»Når jeg er i godt humør, kan folk sige alt til mig. Men når der har været så meget på én uge, så har jeg en kort lunte«.

Abbas siger det stille og kigger ned i gulvet. Hans støttelærer har under hele børnemødet siddet og nusset ham på ryggen, fordi det giver ham ro. Men nu er det hans tur til at fortælle, så hun nusser ikke længere. Han sidder fremadlænet i rundkredsen og fortæller, at hans gode ven forleden blev stukket ned med kniv. Han fik to stik i låret.

»Jeg tænker, at det ikke var sket, hvis han havde gået i en gruppe med 15 stykker. De gik kun to til tre. Vi skal ikke tage ud i små grupper, men jeg ved, at mine venner altid støtter mig hundrede procent«.

Børnemødet på Lille Stengård i Gladsaxe er i gang. I dag er antallet af lærere og pædagoger højere end antallet af elever. Der er kun fem drenge i skole. Et par har fri eller er i praktik, én er hos politiet til afhøring, og én er hjemme, fordi han ikke har det helt godt efter at have været til udpumpning for et par dage siden.

Drengene er alle præget af deres familiebaggrund med forskellige problemer, nogle er direkte omsorgssvigtede.

På børnemødet mener Kenneth, at skolen eller Abbas selv en anden gang må fortælle, hvorfor han har haft det så dårligt i denne uge, så alle kan tage hensyn.

»Vi hører det først nu«, siger han.

Det har betydning for ham, for de to drenge har i løbet af ugen været oppe at slås.

Da slåskampen nævnes på mødet, lyner Kenneths øjne. En pædagog bryder ind og siger skarpt, at hun ikke synes, det skal diskuteres nu. Han falder ned.

Aftalen på mødet bliver, at fremover siger man det mandag morgen, hvis der er sket noget alvorligt. Denne mandag ville alle gerne have vidst, hvad Abbas havde oplevet, og at Jannicks fætters hund var død. Det har nemlig haft stor indflydelse på Jannicks humør i ugen.

Koncentreret undervisning

Alle dage på Lille Stengård begynder med morgenmad klokken 8.30. Havregryn og cornflakes. Men om fredagen er der rundstykker eller boller. Og kakao til dem, der er mødt til tiden hele ugen. Men kun til dem. Her er absolut konsekvens.

Avanceret hundetræning, kalder skolens leder Lisbeth Mikkelsen det med et smil. Men konsekvens er vigtig. Og her møder drengene tydelige voksne.

»Vi er meget firkantede. De kan regne med os, for det bliver, som vi siger«, understreger hun.

Klokken 9 er der undervisning. Eleverne vil meget gerne undervises sammen. Et par elever får dog altid eneundervisning.

»De vil gerne være normale børn, og de fleste af vores elever profiterer af at blive undervist sammen, så det prøver vi, i det omfang de kan klare det«, siger Lisbeth Mikkelsen.

Denne dag sidder der fire i et klasselokale. De får et kvarters tavleundervisning i matematik om ligninger. Derefter arbejder de selv med opgaver. Der er ark med opgaver i forskellige sværhedsgrader på et bord. Når de har løst et ark, henter de nogle sværere opgaver. De løste opgaver lægger hver elev i sin kurv, så lærerne kan gennemgå dem.

Klassen har to lærere. Den ene er konstant ved siden af én elev, som hun hjælper. Han er koncentreret og arbejder, så længe hun står ved siden af ham, men da hun et øjeblik hjælper en anden i klassen, bliver han straks ukoncentreret. De tre andre arbejder med opgaverne, mens den anden lærer hjælper dem på skift.

Arbejdsroen er udtalt og afbrydes kun, hvis de beder om hjælp eller lige skal have styr på, hvilket opgaveark de andre skal i gang med.

Rummer eleverne

En af skolens elever har netop fået 8 i matematik til afgangsprøven og skal begynde på et 10.-klasse-center. Han er den første elev, der er udsluset til normalklasse.

»Hvis vi fik de elever, vi er beskrevet til, så kunne det være alle, der blev sluset ud til normalklasser, men sådan er det ikke nu. Børnene er bærere af familiens problemer, og vi skal meget mere ind i familiearbejde. Fra klokken 16, hvor eleverne forlader skolen, og til næste morgen er der lang tid. De kan nå at komme ud i meget skidt i den tid«, siger Lisbeth Mikkelsen.

