Debat

MEDLEMSUNDERSØGELSE

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var godt gået! Sikken en undersøgelse, vi der har fået lavet. Som et kredsstyrelsesmedlem udtrykte det: 'Man blev helt glad bagefter'. Det er en grundig og sober undersøgelse, med resultater, som viser medlemmernes store engagement i arbejdet, indsigt i egne vilkår og løsningsmuligheder for de problemer, der er opstået i de forløbne år.

Der er kun en skønhedsfejl, et sted, hvor man efterlades i tvivl om, hvad meningen med svarene kan være, og det er spørgsmålet omkring decentral løn. Er der ikke en modsætning mellem oplysningerne om den udbredte modvilje mod decentral løn, og det, at man ikke for øjeblikket ser det som et problem, der skal gøres noget ved.

Man kunne fristes til at sige, at medlemmerne ikke tager spørgsmålet alvorligt, og man derfor ikke behøver beskæftige sig med det.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Imidlertid tror jeg, årsagen kan være to forhold.

Dels foreningens og kredsenes hidtidige succes med at begrænse skadevirkningerne ved et så lønmodtagerfjendsk system, som har gjort situationen tålelig de fleste steder.

Dels samme forenings og kredses manglende klare redegørelse for, hvad konsekvensen vil blive hvis:

- Vores decentrale lønkroner blandes sammen med de øvrige kommunale lønmodtageres (som de i princippet er nu).

- De decentrale midlers andel af lønsummen stiger betragteligt (kommunale ønsker på 10-20 procent).

- Der ikke bliver nogen tilbageføringspligt, så ubrugte decentrale midler havner lige i kommunekassen.

Vi har i forhandlingerne om chef- og lederpuljen i vores kreds set skriften på væggen. Ingen under vores overenskomst har fået noget fra chef- og lederpuljen påØstlolland.

Den væsentligste begrundelse var, at der var mange andre kommunale ledere med samme arbejdsgiver-, herunder økonomiske, ansvar som skolelederne, men som fik 100.000 kroner mindre i løn. Det vil tage mange år før vores ledere kommer på tale inden for disse midler, hvis det er meningen, de skal bruges til lønudligning.

I en forhandling med en af kommunerne om principper ønskede kun lærerne et princip om, at man så vidt muligt forhandlede inden et arbejde skulle udføres, og ikke efter det var udført. Svaret fra kommunaldirektøren var, at såfremt organisationen ikke kunne gå ind for kommunens forslag, så måtte lønmodtageren finde sig en anden organisation. Dette støttedes af de andre lønmodtagerorganisationer, for man kunne jo ikke vide hvad et arbejde ville indebære før det var lavet.

På den baggrund og på trods af den lidt vage konklusion i medlemsundersøgelsen skal jeg opfordre til at man overalt i foreningen centralt, decentralt og på tillidsrepræsentant- og medlemsmøder tager spørgsmålet om decentral løn alvorligt, og også denne gang gør det til et af kardinalpunkterne i overenskomsten.

Richard Vincent Samuelsson,

Danmarks Lærerforening, kreds 65