Anni Herfort og Johanne Bratbo underskriver i september en fredsaftale, som blev mulig efter formandsskiftet i Dansk Psykolog Forening.

Der blev skrevet en slags historie, da Johanne Bratbo og Anni Herfort, formand for henholdsvis Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening, mødtes over dokumenterne midt i august måned.

Med sig havde de nemlig to gange ja til en aftale om dobbeltorganisering og grænsedragning af ledende (skole)psykologer og psykologer med lærereksamen. Aftalen gør op med mange års stridigheder mellem kommunernes kliniske psykologer og skolepsykologer - og ikke mindst mellem deres foreninger. I stedet skabes der nu plads til, hvad de to formænd betegner som 'et tiltrængt fagligt fællesskab og fagforeningspolitisk arbejde, der vil gavne alle de kommunalt ansatte psykologer.' På det formelle plan bliver to grupper, som i dag er organiseret i enten Danmarks Lærerforening eller Dansk Psykolog Forening, fremover medlem begge steder. Der er dels tale om psykologer med lærereksamen i kommunalt eller amtskommunalt regi (det 'egentlige' PPR-område), dels om de ledende psykologer sammesteds - med eller uden lærereksamen.

I alt drejer det sig om cirka 500 personer, hvoraf langt hovedparten i dag er medlem af Danmarks Lærerforening på samme vilkår som foreningens øvrige 53.000 aktive medlemmer. Dansk Psykolog Forening har 4.000 medlemmer. Her vil aftalen betyde en medlemstilgang på ti procent.

Ikke et socialkontor

- Jeg er meget glad for aftalen, fordi begge foreninger hermed tager stilling til virkeligheden ude i kommunerne, og fordi vi samtidig lægger tidligere tiders strandhugst bag os, siger Johanne Bratbo.

Anni Herfort bekræfter:

- Der har for begge parter været et stort ønske om at skabe fred på dette område. Nu bidrager vi til, at den Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning (PPR) kan komme til at fungere som en samlet enhed, hvor kliniske psykologer og cand.pæd.psych.'er kan indgå i et fællesskab med deres kolleger.

- Med den aktuelle forvaltningsstruktur kan man i mange kommuner desværre ikke tale om PPR som en enhed i dag, mere som et områdekontor. Derfor skal aftalen underbygge vores fælles mål, for eksempel om at vi i det hele taget får PPR'er overalt, og om at hver enkelt PPR får en psykologfaglig leder.

Indfaldsvinklen skal være den pædagogisk-psykologiske, mener begge formænd. Modellen med PPR som en slags socialkontor, hvor barnet eller den unge gøres til 'klient', er valgt i enkelte kommuner, men skal ikke danne forbillede. For de kommunale psykologer bliver viften af faglige udfordringer stadig større, men svaret på den udfordring skal også være fagligt: Bedre uddannelse og styrkelse af det faglige samarbejde.

Kommunal virkelighed

I PPR'erne er der i gode tider lagt op til spændende projekter og udvikling i lange baner. Virkeligheden er imidlertid, at det nu er stramme tider, og at kommunerne mærker et pres: Stadig flere børn og unge skal undersøges og behandles. Hvor findes de medarbejdere, der har forstand på dem?

- De findes lige netop i PPR. Præcis derfor må man som psykolog lægge sin baggrund bag sig - altså ikke se sig selv som cand.psych. eller cand.pæd.psych., men firkantet udtrykt som kommunepsykolog, siger Johanne Bratbo.

- Det var en udvikling, der tog fart i 1980'erne. De steder, hvor det ikke allerede måtte være sket, må psykologerne reagere ved at opbygge en meget bred viden om børns indlæring, deres trivsel, deres samspil med forældre, udviklingsforstyrrelser, handicap og så videre. I dag er mellem en tredjedel og halvdelen af psykologarbejdet på skolen sager om trivselsmæssige vanskeligheder. Så kan det ikke nytte noget, at skolepsykologen siger, at dét har jeg ikke forstand på, eller at den kliniske psykolog ikke vil beskæftige sig med indlæringsvanskeligheder.

Anni Herfort:

- Jeg er helt enig, og jeg glæder mig over, at vi nu som organisationer tager udfordringen op. Fornemmelsen af, at det kliniske er lidt finere, var fremherskende, da jeg var lærer. Det var ligesom for banalt at undersøge, hvorfor lille Peter ikke kunne lære noget, mens der var mere prestige i at undersøge, hvordan han havde det med det. Den holdning er heldigvis ved at forsvinde de fleste steder.

Forhandlingsret ligger fast

Den nye aftale giver en række samarbejdsmuligheder, som nu nærmere skal indkredses: Krav til uddannelserne, etablering af fælles kurser og videreuddannelser, stærkere markering i medierne, bedre sammenhold blandt psykologer på den enkelte arbejdsplads ...

Men der er også et vigtigt punkt, der hedder 'medvirken til bedre løn- og ansættelsesforhold.'

Her er der tænkt mere langsigtet, påpeger de to formænd. De nuværende overenskomstforhold fastholdes som hovedprincip, og forhandlingsretten bliver i store træk, hvor den er nu. Men hvor arbejdsgiverne før kunne udnytte konkurrencen mellem de to psykologgrupper i en forhandlingssituation, kan de to organisationer fremover udnytte enigheden tilsvarende.

Inden det kommer hertil, er der imidlertid et stort praktisk arbejde både på politisk og administrativt plan. Blandt andet nedsættes der to fællesudvalg. Et for at sikre koordinering af politikken på løn- og ansættelsesområdet og et til at varetage samarbejdet på det pædagogisk-psykologiske fagområde for at sikre en fælles udvikling.

Aftalen blev godkendt den 13. august 1996 i henholdsvis Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og Dansk Psykolog Forenings bestyrelse, begge steder i fuld enighed. Efter en lettere teknisk finpudsning træder aftalen i kraft, når Anni Herfort og Johanne Bratbo skriver den under, og det ventes at ske i september. Dog vil dobbeltorganiseringen af tekniske grunde først kunne gennemføres fra årsskiftet.

Jørgen Carl er redaktør af Psykolog Nyt, Thorkild Thejsen er chefredaktør af Folkeskolen.