Alle eleverne bor hjemme. Et par har været på observationsskoler nogle år, og fælles for de fleste er, at de ikke har haft en regelmæssig skolegang. Mange har ikke været i skole i lange perioder - op til år. Andre har blot fået lidt hjemmeundervisning over længere tid.

Ingen af eleverne har diagnoser, men ifølge skolelederen burde flere af dem være i døgnbehandling.

»Fire til fem burde ikke være her, men vi rummer dem, og de modtager alle undervisning«.

På længere sigt forestiller Lisbeth Mikkelsen sig, at der bliver tale om dagbehandling i skolens ene hus og så udslusning til heldagsskolen, der skal være i det andet hus. Men de planer er endnu ikke parat.

Tæt forældresamarbejde

Det er vigtigt at have familien med i arbejdet. For først dér flytter det noget. Og som regel vil familierne gerne komme på skolen. Det handler om at skabe en tryghed. Forældrene kommer ofte på skolen i hverdagen og én gang månedligt til et netværksmøde.

»Men ofte mailer vi og ringer sammen en gang om ugen. Forældrene kan også finde på at spørge os til råds om, hvordan de finder en ny bolig eller andet«, fortæller lærer Pernille Lindholm.

»Til gengæld bruger vi ikke så meget tid på at rette hjemmeopgaver«.

Lærere og pædagoger bliver jævnligt involveret i problemer med elevernes søskende. Fordi forældrene oplever dem som samarbejdspartnere.

Hvis der opstår en konflikt med en elev, ringer lærere og pædagoger jævnligt til forældrene, og over telefonen kan de sammen hjælpe barnet til at blive på skolen og få løst konflikten i stedet for at stikke af.

»Vi har en skarp struktur her. Vi støtter dem. For at sende dem hjem med en uløst konflikt er det værste, der kan ske«, siger pædagog Christian Berrill.

Pernille Lindholm fortæller, at børnene selv skal arbejde. Det betyder blandt andet, at det ikke nødvendigvis er godt at tage alle episoder op på ugens børnemøde. Svære episoder behøver ikke at blive gentaget.

»Vi er nogle gange så kloge. Vi vil høre, hvad der skete, og vi vil have et facit på en konflikt, men det er ikke altid det bedste for barnet. Hvis vi mærker, at eleven overvejer tingene og arbejder med dem, er det fint. Så borer vi ikke i dem på børnemødet«, forklarer hun.

Miljøterapeutisk arbejde

Skolen arbejder miljøterapeutisk. Det betyder, at de arbejder med rammer og relationer. Ingen af de tre lærere eller fire pædagoger er uddannet i miljøterapi, men de er i gang med et kursus og arbejder ud fra ideerne. Det er også her, børnemødet kommer fra. Det bliver ledet af en psykolog, der er tilknyttet skolen seks timer om ugen. I alt er der tre psykologer. Én visiterer og står for sagsbehandling, én er supervisor for de ansatte, og én er konsultativ psykolog og leder af børnemødet hver fredag.

En musiklærer er løst tilknyttet skolen, og det har vist sig, at et par af eleverne har stor glæde af at spille musik. De magter endda at spille sammen, selv om den ene har autistiske træk. De to elever og læreren har et lille band, der skal optræde for forældrene til skoleafslutningen.

Det miljøterapeutiske arbejde kan også foregå ved, at to medarbejdere sidder over for hinanden og taler om en elev. Eleven sidder så ved siden af og reflekterer over dét, medarbejderne siger. På den måde prøver de ansatte at sætte et spejl op for børnene. For eksempel kanaliserer børnene ofte deres vrede over i andre, men ved at sætte et spejl op, sender pædagoger og lærere det så at sige tilbage, så det bliver barnet selv, der skal gøre arbejdet med at tænke og reflektere.

Ud at spise med kniv og gaffel

Pauserne på Lille Stengård er lige så strukturerede som resten af dagen. Det er aftalt, hvem der er i computerrummet, hvem der må ligge på sofaen og slappe af, og hvem der spiller fodboldspil med hvem. Ingen elev går til pause uden en plan.

For tiden består danskundervisningen af filmanalyser. Eleverne ser en film om ugen og skal bagefter skrive en analyse af den.

Skolen arbejder også jævnligt med projekter, som lærere og pædagoger i samarbejde har planlagt. Det har været om sund kost eller som for nylig, da eleverne besøgte Sex og Samfund og talte om seksualitet.

