Nanna er ni år og går i 2. klasse. De sidste 12 uger har hun haft sin mor Maj-Britt Bundgaard med i skole to gange om ugen. Hver tirsdag og onsdag har de haft de to første lektioner i familieklassen på Fredensborg Skole i Nordsjælland.

Familieklassen er en mulighed for elever, der har nogle uheldige mønstre i deres adfærd på skolen. Klassen rummer i øjeblikket seks elever og forældre. Eleverne bliver i alle andre timer undervist i stamklasserne.

Det er Nannas klasselærer Susan Winther, der har indstillet Nanna til familieklassen. Klasselæreren har sammen med familieklasselærerne Bo Lindegaard Hansen og Øjvind Hesselager opstillet tre simple mål for Nanna. Nanna må ikke slå, sparke eller skubbe andre elever. Hun skal spørge om lov, før hun holder pause. Hun skal sidde på sin plads og arbejde.

Nanna har hele vejen gennem forløbet haft et scoreskema. Hver gang hun har en time i skolen, skal den voksne i klassen på kortet bedømme hendes indsats i forhold til de mål, hun har. Den voksne kan give hende en score mellem et og fire. Får hun et og to, er den voksne ikke tilfreds. Får hun tre og fire, er den voksne tilfreds.

I dag er det sidste dag i forløbet. Nannas indsats skal evalueres. Hendes mor er med. Klasselæreren er med. De to familieklasselærere. Det er den første evaluering af familieklassen på Fredensborg Skole, og derfor er socialpædagog Kirsten Hviid fra Helsingør Kommune med. Hun er med til at uddanne familieklasselærere og skal hjælpe lærerne med at fastholde metoden.

80 procent tilfredse svar

De sidder om et rundt bord i midten af lokalet. Nanna mellem sin mor og læreren. Hun er tydelig stolt og glad.

Familieklasselæreren Bo begynder med at gennemgå statistikken for Nannas scoreskema.

»Det er jo gået rigtig godt. Hver gang du har mødt ti voksne, skulle otte voksne være tilfredse med dig. Når vi ser på tallene, har du nået dit mål. Du har næsten 100 procent tilfredse svar, når det gælder det med ikke at slå og sparke. Det vil sige, at du er kommet til at gøre det én gang. Det er rigtig flot.

Målet med at spørge om lov til at få en pause er du ikke helt så god til. Men du har lige over 80 procent tilfredse svar. Så du har bestået. Hvad er det, du har svært ved, Nanna, når du skal spørge om lov til en pause?«

Nanna sidder i midten. Hun har svært ved at sidde stille, og der er hele tiden et smil på hendes læber. Men hun kan ikke selv sætte ord på, hvad der gør det så svært.

Nannas klasselærer kommer hende til undsætning.

»Det er ikke altid, du er klar over, at du holder pause. Og det må vi hjælpe dig lidt med. Vi har langt hen ad vejen fået den forandring, som vi har håbet på. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive bedre. Jeg har lært dig bedre at kende. Jeg har set nogle kærlige sider over for andre elever og en ihærdighed. Du har fået en god måde at gå i gang med opgaver på. Fagligt er du en kanonelev. Du kan, hvad du vil. Du har rykket dig fagligt. Og det hænger sammen med, at du er begyndt at tage fat på arbejdet«, siger klasselæreren.

De aftaler, at Susan også i fremtiden skal hjælpe Nanna med at mærke efter, hvornår det er tid til en pause.

Lærernes ekstraopgave

Maj-Britt Bundgaard, Nannas mor, sidder og lytter opmærksomt.

»Nanna har fået nogle redskaber til at komme videre. Men der er stadig noget at nå. Det med at løse opgaverne har haltet derhjemme. Hun har snydt mig lidt. Vi arbejder stadig med det. Men hun har fået nogle redskaber til at styre sig. Hun kom hjem en dag og fortalte, at hun havde været rigtig vred i skolen, men hun blev siddende på stolen«.

»Det har jeg aldrig sagt. Jeg sagde bare, at jeg kunne styre det«, afbryder Nanna.

»Hun er stolt, når hun kommer hjem med scoren. Vi kommer til at savne den meget derhjemme«, siger Maj-Britt Bundgaard.

Nannas klasselærer ønsker ikke umiddelbart at fortsætte med at give Nanna score. Læreren forklarer, at hver elev har en logbog, hvori man kan skrive, hvordan det er gået.

Men Nannas mor holder fast. Hun vil være meget ked af at undvære scoreskemaet fra nu af.

Socialpædagogen fra Helsingør bryder ind og siger, at der ikke er noget i vejen for, at Nanna fortsætter med skemaet. Læreren vægrer sig lidt ved at fortsætte. Hun mener, at det vil blive helt umuligt i den næste uge, da der er emneuge, og hun ikke kan nå at snakke med alle Nannas lærere om ordningen. Det ender med, at Nanna ikke har scorekort i emneugen, men derefter fortsætter med kortet - i hvert fald indtil den næste forældresamtale.

En mere synlig mor

Nannas klasselærer henvender sig direkte til Maj-Britt Bundgaard.

»Det kan godt være, at Nanna melder mere ud, men Maj-Britt, du er også blevet en meget mere synlig mor«.

»Det føler jeg også. Jeg tør mere. Jeg er blevet større. Jeg har fået nogle brede skuldre, og det er godt«.

Evalueringen er færdig. Nanna får store knus. Hun har allerede fået et kursusbevis og er blevet fejret af de andre elever og forældre i familieklassen. Evalueringen har taget en halv time.

I denne artikel er »Nanna« et opdigtet navn.