Gælder stadig ikke for elever

Ministerier vil ikke have elever ind under arbejdsmiljøloven

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næsten 70 tætskrevne sider plus diverse bilag om elevers og studerendes sikkerhed og sundhed. Det er indholdet i en rapport, der udkom tirsdag den 19. marts. Den kommer fra et tværministerielt udvalg med repræsentanter fra Arbejds- og Undervisningsministeriet, der nu har afsluttet sit arbejde med nogle måneders forsinkelse.

Rapporten indeholder en grundig kortlægning af området med opremsning af forskellige problemer, som elever og studerende udsættes for på uddannelsesinstitutionerne. Det kan være dårlige møbler, dårligt indeklima, der kan give gener og allergi, ulykker, farlige stoffer og maskiner. Men arbejdsgruppen konkluderer alligevel, at der ikke er grundlag for, at elever og studerende omfattes af arbejdsmiljøloven. Gruppen finder, at området allerede er 'genstand for en ganske omfattende regulering'.

Arbejdsgruppen var ellers blandt andet nedsat for at se på, om elever og studerende kunne komme ind under alle arbejdsmiljølovens regler. De studerende havde i flere henvendelser til de to ministerier peget på, at i Sverige, Tyskland og Holland gælder arbejdsmiljøloven også for elever og studerende.

I kommissoriet står, at arbejdsgruppen skal kortlægge de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for skoleelever og studerende og herudover overveje, hvordan de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold kan forbedres, uden at det giver anledning til merudgifter.

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Boligministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Lovens udvidede område

Arbejdsgruppen skriver i rapporten, at den ikke finder, at det indebærer specifikke faremomenter at modtage teoretisk undervisning. Derfor bør elevernes modtagelse af teoretisk undervisning ikke betragtes som arbejde, der falder ind under arbejdsmiljølovens udvidede område.

Som reglerne er, er eleverne allerede dækket af arbejdsmiljøloven, når de udfører praktiske øvelser for eksempel i fysik, kemi og natur og teknik. Her gælder det udvidede område af loven. Det er ikke faget, der bestemmer, om eleverne er omfattet af loven, men udelukkende hvad de beskæftiger sig med i timen - altså om det er praktiske forsøg. I idrætstimerne og ved edb-skærmen er eleverne derimod ikke omfattet af arbejdsmiljøloven.

I rapporten skriver arbejdsgruppen også, at en udvidelse af arbejdsmiljøloven til at omfatte elever og studerende ville få vidtgående konsekvenser for andre områder af ikke-arbejdsmæssig karakter. Således kunne persongrupper som for eksempel børn i dag- og døgninstitutioner og plejehjemsbeboere så også rejse krav om en udvidelse af arbejdsmiljøloven.

'Varetagelsen af hensynet til disse persongrupper må i givet fald drøftes i en anden og bredere sammenhæng', skriver arbejdsgruppen.

Afbud fra ministre

I forbindelse med udgivelsen af rapporten inviterede en gruppe af elever og studerende - 'Svarnu!-gruppen' - torsdag den 21. marts til høring på Christiansborg. 'Svarnu' står for Studerendes Videngruppe for Arbejdsmiljø-Relaterede Nationale Uddannelsesproblemstillinger.

Både arbejdsminister Jytte Andersen og undervisningsminister Ole Vig Jensen var inviteret til høringen, men havde meldt afbud. Underdirektør i Direktoratet for Arbejdstilsynet, Henrik Elo Petersen, der har været formand for arbejdsgruppen, var også inviteret til at holde et oplæg, men kort efter høringens start blev det meddelt, at han ikke kom, fordi han i Arbejdsministeriet havde fået at vide, at høringen var aflyst.

Til stede ved høringen var en stor gruppe elever og studerende, repræsentanter fra Svarnu!, repræsentanter fra forskellige organisationer samt tre folketingsmedlemmer - Poul Erik Dyrlund (S), Anne Baastrup (SF) og Bruno Jerup fra Enhedslisten.

- I rapporten slår man fast, at en række risikofaktorer er til stede for elever og studerende, men så siger man, at de jo allerede er reguleret, sagde Otto Berg fra Svarnu!.

- Men hvorfor så ikke bare lægge elever og studerende ind under arbejdsmiljøloven? Det tænkte arbejdsgruppen også på, og så tog nogle af dem til Sverige. Her gælder arbejdsmiljøloven uden begrænsninger for elever og har gjort det siden 1990. Dengang var arbejdsgiverne imod ændringen, men i dag er de tilfredse med den, står der i bilaget. Ingen synes, det er negativt, at eleverne i Sverige er omfattet af loven. Alligevel er det ikke nævnt et eneste sted i denne rapport. Der er kun et lille bilag, der handler om Sverige.

- Men principielt mener arbejdsgruppen ikke, at eleverne kan omfattes af loven. Det er altså udelukkende et princip, sagde Otto Berg og kaldte rapporten for et stykke politisk bestilt arbejde.

De studerende sagde på høringen, at kortlægningen af deres arbejdsmiljø i rapporten var udmærket. De kunne godt genkende alle problemerne. Derimod savnede de handlemuligheder.

