Jeg er særdeles godt tilfreds med det samlede resultat. Der er penge til alle grupper, så det ser rigtigt godt ud for reallønnen, siger Anni Herfort, efter at hovedstyrelsen i torsdags gav et stort ja til den overenskomst, hun kom hjem med.

- Lederne får et nyt lønsystem, som jeg tror vil vise sig at være til stor fordel for dem. Og de omklassificeringer, vi kom igennem med, inden lederne skifter over, giver dem nogle endda meget pæne lønstigninger.

Aftalen indeholder 470 nye viceinspektørstillinger, og de betyder, at man nu kan have et egentligt ledelsesteam på alle skoler med mere end ni lærerstillinger.

- Vi havde håbet på, at vi også kunne have lavet en aftale for lærere og børnehaveklasseledere, så alle kunne gå over på et nyt lønsystem. Vi satsede på at lave noget, som skulle diskuteres med medlemmerne og så komme til en afgørende, ny urafstemning om et halvt års tid. Hovedstyrelsen var enig i at gøre forsøget, men det blev aldrig aktuelt, for Kommunernes Landsforening havde ikke noget at byde på. Vi lavede en fornuftig rammeaftale, men Kommunernes Landsforenings (KL) ramme viste sig at være tom, når vi talte om basisstillingerne.

Derfor blev det en traditionel overenskomst. Men som der så til gengæld er rigtig god lønøkonomi i. Der er penge både til den nyuddannede og den erfarne lærer. Det er godt i sig selv. Og det betyder, at der står flere pensionspenge og samler renter i længere tid, og at pensionen beregnes af en højere løn.

Men arbejdstiden ændres ikke?

- Vi forbedrer prøveaftalen, så timetallet til hjemkundskab for eksempel fordobles.

- Men den ikke-disponerede tid kunne vi ikke få arbejdsgiverne med på at lave en aftale om. Jeg forstår godt nok ikke KL, for det drejer sig om mindre end ti procent af lærerne, og enhver må kunne se, at lærerne skal have tid, som de selv kan disponere over. Men KL ville ikke give sig, siger Anni Herfort.

Forberedelsestiden skulle forringes, sagde arbejdsgiverne igen og igen før overenskomstforhandlingerne, og på det område viste de sig at holde ord. Derfor måtte der knubbede ord og dramatik til i de sene nattetimer, da overenskomstresultatet for samtlige kommunalt ansatte ellers var ved at være på plads.

Det hjalp. Og resultatet blev, at de arbejdstidsforsøg, der er aftalt tidligere, skal vurderes senest i september 1998, og der kan så laves de ændringer, der er enighed om.

Samtidig betød det også, at da forhandlerne torsdag morgen klokken 04.15 satte deres navne under den store, generelle aftale, var Lærernes Centralorganisation den første gruppe, der også var færdig med de specielle forhandlinger.

Der skal stadig knaldes energi af på decentral løn?

- Vi vidste, at vi heller ikke kom af med den denne gang. Derfor brugte jeg kræfterne på at gøre den så lille som muligt og at få den så billigt som muligt. Det synes jeg lykkedes ganske godt. Og jeg er sikker på, at kongressen vil vedtage nogle retningslinier, som gør, at pengene kan bruges fornuftigt og efter objektive kriterier.

- Derfor er jeg selvfølgelig også meget glad for den brede enighed, der er i hovedstyrelsen om, at det ikke vil gavne at gå i konflikt på decentral løn. Nu har vi brug for arbejdsro, politisk. Men medlemmerne på skolerne har det sandelig også. Det er hårdt og ansvarsfuldt at arbejde i folkeskolen med alle de ændringer, der presser sig på. Oven i det slider den evindelige kritik i medierne helt urimeligt. Der er ikke brug for, at vi også skal slås indbyrdes. Det er der bred tilslutning til, at vi ikke skal, og jeg håber, at vores debat op til urafstemningen kommer til at handle om resultatets konkrete indhold og ikke om skrækscenarier om det ene eller det andet. Det er ikke ved overenskomstforhandlingerne, man laver hele samfundet om. Det håber jeg, at man husker i diskussionen.

Men de to pensionister i hovedstyrelsen siger nej til amts- og kommuneresultatet?

- Ja, det er et meget konkret eksempel på, at man blander tingene sammen. Tjenestemandspensionerne forhandler vi med finansministeren og ikke med KL. Og Mogens Lykketoft har hverken været til at hugge eller stikke i, han vil ikke forbedre pensionerne. Og da det jo er et lovgivningsområdet, så sidder han med de stærkeste kort på hånden.

- Jeg er enig med vores pensionister. Der kunne og burde laves forbedringer. Men selv om vi forhandlede sammen med 200.000 statsansatte, så stod finansministeren fast, vi fik ikke noget med hjem.

- Det kan man blive vred over. Men det er urimeligt at stemme imod det kommunale forlig, som intet - jeg gentager overhovedet intet- har med tjenestemandspensionerne at gøre. I bedste fald sker der ikke noget ved det. I værste fald kan pensionisterne sende overenskomstansatte i strejke om noget helt andet. Det ville være ulykkeligt.

Og det ville ikke forbedre pensionen med så meget som en krone.

- Det satser jeg på, at tænksomme og erfarne pensionister kan indse.

Der er penge både til den nyuddannede og den erfarne lærer. Det er godt i sig selv. Og det giver større pensioner