Det er et meget væsentligt spørgsmål, konsulent Tove Heidemann stiller i Folkeskolen nummer 26-27. Hvordan er sammenhængen mellem folkeskolens ord og realiteterne? For det er just det spørgsmål, kun få forældre kan finde det ønskede svar på. Det er jo derfor, mange af dem stiler imod de skoler, der kan præstere de fleste gymnasieaspiranter. De ved, hvad Tove Heidemann også antyder, at skolen ikke interesserer sig en døjt for de dygtige elever. De er der. De er tålt. Men de er ikke omfattet af nogen speciel gren af pædagogikken til fremme af netop deres udvikling. Den atomfysikinteresserede elev er en abnormitet mest beregnet til vittigheder. Han tager let for sig af den viden, der kan måles. Men vi i skolen interesserer os mest for alt det, der ikke kan måles. Og det kan vi nok få forældrene med på ved passende foredragsaftener.

Men ikke når det gælder deres egne børn. Derfor er der overhovedet ikke nogen sammenhæng mellem folkeskolens ord og omverdenens realiteter. Og derfor har en dansk folkeskole aldrig haft et større forklaringsproblem end netop denne nuværende skole, der er kørt af sporet allerede fra starten om end ikke før. Skolen skal ikke alene forklare. Den skal også binde folk de mest udspekulerede ting på ærmet. Den skal plukke roser, hvor ingen roser gror. Tove Heidemann vil også hellere tale om åndsfrihed, demokrati og andre værdiudladninger end om fagene, hvis indlæring lader sig måle. Og hendes omsorg for de godt begavede ejendommeligheder omfatter altså ikke en for dem hensigtsmæssig indretning af en delt skole, hvor ikke alene de svage, men også de stærke kan undervises. Så vi fortsætter i det uendelige med at formulere mål og forvride kvalitetsbegrebet. Så går tiden da så længe.

Vagn Madsen

Brønderslev

Svarer i øst, som han spørger i vest

Når en kapacitet som Johan Jacobsen udtaler sig, lytter man efter. I dette tilfælde (NETopNU i Folkeskolen nummer 24) uden at få noget svar: er lærerne en barriere mod IT? Johan Jacobsen svarer derimod på spørgsmålet om, hvad formålet er med IT i skolen. Er det blot et hjælpemiddel, eller er det faget data-lære?

Johan Jacobsen mener det sidste og giver som bevis for, at det ikke kan være det første, en række eksempler fra matematik og undrer sig over, at programmering ikke er slået an. Så langt så godt. Men Johan Jacobsen mister forbindelsen med udviklingen i bestemmelsen af faget datalære som kun delvist 'nyt indhold, nye muligheder og nye organisationsformer'. Selvom alle IT's forskellige dimensioner (redskab, redskabsfag, fag, medie, multimedie og sprog) sættes i sving, er formålet med IT, at det skal være 'katalysator for nyskabende læringsprocesser' i det tværfaglige, problemorienterede projektarbejde. Forskellen ligger i IT's simulerende og hjælpende egenskaber (tekst, beregning, tegning med videre) og IT's specielle og unikke egenskaber (multimedie/hypertekst). Det er forskellen mellem IT som informatik og 'penalhus' (Anni Herfort) og IT som kommunikation og sprogproduktion (en udvidelse af det udvidede tekstbegreb i dansk). Det er denne dobbelte pædagogisk-teknologi-ske frigørelse gennem IT, der er afgørende for, om der flyttes hegnspæle - eller bare penalhuse. Det er NETop ved reduktion af IT til skolefaget datalære og ophøjelse af programtyperne til 'genrer' (Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitet), at 'barriererne mod IT' opstår NU.

Det handler ikke om normalisering (assimilation) af IT, men om forandring (akkommodation) af nyt indhold, nye muligheder og nye organisationsformer for skolens fag. (Uddybet i frikvarteret i Folkeskolens net-debat).

Kjeld Folmer Nielsen

pædagogisk IT-vejleder København