Migration forbinder man ofte med at være tvunget til at rejse fra et land til et andet. Men det kunne såmænd også gælde for de mennesker, der bor eller har boet i "udsatte" landsbyer, hvor netop disse byer er plaget af affolkning, skolelukninger og et velbegrundet mismod i den såkaldte opgangstid i Danmark.

I seks reportagefilm vises forskellige sider af, hvordan man forholder sig til det truede landsbymiljø. Filmene berører emner som restaurering, nedrivning, den moderne pendler, skolelukninger og den moderne godsejer. Som eksempel herpå ser man Frederik Lüttichau, der med stor respekt for de gamle bygninger omdanner det gamle gods til ejerlejligheder og små selvforsynende enheder som det efterhånden uundværlige lokale bryggeri.

I afsnittet "Truslen fra slummen" har en forening af entusiaster i Sønderhå sat sig som mål at opkøbe de gamle nedrivningsværdige ejendomme, restaurere dem og videreformidle dem. For disse mennesker handler det ikke om afvikling, men om udvikling for på den måde at bevare landsbymiljøet.

Den stik modsatte holdning oplever man på Lolland, hvor det offentlige er i gang med at udpege og nedrive 1.200 elendige ejendomme. På Lolland ønsker man nemlig at undgå en social skævvridning, så det ikke bremser for en positiv udvikling. Det har været alt for dyrt for Lolland med de mange mennesker, der er på overførselsindkomster.

Der er ingen tvivl om, at der vil blive danset, men næppe alle steder.