»Det, vi har opnået siden 1970'erne, er, at skolerne i dag stiller meget højere forventninger til eleverne, også i de fattige områder, og at langt flere unge kommer ud med karakterer, der gør det muligt at komme videre i uddannelsessystemet. Uddannelse er blevet et højprofileret politisk emne, og lærerne har fået en højere status - og en højere løn - og det allermest spændende for mig er, at vi har fået meget større fokus på pædagogik og læring, så der i dag bliver præsteret fantastisk undervisning«, fortalte Alasdair MacDonald på tænketanken Cepos' konference i København i sidste uge om evaluering og benchmarking i folkeskolen. Han er skoleleder på en London-skole med et stort antal tosprogede og en meget stor andel af børn fra fattige familier. Men han medbragte også en hel stribe advarsler til forsamlingen af kommunalpolitikere, skoleledere og forvaltningsfolk:

»I England er der alt for megen fokus på prøver og skoleranglister, og det er alt for let at komme til at måle på noget, der ikke er det vigtigste. Og især op til den nationale test for 11-årige underviser lærerne så meget efter testene, at eleverne næsten kun lærer engelsk, matematik og naturfag«.

»Mange steder har de offentliggjorte ranglister betydet så stor konkurrence mellem skolerne, at naboskoler ikke samarbejder, og hvor ingen skoler vil have de elever, der er besværlige at undervise«.

Hvis England kunne starte forfra på reformen af skolesystemet, ville det vigtigste efter Alasdair MacDonalds mening være at begynde ud fra tillid mellem politikere og professionelle:

»Som lærere har vi hele tiden været i reaktion. Fordi alle initiativer blev styret et andet sted fra, blev vi presset ind i rollen som dem, der så ud til at være ligeglade med skolen, og dem, der forsøgte at stoppe fremskridtet«.

Tilsvarende ønskede han, at politikerne blev bedre til at beherske deres trang til lynindgreb, hver gang en ny international sammenligning bliver offentliggjort.

Selvevaluering frem for inspektion

Han glæder sig over, at inspektionerne af de engelske skoler er blevet mindre hårde og bevæger sig mere og mere i retning af selvevaluering, men mener, at formålet med inspektion og evaluering af skoler skal være at hjælpe skolen, ikke udstille dens svagheder for verden. Og i erkendelse af, at de engelske skoler nok aldrig slipper af med de offentliggjorte ranglister igen, anbefaler han, at man arbejder på at forbedre måling af merværdi, altså hvor meget skolen lærer den elevgruppe, den nu står med, frem for hvad eleverne scorer i de nationale test. Han understregede på konferencen, at man ikke bare skal overtage andre landes modeller. Men én ting har han bemærket i det danske system:

»Jeg er meget overrasket over, at alle danske lærere bortset fra skoleleder og viceinspektør er lige. På de engelske skoler har vi mellemledere i form af lærere, der står i spidsen for et fag, og meget af den mest spændende udvikling inden for læring bliver drevet frem af dem«.

Cepos havde også inviteret gæster fra Finland og Norge. Den tidligere norske undervisningsminister Kristin Clemet, Høyre, fortalte om det norske nationale kvalitetsvurderingssystem, som i hendes ministertid blev vedtaget af et ensstemmigt storting. Siden har hendes efterfølger, Øystein Djupedal, Sosialistisk Venstreparti, besluttet ikke at lægge sidste års testresultater ud på den nationale portal, skoleporten.no, fordi de er blevet brugt til at udarbejde ranglister over skolerne i aviserne:

»Men der bliver stadig lavet ranglister«, fortalte Kristin Clemet og fremviste endnu en avis med bedst og værst-lister over skolerne. »Hvis man ikke vil have rangering, må man ændre offentlighedsloven, ellers vil medierne alligevel søge aktindsigt«, sagde hun.

Fra Finland deltog uddannelsesdirektøren fra det svensksprogede skolevæsen i Esbo ved Helsinki, Barbro Högström.

Efter hendes gennemgang af skolevæsenets evalueringssystem, som også indbefatter et to siders årligt skema for hver skole og forældre- og elevbedømmelser af undervisning og læringsmiljø, spurgte konferencier og interviewer Morten Løkkegaard, om det er evaluering, der er skyld i Finlands succes i Pisa:

»Nej, de finske Pisa-resultater beror på helt andre ting - lærernes høje arbejdsmoral og vores satsning på læsning, litteratur og skolebiblioteker«, sagde hun og fremhævede også, at regeringen har satset store summer på matematik, naturfag og it i skolen.