Nogle af eleverne i Mannuela Emelia Rauff Hansens ph.d. fortæller, at de på deres skole har QR-koder på legepladsen, som man kan scanne og høre hinandens musik. Det synes de skaber fællesskab.
Nogle af eleverne i Mannuela Emelia Rauff Hansens ph.d. fortæller, at de på deres skole har QR-koder på legepladsen, som man kan scanne og høre hinandens musik. Det synes de skaber fællesskab.

Ny forskning: Musik giver fællesskab – hvis eleverne har medbestemmelse

At synge sammen giver ikke fællesskab i sig selv, lyder det fra elever i et nyt forskningsprojekt. Mannuela Emelia Rauff Hansen er i gang med en ph.d. om musikundervisning i folkeskolen, og eleverne fortæller, at de har brug for at være med til at bestemme og til at skabe noget konkret i timerne.

Publiceret

Over halvdelen af de elever, som Mannuela Emelia Rauff Hansen har interviewet i sin ph.d., føler, at de sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad der foregår i musikundervisningen. Ingen svarer rent ’Ja’ til at de er med til at bestemme, og kun en tredjedel fortæller, at det er de nogle gange. Og det er ærgerligt, for det er netop medbestemmelse i forhold til fx, hvad der skal synges, der ifølge eleverne giver en følelse af fællesskab.

Cand. mag. Mannuela Emelia Rauff Hansen skriver ph.d om fællesskab i musikundervisningen med fokus på elevernes oplevede værdi af musikundervisningen. Hun har været ude på tre skoler og lavet dialogisk survey med 120 elever, så de først svarer på en række spørgsmål skriftligt, anonymt, og derefter diskuterer svarene med hende i klassen. Mannuela Emelia Rauff Hansen er uddannet klassisk sanger fra musikkonservatoriet og har arbejdet som musikunderviser på musikskole på skoler og i daginstitutioner.

”Jeg har i mit arbejde oplevet den effekt, musikken kan have, og det rum, den kan skabe mellem mennesker. Det er et sprog, der også taler til sanserne og kan det skabe forbindelser mellem mennesker. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad det vil sige at skabe musikalske fællesskaber i skolen”, fortæller hun.

Det skal være musik, man kan lide

Mannuela Emelia Rauff Hansen er kun et år inde i sin ph.d., så hun kan ikke drage nagelfaste konklusioner, og hun har endnu ikke set på lærernes perspektiv, som kommer i næste fase. Men de dialogiske survey med elever viser nogle tendenser.

”På tværs af klassetrin og skoler er eleverne enige om, at valget af musik har stor betydning for deres glæde ved musiktimerne. De er enige om, at det at synge i sig selv ikke skaber fællesskab. Det afhænger af, om det er musik, man kender og kan lide og om man oplever, at det er nemt at være med”.

Mannuela Emelia Rauff Hansen vil også gå ind i musiklærernes oplevelse af fællesskaber i undervisningen i hendes ph.d.
Mannuela Emelia Rauff Hansen vil også gå ind i musiklærernes oplevelse af fællesskaber i undervisningen i hendes ph.d.

Eleverne vil altså gerne være med til at bestemme indholdet af timerne - fx hvad der synges. Men de finder tryghed i, at det er læreren, der faciliterer musikundervisningen og rammerne.

Hun har også spurgt dem til musiklokalet, og her synes eleverne, at det inviterer til bevægelse og leg og sammenspil. De vil gerne bruge deres kroppe og have hands on-undervisning. Det, de glæder sig til ved musikundervisningen, er, hvis de kan få lov til at lege med instrumenter og bruge rummet.

”Der er også et særligt ønske for de større elever i 6. klasse om at få mere at vide om valgfaget. De synes, det er svært at vælge mellem de praktisk-musiske fag, så de efterlyser introduktioner til, hvad der skal ske i valgfaget, så de ved, om det er det, de har lyst til”, fortæller Mannuela Emelia Rauff Hansen.

Vil gerne producere noget i musik

Et andet stærkt ønske fra eleverne er at producere noget. De fortæller, at de laver videoer og deler i deres fritid. Det vil de gerne inddrage i musikundervisningen og blive bedre til det dér. 80 procent af eleverne svarer nej til, at de selv skriver og skaber musik i surveyet, de resterende fortæller, at det sjældent sker.

”Eleverne var generelt enige om, at musik ville være sjovere, hvis man producerede noget - ligesom i håndværk og design, hvor man fx kan lave en blyantholder, som man viser for sine forældre, og man kan tage det frem, når man har lyst. De er vant til at dele deres egne musik- og dansevideoer på fx Tiktok, og det oplever de som fællesskabende”.

Eleverne nævner også musikalske ritualer som fællesskabende for skolen – at man synger for at byde de nye klasse velkommen. Det kan de godt lide. Nogle af dem har også prøvet at spille for hinanden på skolen, og de kan en del godt lide, mens andre gerne vil lytte til det, og en af skolerne har en musikalsk legeplads, hvor man kunne høre elevernes numre ved hjælp af QR-koder.

Mannuela Emelia Rauff Hansen arbejder videre med sin ph.d. i forhold til musiklærernes oplevelser af undervisningen og samarbejdet med musikskoler, og når hun er færdig om to år, håber hun at kunne kvalificere grundskoleforskningen i musikundervisning i folkeskolen.

”Musikundervisningen har en værdi, som skal anerkendes og jeg synes, det er vigtigt at undersøge, hvad det er, musik kan i skolen. Det er det, der er mit ærinde - at få sat så mange perspektiver og stemmer på, hvad musikalske fællesskaber er som muligt”.

Powered by Labrador CMS