Nyt magasin for skolefolk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et nyt skolemagasin med navnet 'Opinion' kommer på gaden første gang den 15. august. 'Vi indleder jagten på den originale kvalitet, den ægte vision og den folkelige ånd', siger redaktionen. Bladet har undertitlen 'Terrængående magasin for skolefolket', og det første nummer vil blandt andet indeholde et portræt af Margrethe Vestager og et hovedtema om læsning og begynderundervisning. Bladet indeholder også satire og petitstof. Første nummer af 'Opinion', der redigeres af lærer og forlagsleder Erik Schmidt og seminarielektor, cand.pæd. Niels Grønbæk, vil blive uddelt på alle landets skoler og seminarier. Derefter skal bladet sælges i abonnement.