Det er muligt - ja endda statistisk sandsynligt - at du, kære læser, ikke er særlig interesseret i EU. Det viser diverse målinger op til EU-valget den 10. juni. Og det viser Folkeskolens løbende målinger af læserinteresser. For nogle år siden fik vi at vide, at bladets artikler om internationale forhold scorede lavt, faktisk var det kun 34 procent, der læste om udenlandske forhold. Og da vi næste gang delte spørgsmålet op, så man kunne skelne mellem undervisning og arbejdsforhold i USA, Norden, Europa og EU, ja gæt selv . . . EU blev bundskraber.

Men altså, uanset om du gider eller ej: du kan være helt sikker på, at EU interesserer sig for dig. EU's indflydelse er virkelig: forrige år kom der 2.639 forordninger, 760 beslutninger, 187 afgørelser og 81 direktiver fra EU til medlemslandene.

Hvis læseren ikke lige kan huske den seneste folketingsdebat om et af EU-direktiverne, så skyldes det ikke nødvendigvis svigtende hukommelse eller ligegladhed, for Folketinget drøfter stort set ikke EU-vedtagelserne. Den danske EU-politik fastlægges af regeringen og konfirmeres i Folketingets Europaudvalg - i en tavs og overfladisk konsensuspolitik.

Og fædrenes synder straffes på børnene, som der sådan cirka står i Anden Mosebog. Eller rettere: Fordi vælgere, forældre og lærere er uinteresserede, er eleverne det også. Dertil kommer, at skolebøgernes EU-stof er både sparsomt og uinteressant.

Med enkelte hæderlige undtagelser er de politikere, partierne hidtil har sendt til Bruxelles' og Strasbourgs Mickey Mouse-parlament, enten afdankede og farveløse eller farverige og populistiske. Men ved valget i næste uge ser det heldigvis noget anderledes ud, partierne er ved at erkende, at der skal tungere folk på listerne, dels for at administrere parlamentets voksende magt, dels for at få befolkningen til at tage valget alvorligt. Det lover godt.

Blandt de opstillede er der bred politisk enighed om, at folkeskolens forhold skal bevares som et nationalt anliggende, men lyt alligevel til nuanceforskellene, der sker en skridning. Og så er det jo under alle omstændigheder godt med kontakter over grænserne; folkeskolens elever og lærere kan hente masser af inspiration ved at beskæftige sig med internationale forhold og ved at besøge og få besøg i og fra skoler i andre EU-lande.

På arbejdsmarkedsområdet går det stærkt med EU-integrationen, den nordiske model - hvor arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter aftaler forholdene direkte - er under hårdt pres. I Sydeuropa er fagforeningerne svage og konkurrerer indbyrdes, dér presses der på for at få EU til at nivellere og rette til. Alt det - og meget mere - handler valget om den 10. juni. Tag stilling, ellers gør andre det for dig.

Stem. Og stem med både hoved og hjerte.

-th

Læs side 8-12

Uanset om du

gider eller ej, du kan være helt sikker på, at EU interesserer sig for dig