Vi er dårlige til at håndtere konflikter.

Jeg er bange for ledelsen.

Vi har ikke klare mål og rammer for skolens virksomhed.

Udsagn som disse er for negative for Kommunernes Landsforening (KL). Derfor har KL sendt et brev til Branchesikkerhedsrådet For Undervisning, hvor de beder om at få en blanding af positive, negative og eventuelt neutralt formulerede udsagn i stedet. Og en forklaring på den bagved liggende pædagogik vil KL også have.

Sagen handler om et dialogspil til en branchevejledning, som Branchesikkerhedsrådet For Undervisning ønsker at udgive. Vejledningen hedder 'Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på den enkelte skole eller undervisningsinstitution'. Branchevejledningen og dialogspillet var indstillet til udgivelse, men på et møde i Arbejdsmiljøfondets bestyrelse den 12. marts var KL kritisk over for udgivelsen af dialogspillet, og indtil videre har KL blokeret for udgivelsen.

Direktør for Arbejdstilsynet, Jens Andersen, siger, at dialogspillet ligger uden for rammerne for en branchevejledning. Det betyder ikke, at Arbejdsmiljøfondet ikke kan udgive spillet, men det hører ikke til i 'kassen' for branchevejledninger.

Jens Andersen bekræfter, at repræsentanten for Kommunernes Landsforening på mødet var kritisk over for dialogspillet, og på den baggrund har man bedt om en grundig redegørelse om spillet.

- Hvis fondet synes, dialogspillet er godt, kan fondet godt vælge at udgive det. Det tager vi stilling til på et senere møde, når der ligger en redegørelse fra Branchesikkerhedsrådet, siger Jens Andersen.

Positivt eller neutralt

Fuldmægtig i Kommunernes Landsforening, Preben Meier Pedersen, siger, at han ser nogle problemer i spillet.

- Det er overraskende, at man udelukkende anvender negative udsagn i et dialogspil. De andre dialogspil, jeg har set, indeholder en eller anden blanding af negative og positive udsagn - neutrale udsagn, hvis man kan finde sådan nogle, siger Preben Meier Pedersen.

- Hvis du ser på det første udsagn 'Vi er dårlige til at håndtere konflikter', så er det et negativt udsagn.

Ville det være bedre, hvis der stod 'Vi er gode til at håndtere konflikter'?

- Det handler ikke om at være bedre eller ikke bedre. Er du ikke enig i, at det er et negativt udsagn? Og se så det næste 'Jeg er bange for ledelsen'. Det er også negativt, og så er det, vi spørger, hvad det er for en særlig pædagogisk teori, der ligger bag, at man formulerer alle sine udsagn negative? Jeg tror egentlig godt, at lærere vil kunne tage stilling til et positivt udsagn eller til noget, der er neutralt formuleret, siger Preben Meier Pedersen.

Har I taget stilling til, om I kan støtte selve branchevejledningen?

- Det kan jeg ikke sige, for jeg har kun information om dialogspillet her, men det undrer os, at branchevejledningen ikke berører de ting, man var enige om i dét, der hedder metodeudvalget, siger Preben Meier Pedersen.

- Det udvalg, der står bag rapporten 'Psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet', opdelte de psykosociale forhold i to kategorier. Den opdeling var arbejdsmarkedets parter enige om, men det er ikke taget med i branchevejledningen. Den ene kategori omfatter alle de faktorer, der har en direkte baggrund i ledelsens overordnede beslutning om virksomheden og i samspillet mellem ledelsen og de ansatte. Det omfatter løn, medindflydelse, mobning, konflikter, pension, uddannelse og jobsikkerhed for eksempel. Den anden kategori vedrører de faktorer, der er knyttet til den enkeltes arbejdssituation, og som navnlig har udspring i arbejdsprocessen, arbejdsmetoden eller de fysiske rammer for arbejdet. For eksempel støj, temperatur og alenearbejde.

