Niveaudeling i folkeskolens ældste klasser. Et særligt højniveau i gymnasiet. Adgangsbegrænsning til de højere 'brødløse' uddannelser. Det er ikke forslag, der vækker begejstring hos undervisningsminister Ole Vig Jensen. På en konference i sidste uge kaldte han den del af Dansk Industris debatoplæg for en sortering af de unge.

- Den slags inddeling rammer de svage. Det kan vi ikke være bekendt. Vi har et socialt ansvar, sagde han.

DI's forslag om flere systematiske test af undervisningsniveau og resultater i de enkelte klasser var ministeren imod, sagde han og henviste i stedet til det igangværende projekt om kvalitetsudvikling i skolen.

Han erklærede sig enig i DI's synspunkt om, at det naturvidenskabelige element skal styrkes fra bund til top i uddannelsessystemet, og pegede på, at faget natur/teknik netop blev indført i folkeskolen for at skabe større interesse for naturvidenskab allerede i de små klasser.

Det, at den nye læreruddannelse styrker den faglige del, skulle, ifølge Ole Vig Jensen, gøre lærerne dygtigere til at motivere eleverne og dermed gøre lærerne i stand til at levere den begejstring i formidlingen, som DI efterlyser i debatoplægget.

Undervisningsministeren savnede en bedre dialog mellem uddannelsesinstitutionerne, så overgangen mellem dem lettes, og så alle problemer ikke nødvendigvis skubbes ned i folkeskolen. Han så også gerne en øget dialog mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

- Hvad er det for kvalifikationer, der er brug for? Det siger DI's oplæg ikke meget om, konstaterede han.

Ole Vig Jensen var positivt indstillet over for DI's forslag om en differentieret adgang til erhvervsuddannelserne, så man fra gymnasiet kan begynde en teknisk uddannelse. Men han var dybt betænkelig ved ideen om en adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne - igen ud fra hensynet til de svage.cb

Den slags inddeling rammer de svage. Det kan vi ikke være bekendt, vi har et socialt ansvar