Nettet strammes

Vi kan ikke vente. Det er nu, toget kører. Men først om 25 år kan vi se, om vi har satset rigtigt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iet par kontorer med skrå vægge og stærkt behov for flittige malere sidder to mænd i 40'erne. De er pædagogiske konsulenter i Undervisningsministeriet. Mens håndværkerne banker og hamrer for at renovere de århundredgamle bygninger, arbejder de på at virkeliggøre en drøm, som rækker et godt stykke ind i det næste årtusind.

Bliver drømmen til virkelighed, vil folkeskolerne ændre sig radikalt: I fremtidsdrømmen er alle Danmarks skoler koblet sammen i deres egen del af Internettet, Sektornettet. Lærere og elever arbejder med informationsteknologi (IT). På hver skole er der lokalnet, hvor computerne er koblet sammen. Og der er penge til IT-vejledning, teknisk support, uddannelse af lærerne, entusiasme og masser af spændende programmer, som kan bruges i undervisningen.

Det kan lyde som fagre nye verden. Men de pædagogiske konsulenter Jan Heilmann og Claus Berg arbejder på, at det bliver hverdag inden årtusindskiftet.

Antallet af computere, uddannelse af lærere og motivation har de ikke direkte mulighed for at påvirke. Men de kan levere det net, som alle skolerne kan blive koblet op på, en kommunikationsenhed og en adresse på Internettet - samt vedligeholdelse og service i de første to år.

Og endnu vigtigere: De kan betale det.

Med i lommen har de en bevilling på 180 millioner kroner, som Folketinget har besluttet at bruge på projekt Sektornet, eller Skolenet. Det er et skolernes adgang til Internet, hvor alle kan kommunikere med alle og abonnere på en række databaser og service, som Undervisningsministeriet lægger ind.

De to konsulenter har også en gulerod til kommunen, som i praksis skal bevilge den del af udgifterne, som ikke dækkes af de 180 millioner kroner. Kommunens administration kan selv blive koblet på Sektornettet og få et net ud til administrationen på skolerne i kommunen. Kommunen skal selv betale et knudepunkt til opkoblingen. Resten er gratis.

Det vil gøre kommunens administration af skoleområdet lettere, blandt andet fordi man kan blive fri for at sende bilag ind til rådhuset og få dem konteret. Det hele kan nu foregå ude i skolens egen administration og sendes online til rådhuset.

Men oplysningerne kan også gå den anden vej. For eksempel sidder viceskoledirektør Juel Sørensen i Ikast og glæder sig over, at skolerne kan komme til at trække på de data, som ligger i kommunens system i forvejen, for eksempel folkeregisteret. Ikast Kommune har bedt om at blive en af de første, som bliver koblet på Sektornettet.

Undervisningsministeriet betaler driften og support, det vil sige teknisk assistance, på nettet i de første to år. Endnu er det ikke besluttet, hvad der skal ske bagefter. Men skolerne skal selv betale et fast beløb for at bruge nettet samt for den interne support. Efter beregningerne kommer det til at koste kommunen omkring tusind kroner om måneden per skole for den billigste løsning, hvor skoler og administration er på samme net.

Et meget fordelagtigt tilbud, siger alle, som Folkeskolen har talt med. De fleste kommuner har da også valgt en model, hvor administrationen bliver koblet sammen med skolernes.

Løsningen kræver, at skolerne i forvejen har et net med maskiner. Findes det ikke, skal kommunen betale for et. Det krav er med til at lokke kommunerne til at bruge penge på at lave lokale netværk. En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening fra maj 1996 viser, at 29 procent har en eller anden form for lokalt net, men en del er dog kun computere, som er forbundet med net til printeren. Det opfylder ikke kravet om netværk.

- Modellen, hvor kommunen selv bliver en del af løsningen i stedet for, at IT-forbindelsen er noget, man har på skolerne, betyder, at diskussionen om pengene er flyttet fra lærerværelset til kommunen. Og det tror vi er positivt, siger Claus Berg, en af de to konsulenter i Undervisningsministeriet. Ellers kunne man frygte, at lærerne skulle træffe et valg mellem lærebøger, udflugter eller Sektornet. Taberen kunne let blive informationsteknologien.