- Her er en ret afgørende enighed mellem arbejdsmarkedets parter, som vi ikke kan se, at man har været opmærksom på, da man skrev vejledningen. Derfor ønsker vi en nærmere redegørelse fra Branchesikkerhedsrådet om dette også, siger Preben Meier Pedersen.

Som dialogspil er flest

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Billehøj, der er en af lærerforeningens repræsentanter i Branchesikkerhedsrådet For Undervisning, siger, at dialogspillet er, som sådan nogle er flest.

- Dialogspil er bygget på negative udsagn, fordi det handler om at kunne genkende problemerne. Vi har set flere spil, blandt andet et dialogspil, som Ringsted Kommune har udviklet. Dette spil udgives i øvrigt af Arbejdsmiljøfondet allerede, siger Henrik Billehøj.

- Spillets pædagogik er, at man undervejs får isoleret de to til tre udsagn, som flertallet synes er et problem på arbejdspladsen. Det er disse problemer, man skal arbejde videre med på stedet og lave handlingsplaner for, hvordan man får løst dem. Alle de andre udsagn skal blot sorteres fra undervejs. Meningen er jo, at det er de ansatte på den pågældende arbejdsplads, der selv skal løse problemerne. Et dialogspil angiver ikke løsningsmuligheder. Det er de ansattes løsning, der kan bruges på stedet.

Henrik Billehøj fortæller, at der er erfaringer fra tidligere, hvor man prøvede med positive udsagn på kortene, men hvis udsagnene er positive, går det skævt, for så får man ikke isoleret problemerne. Udsagnene skal være lidt kantede for at kunne give noget at gå videre med.

- Og det er jo dét, der er det vigtige. At man selv kan arbejde videre med problemerne på skolen.

- Branchevejledningen og dialogspillet hænger absolut sammen, siger Henrik Billehøj.

Spillet er værktøjet, og vejledningen skal hjælpe til at give en ramme for, hvordan man lokalt kan tage fat i de lokale problemer. Dialogspillet fungerer nærmest som den negative fase i et fremtidsværksted. Derefter følger en fase med udvikling af løsningsforslag og en fase, hvor man handler.

Hvorfor imod nu

Henrik Billehøj undrer sig i øvrigt over det sene udspil fra Kommunernes Landsforening. Spillet blev sendt til KL sidste år, og organisationen har en repræsentant siddende i Branchesikkerhedsrådet. Hun var med til det møde, hvor spillet blev indstillet til udgivelse i Arbejdsmiljøfondet, og hun havde ingen indsigelser.

- Arbejdsgiverne har to repræsentanter i Branchesikkerhedsrådet - KL og Amtsrådsforeningen - og repræsentanten for Amtsrådsforeningen har været med i selve arbejdsgruppen om dialogspillet. KL har været længe om at udpege en repræsentant til Branchesikkerhedsrådet, så hun nåede først med, da spillet blev indstillet til Arbejdsmiljøfondet.

- Der har været et meget konstruktivt samarbejde med arbejdsgiverne i arbejdsgruppen, derfor er det underligt, at KL nu pludselig er imod spillet, men vi svarer selvfølgelig på henvendelsen og forklarer pædagogikken bag spillet, siger Henrik Billehøj.

Han fortæller, at arbejdet med rapporten om de psykosociale risikofaktorer bestemt har været inddraget i arbejdet med branchevejledningen.

- Det er den, der ligger til grund for hele arbejdet. Den er årsag til, at vi overhovedet har kunnet blive enige om at lave denne vejledning parterne imellem. Vi har længe diskuteret, hvordan vi kunne lave en branchevejledning om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på uddannelsesinstitutionerne, og de kommunale arbejdsgivere sagde, at med metodeudvalgets rapport om psykosociale risikofaktorer som basis var der grundlag for sådan en branchevejledning, siger Henrik Billehøj.

Det er på den baggrund, at branchevejledningen har fået den noget tunge titel 'Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø . . .'. Det er for at understrege, at alle ansatte skal arbejde for at udvikle et godt arbejdssted med tryghed og arbejdsglæde for den enkelte, og at valget af løsninger er et lokalt anliggende.