Alle taler om, hvordan man øger læringen i skolen, og om urolige elever, der stresser lærerne. Men spørger man lærer Frede Bräuner om løsningen på de problemer, svarer han 'mad'. Og vitaminpiller. Og forbud imod slik og sodavand.

Det er opskriften på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, hvor Frede Bräuner har været lærer i 18 år, og det har givet resultater.

'Elevernes ustabile blodsukker er lærernes største problem'.

'En madordning på skolerne vil være en rigtig god løsning til at skabe bedre trivsel og større læring. Eller obligatoriske madpakker. For meget sukker og dårlig kost er en væsentlig årsag til, at eleverne ikke kan lære, og at de er urolige og trætte. Selvfølgelig kan man ikke løse alle problemer med sund kost, men man løser ingen uden. Ordentlig mad er et godt udgangspunkt', siger Frede Bräuner, der sidste år udgav bogen 'Kost, adfærd, indlæring' på forlaget Klim.

Første forsøg hjalp ikke

Det begyndte med, at han og hans kolleger lagde mærke til elevernes dårlige kostvaner. Altid kom de med en cola i hånden, gumlende på slik. Eleverne i Heltidsundervisningen på ungdomsskolen er visiteret fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen.

De har ofte gået på flere forskellige skoler, er skoletrætte og har måske ikke lært meget i løbet af deres tidligere skolegang.

'Vi undrede os og opdagede, at de bedst fungerende af eleverne havde madpakke med'.

Det satte tankerne i gang, og Frede Bräuner begyndte et selvstudium om kostens betydning. Et studium, der har varet i mange år, og som betød, at ungdomsskolen i 1991 forsøgte sig med at give eleverne en bolle om formiddagen. I begyndelsen betragtede lærerne det som et fremskridt. Elevernes sukker- og kaffeforbrug faldt, men efter et stykke tid opdagede lærerne, at bollen faktisk gjorde problemet værre. De havde måske nok løst de velfungerende elevers behov, men de andre elever tilbragte morgenen med at vente utålmodigt på bollen, og det skabte endnu mere uro. Bagefter gik eleverne igen løs på sodavand, kager og slik, som de købte uden for skolen, og ofte endte det med, at de sprang frokosten over.

Næste initiativ var som et forsøg at give en gruppe elever morgenmad hver morgen. Efter en lettere kaotisk start med stressede elever, der huggede maden i sig og hældte mængder af sukker på, blev det tydeligt, at morgenmaden gav eleverne arbejdsro og koncentrationsevne.

Desuden gav morgenmaden appetit efter mere mad.

I dag har Midtbyens Ungdomsskole morgenmad, frokost, tilbud om vitaminpiller og forbud imod sodavand og slik i skoletiden.

Mad er de voksnes ansvar

'Mad er omsorg', siger Frede Bräuner.

'Børn skal tilbydes mad. De skal være mætte for at kunne fungere. Hvis børn ikke bliver tilbudt mad, er der tale om omsorgssvigt. Hvis børn ikke har madpakke med i skole på de yngste klassetrin, så skal man som lærer gøre det til et problem'.

'Mange lærere siger, at det er forældrenes ansvar at sørge for, at børnene får mad. Jeg vil sige, at det er de voksnes ansvar. Hvis jeg giver min datter en tier med i skole til frokost, så har jeg jo givet hende ansvaret. Og det dur ikke. Det skal ikke være barnets ansvar, om hun køber mad eller slik og sodavand for pengene. Dét ansvar skal de voksne tage'.

'Mange børn er underskudsbørn, og de fylder meget i skolen. De skaber mange konflikter, og man bruger meget tid på at løse disse konflikter'.

Frede Bräuner viser skolens gang frem. Der er en hængeplante på væggen lige uden for døren til klasseværelset, og ned ad gangen står store grønne planter i vindueskarme og på gulvet.

'Tidligere havde vi så meget hærværk, at dette ville have været umuligt. Men når man spiser sammen, hæver man også niveauet for samvær', siger han.