Det har vist sig at være et tilbud, som få kommuner hidtil har sagt nej til. En uforpligtende tilbagemelding i september 1996 viste, at cirka 210 af de 275 kommuner er interesseret. Kun en snes kommuner har direkte svaret, at de ikke har interesse for det.

Det er Tele Danmark, som leverer den tekniske side af nettet fra knudepunkter til direkte kabler, hvis det er nødvendigt. Der går cirka to-tre måneder fra bestilling, til der er hul igennem til nettet.

Ministeriets to konsulenter kan også stable andre og mere tvangsprægede argumenter op foran tøvende kommuner: Folkeskoleloven kræver, at eleverne integrerer informationsteknologi i alle fagene. Og regeringens IT-handlingsplan lægger op til, at kommunerne sætter turboen på og køber dobbelt så mange computere de næste år, så regeringens IT-plan om fem-ti elever per nyere computer kan nås i stedet for de 28, som var gennemsnittet i foråret 1996.

Det er også et led i kommunernes økonomiske aftale med regeringen i foråret 1996. Her fik kommunerne 96 millioner kroner ekstra i bloktilskud til informationsteknologi.

Rundt omkring i landet sidder kommunalpolitikere, edb-konsulenter på rådhusene, edb-pædagogiske konsulenter og edb-ansvarlige og klapper i hænderne. Men i baghovedet ligger en skepsis, som de to konsulenter også skal overvinde. Der er gamle erfaringer med edb, som svider.

Skoledirektør Poul West fra Sallingsund Kommune har uheldige erfaringer:

- Vi har i første omgang sagt nej til at være med. Vi har tidligere købt for meget ind og siden måttet erkende, at det hurtigt bliver forældet. Og vi er først nu i gang med at finde ud af, hvordan vi vil planlægge vores edb-indkøb på skoleområdet i de kommende år og overveje, hvordan teknik og pædagogik skal kombineres. Det er også dyrt at etablere net på de enkelte skoler. Og det skal vi jo selv betale. Det viser sig, at man hele tiden kommer bagud. Og vi har ikke været opmærksomme på den følgeudgift, som kommer til lærernes efteruddannelse, siger han.

Kommunen overvejer nu en model, hvor man sætter et fast beløb af årligt i stedet for at lave store indkøb påén gang.

Der er også kommuner, som er kede af, at de ikke selv må bruge Internet-forbindelsen til andre formål end undervisning og administration af undervisning. Det skyldes konkurrencehensyn til de private firmaer, som udbyder Internet-forbindelser på markedet. Dem må Undervisningsministeriet ikke konkurrere med. Bevillingen er også kun beregnet til undervisning. Derfor er kommunerne nødt til selv at etablere en forbindelse.

På Samsø har man for eksempel sagt nej, fordi øens ene skole selv er koblet op til Internettet. Også andre kommuner er selv gået på Internettet. Det gør motivationen til at være med i Sektornettet svagere.

Ballerup er den kommune, som er længst fremme med at etablere netværk. Her har en ildsjæl i mange år skubbet på, arbejdet, argumenteret og selv etableret et netværksprojekt, Din Base, som på et tidspunkt havde 200 skoler som abonnenter. Det er mest hans skyld, at Ballerup bliver den første kommune, som bliver koblet op på Sektornettet. Han er uddannet lærer og hedder Johan Jacobsen.

I flere år drev han sammen med andre edb-konsulenter et netværk, som forbandt en lang række skoler. Han mener, at nogle af de problemer, man oplevede dengang, også vil gøre sig gældende for Sektornettet:

- Problemet var at få skolerne til at bruge det nok. Det koster et stort arbejde at vedligeholde indholdet på et netværk, forstået på den måde, at der hele tiden skal ligge noget, som lærere og elever kan bruge.

- Det var blandt andet undervisningsforløb. Vi prøvede at lave for eksempel vandhulsundersøgelser, hvor eleverne selv undersøgte vandhuller og lagde data ind på nettet. Tanken var, at der skulle samles en viden om de danske vandhuller og deres økologi, som hele tiden blev opdateret. Men der var ikke tilstrækkeligt mange, som brugte det, siger Johan Jacobsen.

Et andet problem er, at det rent teknisk er svært at holde et net kørende.

