne og læringsbegrebet', ville de have opdaget, at det kræver mere forberedelse - både fælles og individuel. Fordi situationerne og eleverne er forskellige.

Men hvis arbejdsgiverne fortsat lader sig styre af den politiske automatpilot, bliver konsekvensen konflikt til foråret. Nøje planlagt og grundigt forberedt sammenbrud.

-th

Læs side 4

Konsekvensen bliver konflikt, hvis arbejdsgiverne fortsat lader sig styre af den politiske automatpilot