Jomfru Maria i Kolding

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For 2.000 år siden oplevede en ung pige noget, som den dag i dag gør hende til en af de mest berømte kvinder i verden. Om hende handler særudstillingen 'Jomfru Maria', som er Koldinghusmuseets bidrag til Middelalderåret 1999. Maria fik i middelalderen status som den vestlige verdens svar på en gudinde, og hun har stadig en fremtrædende plads i kristendommen. Udstillingen handler om denne betydning og om de forudsætninger, der skabte kulten og legenderne om hende. Hendes indflydelse på kvinderoller og -idealer og drenges forhold til mødre sættes i fokus. Der fortælles om Jomfru Marias liv på jorden og i himlen, som det kendes fra bibelen og legender fra middelalderen. De udstillede værker er fortrinsvis danske, men der er også værker af udenlandske kunstnere, som inspirerede deres danske kolleger. Udstillingen kan ses på Museet på Koldinghus fra 28. august til 9. januar 2000.

Powered by Labrador CMS