Årets bedste lærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisning er måske ikke en sport, men derfor kan lærere stadig godt konkurrere. Det er tilfældet i Indien, hvor Anauradha Benegal netop er kåret som årets bedste. 475 lærere fra hele landet deltog, og ti nåede til finalerunden i Bombay. Blandt dem var skolelæreren fra Bangalore. Hun var tydeligt bevæget over prisen, påskønnelsen og de knap 3.000 kroner, der fulgte med.

»Når en elev bliver læge eller ingeniør, kunne det være rart med en smule anerkendelse«, sagde Anauradha Benegal.

Direktør for virksomheden Keystone Groups i Indien, Boman R. Irani, er enig med prismodtageren. Derfor har han for andet år i træk arrangeret et storslået show med dansende børn, bevingede ord fra undervisningsministeren og prominente gæster.

»Vi er ikke her for at dømme jer, men for at vise, at vi værdsætter jer«, sagde forretningsmanden til de ti finalister og lærerne landet over.

Powered by Labrador CMS