De alarmerende få ansøgere til læreruddannelsen har fyldt i sommerens mediedebat, så der stort set ikke har været plads til den rituelle nedrakning af lærerne. I år er det kun Danmarks Lærerforening og formand Anders Bondo Christensen, der har måttet agere prygelknabe, men helt overordnet har debatten været positiv. Se for eksempel følgende forslag: »For en undervisningsminister består den vigtigste opgave i at standse det statusfald, lærergerningen har været udsat for«. Én måde at gøre det på »kunne være at lægge seminarierne ind under universiteterne og forlænge uddannelsen med et år. Derved ville lærernes faglige niveau blive bedre, og vigtigere: respekten for faget ville øges«.

Rådet kom ikke fra DLF, som indholdet måske kunne antyde. Det stod såmænd at læse på lederplads i Weekendavisen. Men Bertel Haarder blev sikkert ikke glad for det alligevel. Og helt galt gik det, da Aarhus Universitet spillede ud med et konstruktivt forslag om en ny læreruddannelse på universitetsniveau. For selv om ministeren først modtager en konkret ansøgning i september, var han straks i stand til at gå på tv og jorde det. Der er kun én, der ved, hvad der skal til for at give læreruddannelsen et løft, og det er Haarder selv. Derfor spiller han nu ud - ikke med et forslag om at universiteter skal arbejde sammen med seminarier, som Aarhus Universitet foreslår. Nej, ministeren foreslår det modsatte: at seminarierne arbejder sammen med universiteterne!

I skrivende stund kendes Haarders udspil ikke, så måske er dét den rigtige løsning. Men der skal ske noget radikalt nu, for i regeringens levetid er ansøgertallene til læreruddannelsen kun gået den vej, som kohaler vokser. Læreruddannelsen må gøres forskningsbaseret, så lærerprofessionen kan få den faglige autoritet, den har brug for. Det er en skam, at undervisningsministeren ikke er åben og liberal, så han tør lade forslaget fra Århus blive realitetstestet.

-th