Et helt unødvendigt forslag. Seminariernes Rektorforsamling skulle hellere bruge tiden på at forbedre læreruddannelsen frem for at foreslå en discountuddannelse af lærere.

Det siger Tom Egholm, næstformand i Danmarks Lærerforening, der som flere andre står helt uforstående over for et forslag om at lave en ny læreruddannelse for de naturvidenskabelige fag.

Knud Erik Bang, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, har sammen med formanden for Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Erik M. Schmidt, foreslået, at der uddannes lærerbachelorer, der i givet fald skal kunne undervise i matematik, fysik og kemi i folkeskolen.

Uddannelsen skal vare tre og et halvt år, hvor de første to foregår på et af landets fem universiteter, og det sidste halvandet år på et seminarium, hvis ellers forsøgsforslaget godkendes i Undervisningsministeriet.

Ansvaret for uddannelsen ligger på universitet, der også udsteder det endelige eksamensbevis til den nye type lærer.

Uddannelsesplan

Ingen af de parter, Folkeskolen har talt med, forstår baggrunden for forslaget. Seminarierådet, der er undervisningsministerens øverste rådgivende organ for læreruddannelsen, har netop intensiveret møderækken med henblik på at have et lovforslag til ny læreruddannelse klar til efteråret.

Ifølge Tom Egholms oplysninger er det kun ganske få skoler, der mangler matematik-, fysik- og kemilærere.

- Det problem kan løses ved at efteruddanne lærerne, siger Tom Egholm.

Formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, mener heller ikke, at folkeskolen har brug for bachelorer.

- Af pædagogiske grunde passer de ikke ind i folkeskolen, siger han og mener, at det også rent praktisk vil være besværligt at have lærere, der kun kan undervise i enkelte fag.

- Hvis skolerne laver en efteruddannelsesplan, behøver der ikke blive problemer med mangel på lærere til bestemte fag, siger Hans Martin Jepsen.

I Lærerstuderendes Landskreds undrer man sig såre over, at forslaget kommer frem lige nu.

- Det er en falliterklæring, at seminarierektorernes formand kommer med forslaget. Men der er for så vidt ikke noget nyt i, at nogen gerne vil vise, at folkeskolen kan bruge bachelorer og derfor ønsker seminariernes monopol på læreruddannelsen brudt, siger de lærerstuderendes formand, Hanne Holm Nielsen.

Hun mener, at rektorerne hellere skulle bruge tiden på at undersøge, hvordan seminarierne kan gøre læreruddannelsen bedre frem for at medvirke til at planlægge en ny læreruddannelse.

Hanne Holm Nielsen er for tiden i praktik, og snakken gik livligt på lærerværelset, da forslaget kom frem.

- De uddannede lærere ønsker ikke bachelorer i folkeskolen. Også fordi det kan betyde en opdeling i A- og B-lærere, fortæller Hanne Holm Nielsen.

- Læreruddannelsen er en treenighed bestående af fag, pædagogik og praktik. Også derfor forstår jeg ikke forslaget, siger Hanne Holm Nielsen.

Overrasket rektor

Knud Erik Bang er overrasket over den megen omtale af et forslag, som Undervisningsministeriet endnu ikke har set.

Baggrunden for forslaget er - ifølge Knud Erik Bang - at Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd sidste år spurgte, om rektorforsamlingen ville være med til et udviklingsarbejde, fordi uddannelsessystemet og erhvervslivet i bred forstand mangler medarbejdere med en naturfaglig baggrund. Det er Knud Erik Bangs klare opfattelse, at havde seminarierne sagt fra, ville universiteterne alligevel have foreslået Undervisningsministeriet noget i samme retning.

Knud Erik Bang mener ikke, at folkeskolen og dens lærere har noget at frygte.

- Den nuværende bacheloruddannelse er på tre år, hvorefter man kan tage et pædagogisk modul. Vi foreslår en ny bacheloruddannelse, der for det første er et halvt år længere og dernæst har integreret de forskellige dele fra universitets- og læreruddannelsen, forklarer Knud Erik Bang.

Han mener, det kun bliver meget få af eventuelle bachelorlærere, der får arbejde i folkeskolen.

- På grund af lærernes gunstige beskæftigelsesforhold kan skolerne vælge, og de vælger den seminarieuddannede lærer. Men der er problemer med at få folk med en naturvidenskabelig interesse til at søge ind på seminarierne, og det må vi forholde os til, siger Knud Erik Bang.

En mulighed kunne være, at man sammen med sin ansøgning til seminarierne på forhånd valgte liniefag.

- Egentligt særoptag er ikke en reel løsning, men vi bliver nødt til at forholde os til, at interessen for de naturvidenskabelige fag ikke er så stor, siger Knud Erik Bang.