For dyrt at tage elever med

Rikke Hamilton fra Svarnu! fortalte, at hun havde ringet til Undervisningsministeriet på et tidspunkt og spurgt, om lærere var omfattet af arbejdsmiljøloven, når de var på kursus. Det var de. Men det er jo teoretisk undervisning, hvorfor er eleverne så ikke dækket af loven, når de modtager teoretisk undervisning, spurgte hun. Svaret havde lydt, at det ville blive for dyrt.

- Men vi er jo under en masse regulerende organer, viser denne rapport. Så er der vel ingen reel grund til, at vi ikke også kan komme ind under arbejdsmiljøloven. Der er bare ikke politisk vilje til det - men jeg forstår altså ikke hvorfor, sagde Rikke Hamilton og efterlyste et svar fra politikerne.

Da høringen sluttede, rykkede hun for et svar hos Poul Erik Dyrlund (S).

- Jeg håber, at når du ikke har svaret, så er det, fordi du er blevet overbevist om, at vi skal ind under arbejdsmiljøloven, men du har bare ikke lyst til at sige det her, sagde Rikke Hamilton.

Poul Erik Dyrlund fremhævede i sit oplæg, at der allerede er en række regulerende organer for elevers og studerendes arbejdsmiljø, så det er allerede muligt at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Man skal bare gå i gang.

Han henviste til, at der i rapporten står, at skolers og uddannelsesinstitutioners sikkerhedsorganisation opfordres til også at beskæftige sig med spørgsmål af betydning for elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, og at eleverne inddrages i arbejdet.

Hovedstyrelsesmedlem i DLF, Henrik Billehøj, sagde, at elever, studerende og indsatte i fængsler er de eneste, der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven.

- I lærerforeningen mener vi, at elever og studerende skal ind under arbejdsmiljøloven. Vi skal have klarlagt de organisatoriske og administrative forhold omkring dette, sagde Henrik Billehøj og spurgte Poul Erik Dyrlund, om han ville tage emnet op i Folketinget.

Poul Erik Dyrlund kom med et modspørgsmål.

- Hvis der er elever i klassen, så er der også en lærer. Hvad har DLF gjort ved indeklimaproblemerne for eksempel? Tænk på, at i hver klasse er der en lærer, der er omfattet af loven, og hvis man løfter i flok, så går det måske nemmere.

Arbejdsgivernes ansvar

Jan Kahr Frederiksen fra Branchesikkerhedsrådet for Undervisning præciserede senere, at det ikke er lærernes ansvar at sikre deres arbejdsmiljø. Ansvaret ligger hos kommunerne, amterne og staten - altså hos arbejdsgiverne.

Om rapporten sagde han, at Branchesikkerhedsrådet er betænkelig ved kvaliteten af den.

- For os er dette ikke en troværdig rapport. Det er en arbejdsgiver-rapport. Et partsindlæg, sagde Jan Kahr Frederiksen. Han spurgte politikerne, i hvilket omfang de vil forsøge at inddrage arbejdsmarkedets parter og deres synspunkter i det videre arbejde.

Otto Berg fra Svarnu! sagde, at politikerne hele tiden understregede, at eleverne selv skulle være aktive.

- Det tror jeg gerne, de vil. Men det er ikke så let endda. I rapporten er der et skema, der beskriver reguleringen af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for studerende fordelt på ministerier. Det skema er lavet, fordi ingen for et år siden vidste, hvordan området var reguleret. Blandt andet derfor lavede man denne rapport. Men hvordan kan man forvente, at elever i folkeskolen eller studerende kan vide dette, når ikke engang Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Socialministeriet har styr på det, spurgte han.

- Og hvorfor er der regler og en arbejdsmiljølov, der omfatter de voksne på arbejdspladserne, når der ikke er en lov for børn for eksempel. Som regel er det da omvendt - at de voksne passer på børnene, sagde Otto Berg.

Anne Baastrup fortalte, at SF er på vej med et lovforslag om, at arbejdsmiljøloven også skal gælde for elever og studerende.

Ministeriets version

Sådan serveres rapporten af Undervisningsministeriets Nyhedsbrev den 25. marts:

'Nu skal elever og studerende vide mere om sikkerhed og sundhed på deres arbejdsplads: skolen. Sikkerhedsspørgsmål skal indgå som en naturlig del af den daglige undervisning, og elever og studerende skal deltage i skolernes løbende sikkerhedsarbejde, for eksempel via elevrådene. Det anbefaler den arbejdsgruppe om skoleelevers og studerendes sikkerhed og sundhed, der blev nedsat sidste år af undervisningsministeren. Arbejdsgruppen anbefaler også, at man forbedrer informationsmaterialet til eleverne og får klarhed over forsikringsspørgsmål i tilfælde af ulykker med elever og studerende. Allerede i begyndelsen af januar skrev undervisningsminister Ole Vig Jensen til elev- og studenterorganisationerne med en garanti om, at de vil blive taget med på råd, inden han går videre med anbefalingerne.'

Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nævner ikke med ét ord, at elever og studerende ikke kommer ind under arbejdsmiljølovens regler.