Anmeldelse

Videnskab og pædagogik
Videnskab og pædagogik

Alting på 300 sider

Er det et stykke tid siden, du har undersøgt begrebet videnskabsteori? Så er "Videnskab og pædagogik" et godt sted at starte. Men værket skal indtages i mindre doser, da det er meget koncentreret. Læs, mens du er frisk, og gå en tur i skoven bagefter.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Videnskab og pædagogik – En grundbog i pædagogisk videnskabsteori" starter i antikken og går herefter frem gennem alle de bevægelser, der har været siden da. Alle de store strømninger inden for videnskab og pædagogik er inddraget, såsom empirisme, oplysningstiden, rationalisme, eksistensfilosofi, systemteori og så videre. Der inddrages et utal af filosoffer og forskere og folk, som har haft afgørende betydning for, hvordan vi tænker videnskab og pædagogik i dag - alle de store mastodonter helt tilbage fra Aristoteles til Locke, Vygotskij, Habermas, Foucault og mange flere. Disse er blandt andet beskrevet løbende i kronologiske faktabokse.

Fakta:

Titel: Videnskab og pædagogik

Forfatter: Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard

Pris: 350

Sider: 300

Forlag: Akademisk Forlag

Fælles for hele læseoplevelsen er, at det meste er noget, man kender til – spørgsmålet er så blot, hvor godt man kender til det? Det er dog immervæk altid godt at få opfrisket, præcis hvor en kompleks størrelse videnskab og ikke mindst pædagogik er.

Sproget er kompakt, men forståeligt, og teorierne bakkes op af en masse eksempler. For eksempel fremhæves det, hvordan den positivistiske metode er svær at tage i brug, da undersøgelser aldrig kan være fuldstændigt objektive, men foretages af fejlbarlige mennesker. Der inddrages spørgsmålet om intelligens, og hvordan det set udefra ser ud til, at kvinder er klogere end mænd, da de når længere i uddannelsessystemet og får højere karakterer. Men er det i virkeligheden, fordi uddannelsessystemet er mere egnet til stille piger end larmende drenge? Samtidig er det mænd, som sidder på alle de førende poster inden for alverdens kunstarter. Hertil kommer der også det problematiske i, hvordan vi overhovedet definerer intelligens.

Dog kan sproget samtidig til tider blive lidt højtravende, for eksempel når der i en henvisning til Luhmanns almene systemteori står: ”Systemteorien i Luhmanns udgave er nærmere bestemt en polykontekstuel anlagt teoriansats" – og så fortsætter det på det niveau, som om teoriansatser er et alment kendt begreb. Der skal man have tungen lige i munden og en fremmedordbog ved hånden.

Alt i alt er det et meget omfattende værk, som studerende på læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen og andre uddannelser, som har med undervisning at gøre, vil kunne drage stor nytte af. Og ellers er værket også til dem, som gerne vil have opfrisket, hvad videnskabsteori er.

Powered by Labrador CMS