Når man etablerer netværk, bliver det teknisk så indviklet, at det ofte kræver en decideret tekniker at være med til at få det til at køre. De edb-ansvarlige på skolerne kan ikke være med. Og skal heller ikke efter min mening. De skal tage sig af det pædagogiske og små interne kurser. Så må man ansætte teknikere til at tage sig af de tekniske problemer, siger Johan Jacobsen.

De to konsulenter i Undervisningsministeriet mener heller ikke, at det skal være lærerne selv, som skal stå for det tekniske. Men der er brug for lærere, som kan fungere som pædagogiske inspiratorer og undervisere, siger Jan Heilmann.

Teknisk er der brug for en fuldtidsansat tekniker for hver 40-50 maskiner. Den vurdering anvendes i det private erhvervsliv, fortsætter Jan Heilmann.

Den model er ikke fulgt konsekvent i kommunerne, hvor nogle satser på at undervise de edb-ansvarlige i så meget teknik, at de selv kan vedligeholde nettet. I andre danner man et edb-center, hvor der både er en edb-pædagogisk konsulent og en uddannet tekniker ansat. Andre vil bruge kommunens edb-folk til også at vedligeholde skolernes net.

Det største problem er ikke de rent tekniske, mener Johan Jacobsen. Det handler om indholdet.

- Det svarer til at bygge et netværk af store motorveje, næsten inden bilen er opfundet. Det opleves ikke som et behov rundt omkring. For lærerne har svært ved at se, hvad de skal bruge sådan et netværk til.

Alligevel er det helt nødvendigt, hvis Danmark skal kunne følge med teknologisk, mener Johan Jacobsen.

- Vi kan ikke vente på, at vi finder ud af, om det er det helt rigtige, vi gør. Det er nu, toget kører. Derfor er vi nødt til at hoppe på. Men først om 25 år vil vi så kunne se, om vi har satset rigtigt.

Claus Berg fra Undervisningsministeriet afviser, at der er problemer med, hvad Sektornettet skal bruges til.

- Der er faktisk allerede indhold på nettet nu. Der kører forskellige projekter og databaser. Og det er meningen, at lærerne selv skal lægge undervisningsforløb ind til inspiration for hinanden. Men der skal ikke være en central instans, som bestemmer, hvad der skal ind. Vi i ministeriet lægger nyhedstjeneste og en række relevante data ind på nettet. Og via Internet kan man få fat i alle mulige informationer fra hele verden. Også meget, som kan bruges i undervisningen. For eksempel kunne man få timer efter vulkanudbruddet på Island hente øjenvidneskildringer og fotos ned fra Internet.

Der er også Skoda - Skolernes Databaseservice - som har konferencer i alle fag, hvor lærerne kan debattere med hinanden om undervisning.

- Vi har allerede Dansk Skoledatanet, som er med til at strukturere informationer. Men det bliver ikke os, som udbyder for eksempel undervisningsmaterialer eller blåstempler indhold. Men nogen vil helt sikkert gøre det, ligesom nogle udgiver tidsskrifter, som man så selv kan vurdere, om man vil abonnere på, siger Jan Heilmann.

Claus Berg mener bestemt ikke, at der er tale om motorveje. Rent teknisk er det nærmere landeveje, der efter fåår vil blive behov for at udbygge.

- Det viste erfaringerne for nogle år siden, da man startede på erhvervsskolerne. Der gik ikke lang tid, før de fik behov for mere plads. Og det er ikke noget problem at ændre det til den tid, siger han.

En anden stor hurdle hedder efteruddannelse af lærerne. Det er med spænding, at de to herrer med de 180 millioner fra staten ser på kommunernes budget for efteruddannelse af lærere.

Der er ikke meget ved at poste penge i et Sektornet, hvis lærerne ikke kan bruge det. Det er en gigantisk uddannelsesopgave, som ligger forude. Det er vores oplevelse, at den store gruppe af lærere nu er sat i skred og ivrige efter at lære om informationsteknologi. De er motiverede. Men der skal bevilges penge, kurser, og alle lærerne skal gøres til personlige edb-brugere. Det koster penge. Og dem har vi ikke med. Dem skal kommunerne komme med, siger Jan Heilman.