»Vi mener det helt alvorligt. Vi er parate til at forhandle arbejdstid til enhver tid og selvfølgelig også nu«.

Sådan slog DLF-formand Anders Bondo Christensen endnu en gang budskabet fast over for kongressen.

»Vi tror, at det giver os det bedste og mest offensive grundlag for at nå vores mål«, begrundede formand for fagligt udvalg, Lotte Lange.

Og det var også en stor skov af gule stemmesedler, der stemte for, at kravet om en ny arbejdstidsaftale endnu en gang bliver rejst over for de kommunale arbejdsgivere.

To dage forinden havde Københavns Lærerforening ellers valgt ikke at stille krav til en ny arbejdstidsaftale, og der var flere røster på kongressen, der ikke forstod, hvorfor der igen skal stilles krav, som indtil nu ikke har vækket arbejdsgivernes forståelse.

Jyske kredse imod

På kongressen i 2003 var Niels Munk-holm Rasmussen nu medlem af hovedstyrelsen eneste modstander af foreningens bud på en ny arbejdstidsaftale. Dengang stillede han et forslag om, at arbejdstidskravet blev trukket ud af overenskomstkravene. Nu fik han følgeskab af to jyske kredse, der vurderede, at et arbejdstidskrav ved overenskomstforhandlingerne kan medføre, at medlemmerne stemmer nej.

»Det er ikke, fordi vi er imod de papirer, vi selv har været med til at vedtage«, understregede formand for Horsens Læ-rerforening, Anne Grete Fyrstenberg. »Men vi er nervøse for, at hvis arbejdstiden bliver blandet ind i de store ændringer, vi ønsker i lønsystemet, så bliver det for kompliceret og for vanskeligt at håndtere, og så er der risiko for, at overenskomsten bliver stemt ned«.

Samme budskab kom fra Helen Sørensen, Herningegnens Lærerkreds:

»Vi har haft en grundig snak hjemme, og vi mener, det vil være halsløs gerning at rejse det krav nu«, sagde hun.

Medlem af hovedstyrelsens forretningsudvalg, Ole Holdgaard, også fra Herning, stemte for Niels Munkholms ønske om at tage arbejdstidskravene ud af overenskomstkravene.

Men da Niels Munkholms forslag faldt, vedtog et massivt flertal inklusive Horsens og Herning hovedstyrelsens forslag til overenskomstkrav, hvor både løn og arbejdstid indgår.

Konkretiser de krav

En ny arbejdstidsaftale skal definere den samlede undervisningsopgave og sammenhængen mellem tiden til undervisning og øvrige opgaver. Sådan lød budskabet efter kongressen sidste år, men flere delegerede bad nu Anders Bondo om at konkretisere kravene.

»Hvor mange undervisningstimer kan lærerne maksimalt pålægges?« »Hvilke elementer ligger i undervisningsopgaven?« lød spørgsmålene.

»Der er nogle, der mener, at formanden skal have lov til at løbe linen ud, hvad enten de har tillid til, at han kommer hjem med en god aftale, eller de ikke tror på det og i virkeligheden måske ønsker en central aftale. Men jeg bryder mig ikke om, at det er formandens projekt«, sagde John Jensen, Ballerup Lærerfor-ening, og høstede et kongresbifald.

Men det eneste tal, de fik ud af Anders Bondo, var, at der ikke vil blive plads til 26 undervisningstimer om ugen, hvis han kommer igennem med sine intentioner om en ny arbejdstidsaftale.

Konflikt eller ej

Hovedstyrelsen havde et forslag til en resolution om arbejdstiden, som blandt andet siger, at »et bæredygtigt resultat kun opnås gennem enighed«. Den sætning ville John Jensen have fjernet.

»Det er uheldigt at signalere, at arbejdstiden ikke er et konflikttema dermed siger vi, at KL har vetoret. Det nytter ikke at rejse krav og bagefter sige, at det ikke er konfliktudløsende«, sagde John Jensen.

Lotte Lange kunne ikke forstå John Jensens tolkning af ordene.

»Jeg forstår ikke, at du kan få ud af den sætning, at KL har vetoret til noget som helst. Sådan er det ikke skrevet, og sådan er det ikke tænkt«, sagde Lotte Lange.

Hvis parterne er uenige, og man ender i Foligsinstitutionen, kan Forligsmanden forsøge at finde et punkt mellem parternes synspunkter. Men man kan ikke indgå et kompromis mellem KLs og DLFs modeller, mente formanden.

»Med denne her resolution markerer vi, at skal vi have en god arbejdstidsaftale, så skal vi blive enige med vores modpart. Vi ser ikke et perspektiv i at kaste os ud i en udsigtsløs konflikt. Der er ingen i hovedstyrelsen, der er interesserede i at gå i konflikt, som vi på forhånd regner med vil skabe dårligere arbejdsvilkår«, sagde Anders Bondo.