»Find kazoo-fløjterne frem en gang til, og fløjt sådan som jeg gør«.

»Muhammed, vent med at fløjte, til jeg siger til«.

Lærer Birgitte Krogh skal have et øje på hver finger for at være sikker på, at alle 20 elever i 2.b på Langmarkskolen i Horsens har styr på, hvad der skal ske, men efter kort tid kan hun gå i gang med at angive de toner, som eleverne skal spille.

Først skal eleverne angive, hvor mange gange hun fløjter. Fingrene ryger i vejret, og der kigges ivrigt på læreren for at se hendes reaktion på svarene. Efter et stykke tid når Hasiba frem til det rigtige svar: Fem. Og eleverne kan gå i gang med at fløjte.

Kort efter er en god musiktime slut, eleverne lægger fløjterne i kurven, så de kan blive vasket, før de skal bruges igen.

Birgitte Krogh er glad for at have klassen til musik og synes, at eleverne gør store fremskridt. Det skyldes ikke mindst, at hun i ti uger har delt undervisningen med en musikpædagog fra Horsens Musikskole.

»Vi når meget mere i timerne, når vi er to lærere, og eleverne bliver mere interesserede i, hvad der foregår. Og oplevelserne i musiktimerne smitter af på deres adfærd i resten af skoletiden«, siger hun.

Fortsætter satsning

Langmarkskolen har sammen med Søndermarkskolen, Vestbyskolen og Horsens Musikskole siden 2001 deltaget i et samarbejdsprojekt, der går ud på at styrke den sociale, den følelsesmæssige og den kulturelle kompetence ved at tilføre ekstra resurser til musikundervisningen på alle klassetrin til og med 5. klasse.

Musikpædagogens deltagelse i undervisningen i 2.b er en del af projektet, og Birgitte Krogh er ikke i tvivl om, at den målsatte kompetencestyrkelse allerede er ved at blive nået i klassen.

»Jeg har også klassen i dansk og matematik, og selvom det er svært at sætte ord på præcis hvordan, er jeg sikker på, at satsningen på musikundervisning kan mærkes over hele linjen. Eleverne får mere selvværd, og de får nemmere ved at omgås hinanden«, siger hun.

Det hedder »Musik til alle«, og de tre folkeskoler, der er med, hører alle til i kategorien: Socialt stærkt belastede skoler.

Ikke mindst derfor er der store perspektiver i at give eleverne større kompetencer på centrale områder.

»Vi er helt overbeviste om, at målene er nået«, siger skoleinspektør Jørn Vedel Eriksen. »Derfor har vi besluttet at fortsætte den ekstra satsning, selvom vi ikke længere får tilskud til det. Og vi vil opprioritere indsatsen, så vi om et par år kan oprette vores eget skoleorkester«.

Hvis skolelederen skal pege på et vitalt område, der har haft gavn af mere musik, er det integration.

»Vi har rigtig mange elever, der er børn af indvandrere, og tidligere var det meget svært at få kontakt med forældrene. Det er blevet ændret. I dag kommer forældrene på skolen, og vi har fået en meget bedre dialog med dem. Projektet har ganske enkelt bragt de resursesvage forældre på banen«, siger Jørn Vedel Eriksen.

Alle har noget at byde på

Forklaringen? I musik har alle noget at byde på, og når sønnen eller datteren begejstret fortæller om sine musikoplevelser og optræder på forældremøder eller ved koncerter, så har forældrene noget at komme på skolen efter, og de ser, at kreative kompetencer og ikke kun boglige kan give prestige.

Målet har ikke været at gøre eleverne bedre til at regne og læse, men Jørn Vedel Eriksen tror på en effekt også der.

»Hvis eleverne skal have noget ud af musik, skal de være socialt velfungerende. Er de det, vil det smitte af på alle de andre fag. Alene af den grund regner jeg med en generel faglig effekt«, siger skolelederen.

Ud over at der er to undervisere i perioder, har projektet også bestået i at forberede eleverne på at gennemføre to musikdramatiske forestillinger. Alle 2.-klasser fra de tre skoler giver en åben koncert i Horsens midtby om foråret, og 5.-klasserne på Langmarkskolen optræder i forbindelse med skolefesten i december.

»Det giver et stort løft til skolens musikliv, at vi har de projekter, og det giver også eleverne en god forståelse for at arbejde med tingene. En koncert er som en pandekage. Selvom den er hurtigt spist, tager forberedelserne lang tid«, siger Birgitte Krogh.

Æblemand

Musik til alle indeholder et tæt samarbejde mellem musiklærere i folkeskolen og konservatorieuddannede musikpædagoger. På det område er der plads til forbedringer.

»Hvis udbyttet skal være optimalt, kræver det ligeværdighed mellem lærer og musikpædagog, men sådan har det ikke været, fordi det har været musikpædagogen, der har haft ansvaret for hele årgangen, mens læreren har haft fokus på den enkelte klasse. Det skal der arbejdes med fremover«, siger Jørn Vedel Eriksen.

På Langmarkskolen kan alle elever synge med på 20 danske sange, og de gør det, uanset om det er »Æblemand« eller »Et barn er født i Betlehem«.

Skolens morgensamlinger byder også på optræden af grupper eller enkeltelever, og siden starten af projektet er præstationerne blevet bedre og bedre.

Den naturlige forklaring er, at 5.-klasserne først nu har deltaget i projektet i hele deres skoletid. Musik tager tid, men hvad gør det, når bare resultaterne er i orden?