Usund kakaomælk

I klasseværelsets skab står en dåse rosiner og en beholder med vitaminpiller. På bordet står cornflakes, havregryn, rosiner, vitaminpiller, rugbrød og knækbrød. Rosinerne bruges i stedet for sukker på A38.

'Kakaomælk er noget af det værste. Det hæver hurtigt blodsukkeret, men det falder også hurtigt igen, og det er det ustabile blodsukker, der er det værste problem. Det skaber rastløse og urolige børn', siger Frede Bräuner.

'Børn, der går til købmanden efter cola, gør det ikke på grund af tørst. De gør det, fordi de er sultne og har brug for at få hævet deres blodsukker i en fart.

Men det har en kort virkning og følges af træthed og higen efter igen at få hævet blodsukkeret'.

'Der ville være god økonomi i at etablere madordning på skolerne. Jeg ved godt, at man ikke kan lave vores ordning på alle skoler. Her er de unge med til at købe ind og lave mad til den buffet, som alle kan forsyne sig fra. Men mange skoleboder i dag er for dårlige, fordi de har usund kost med hurtige kulhydrater eller færdiglavede burgere'.

Kostplan til eleverne

Når eleverne begynder på Midtbyens Ungdomsskole, får de et foredrag om kost og sukkernarkomani.

'Jeg kommer med nogle eksempler. Fortæller om én, der altid er træt, og om én, der bliver svimmel, når hun rejser sig hurtigt op. De unge genkender situationerne. Vi taler om symptomerne, og de får en forklaring om, hvordan det hænger sammen med deres kost'.

'Vi tager dermed ofte noget angst fra børnene. De har oplevet at have hovedpine, være svimle og dårlige uden at vide hvorfor, og det har bekymret dem'.

De unge får at vide, hvorfor der er forbud imod slik og sodavand på skolen, og de får tilbud om vitaminpiller. Deres forældre bliver også inddraget. For nogle af eleverne bliver der lagt en kostplan og en plan for vitaminer og mineraler.

'Ofte laver jeg om på hele familiens kostvaner. Mange er interesserede, fordi de tidligere har oplevet en ørkenvandring rundt i psykologiske forklaringer på deres barns urolige opførsel. Det har længe været et nederlag for både forældre og børn, men her får de noget konkret. Det kan de forholde sig til. Og tit ser vi en utrolig hurtig virkning, når de ændrer kostvaner'.

Som et led i undervisningen måler eleverne blodtryk, puls, blodsukker og får foretaget en håranalyse, hvor man undersøger, hvordan det ser ud med de forskellige mineraler hos den enkelte. Analysen foretages på et laboratorium.

Sukker værre end fedt

Frede Bräuner mener, at de forskellige kostkampagner, der jævnligt kører, ofte er forkerte. De taler altid om fedtfattig kost, men sjældent om sukker, der er langt værre.

'Børn lider under fedtforskrækkede voksne. Kampagnerne taler om fedt og motion, og det er da helt rigtigt, at vi skal røre os mere, men mange bliver fede på grund af sukker, og fordi deres krop er i ubalance - ikke på grund af fedt. Samtidig gør sukker aggressiv og ødelægger knoglerne. Vores kostpolitik bygger på en løgn, hvor nogle eksperter lægger skylden på fedt og frigiver sukker'.

I bogen anbefaler han, at man ser på kosten hos blandt andet de børn, der har fået hæftet betegnelsen Damp-barn på sig. Han understreger, at der kan være mange grunde til mistrivsel hos børn og unge, og at det ikke er nok at ændre på kosten. Men for eksempel kan en voldsom magnesiummangel give Damp-symptomer, og netop magnesiummangel ses ofte hos sukkernarkomanerne.

Han skriver, at han gennem de sidste 16 år ikke har set et eneste barn med omfattende indlærings- og adfærdsproblemer, som samtidig er velnæret.

Volden faldt

I et engelsk ungdomsfængsel har man gennemført et forsøg med et par hundrede fanger, hvor en gruppe fik vitaminpiller hver dag, mens en anden gruppe fik snydepiller. Den voldelige adfærd hos fangerne, der fik vitaminpiller, blev reduceret med en tredjedel.