Den Hvide Sløjfe

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Var det mellem lande, ville vi kalde det krig. Var det en sygdom, ville vi kalde det en epidemi. Var det et olieudslip, ville vi kalde det en katastrofe. Men det er kvinder, det går ud over - og det er hverdagskost: Det er vold mod kvinder. Seksuel chikane og seksuel vold mod unge kvinder.

Der er slag eller tæsk, som millioner af kvinder udsættes for dagligt.

Voldtægt i hjemmet eller på en 'date'. Det er mord.

Der er ingen skjult fjende, der affyrer et gevær, ingen ukendt virus, der medfører døden. Det er bare mænd. Ikke alle mænd - men alt for mange mænd'.

Således indleder 'The White Ribbon Campaign' (WRC) deres programerklæring.

Kampagnen blev startet af en gruppe mænd i Canada i 1991 og er verdens største tiltag mod kvinde- og hustruvold. Den hvide sløjfe er i Canada lige så kendt som den røde Aids-sløjfe. 100.000 canadiske mænd valgte allerede efter den første nationale kampagne at bære sløjfen. I dag har mandeorganisationer i mange andre lande tilsluttet sig. Den hvide sløjfe bæres fra midten af november måned til den 6. december (den dag i 1989, da fjorten kvinder i Montreal blev massakreret), og forpligter den, der bærer den, til aldrig at være voldelig og aldrig at tilbageholde viden om vold mod kvinder.

WRC opfatter sig som en uddannelsesorganisation. De opfordrer til refleksion og diskussion mellem mænd og mellem mænd og drenge, og deres erfaring er, at dette fører til holdnings- og adfærdsændringer både på det personlige plan og kollektivt. Mænd opfordres til at arbejde i skoleklasser, på arbejdspladser og i foreninger. Organisationen distribuerer undervisningsmateriale til skoler og informerer på Internettet.

WRC har valgt at fokusere på netop mænds vold mod kvinder. Ikke fordi de ikke er oprørte over andre former for vold; overgreb mod børn og mænds vold mod andre mænd, men fordi de hævder, at vold mod kvinder er den mest omfattende form for vold i verden.

De definerer ikke vold som udelukkende fysisk vold og seksuel vold. Psykiske og følelsesmæssige overgreb er også vold, selvom de ikke kan ses. Når piger eller kvinder er genstand for nedvurderende vittigheder, dominerende eller kontrollerende adfærd eller chikane, er dette et led i en underminering af deres person og af deres køn - og dermed vold.

WCR siger: 'Den gode nyhed er, at flere og flere mænd verden over ønsker at være med til at gøre en forskel. Omsorgsfulde mænd er trætte af den sexisme, der skader kvinder. Vi er ikke mod mænd. Vi er selv mænd, der arbejder med mænd og interesserer os for, hvad der sker i mænds liv'.

I Norden er der organisationer, der følger trop. Både i Norge, Sverige og Finland er der mangeartede initiativer. I Danmark sker der ikke meget på den front. Vore få mandeforeninger arbejder på at få flere rettigheder eller at gøre sig synlige på de arbejdspladser, hvor flertallet af de ansatte er kvinder.

De virkelig tunge problemer bliver overladt til kvinders organisationer. Det er jo deres problem.

Men kære mandlige lærer, hvis du er interesseret i problematikken, kan du kontakte The White Ribbon Campaign i Canada. Deres e-post-adresse: whiterib@idirect.com og deres web-adresse: www.whiteribbon.ca. Eller er du nysgerrig efter at vide noget om, hvad der forskes i om mænd i disse år, er der The International Association for Studies on Men, hvis tidsskrift redigeres i Oslo af en af Nordens bedste mandeforskere. Deres website er: www.ifi.uio.no/-eivindr/iasom

Anne-Mette Kruse er kønsforsker ved Aarhus Universitet