Eleverne passer haven, slår græs og beskærer buske. Hver har fire timer om måneden og tjener lidt point på det til en fælles skolekasse. Pointene kan omsættes til penge, der bruges til at gå i byen og spise på restaurant. Det er meget populært.

Lærerne fortæller, at flere af eleverne ikke har lært at spise med kniv og gaffel hjemme, og at lærere og pædagoger på skolen står for opdragelsesdelen også. Dertil hører, at man kan spise og opføre sig ordentligt på en restaurant.

De ansatte taler om, at de er den forlængede forælder.

Eleverne er jævnligt i praktik. For eksempel er en elev ude hos en grønthandler, og aldrig tidligere i sit liv har han set så mange grøntsager samlet på ét sted. Han lærer, både hvad de forskellige grøntsager og frugter hedder, og at arbejde og omgås kunderne i butikken.

Ugens mål

»Jeg skal møde til tiden hver morgen. Jeg skal klare ændringer i skemaet og i strukturen. Jeg skal ikke larme. Jeg skal deltage koncentreret og aktivt i timerne«. Sådan lyder målene for én af eleverne. Nye mål bliver skrevet ned hver uge, og lærere og pædagoger skriver så, om drengen klarer sine mål til karakteren 1, 2 eller 3.

Handleplan og mål er udgangspunkt for børnemødet om fredagen. Her fortæller den enkelte elev, hvordan han har klaret sine mål.

»Jeg er kommet til tiden i denne uge. Det er gået okay. Der var en dag eller to, men ellers er det gået godt«, som én siger på mødet.

I løbet af ugen er et af målene blevet ændret for ham. De taler om, hvorfor han larmer. Han siger, at det er morsomt at genere andre, men ender med at mene, at han vil opføre sig godt fra næste år.

Hvorfor ikke begynde nu? spørger en lærer. En pædagog får lov til at spørge drengen om noget. Pædagogen mener, at han kan lide at skille sig ud og være lidt underlig. Drengen griner lidt og samtykker. Han vil gerne huskes.

Steen fortæller på mødet om sin praktik i en børnehave.

»Det var fint nok. Der kom 10 til 15 børn, der ville slås med mig«.

De andre griner, og psykologen spørger, om han så sloges med børn fra klokken 8 til 16 hver dag.

»Nej, fra 9 til 15«, svarer Steen, og alle griner igen.

Han fortæller, at børnene hørte efter, hvad han sagde, med undtagelse af én, der kastede sand i hovedet på ham. Indtil han sagde, at han ville sige det videre til en voksen, så holdt drengen op. Steen siger også, at pædagogerne har fortalt ham, at han var rigtig god til at arbejde i en børnehave.

Struktur på frokosten

Fire af ugens dage er én af drengene med til at forberede frokosten på skolen. Han hjælper Bettina Kristensen, der er skolens »køkkendame« og i øvrigt er uddannet pædagog. Det fungerer rigtig godt. Drengene får snakket undervejs i forberedelserne, og de går meget op i frokosten. Alene det at få to måltider om dagen og i samvær med andre. Det er usædvanligt for flere af eleverne, og de savner det i sommerferien.

Personale og elever sidder ved små borde, og det går på skift, hvilket bord der først må tage mad. Frokosten indtages under småsludren.

Skolen står også for tøjvask for nogle af eleverne. Når de kommer i skole med beskidt tøj på, får de noget lånetøj, og mens de er på skolen, bliver deres tøj vasket og tørret. Drengene er i puberteten, og det er vigtigt at lære dem at være rene og have rent tøj på.

»Nogle spørger selv, om de kan få vasket noget tøj. De er ved at blive bevidste om det. Vi har konkrete aftaler med nogle af dem og deres forældre, for eksempel om at de skal børste tænder to gange dagligt, og at de skal i bad«, forklarer Lisbeth Mikkelsen.

»Drengene skal selv klare at kunne se det. Hvor tit skal man for eksempel vaske hår? Det kan være svært at sige, og det rammer forældrene, men vi siger det. For det er vigtigt for drengene«

Gladsaxe Kommunes heldagsskole Lille Stengård åbnede i marts 2006. Der er 12 elever tilknyttet - alle drenge mellem 11 og 16 år. Det er et skoletilbud til normalt begavede børn og unge. Skolen har tre lærere, fire pædagoger og en leder ansat. Dertil er der tilknyttet tre psykologer og en deltidsansat musiklærer.