Anmeldelse
Den blå dreng
- og andre fortællinger om natten
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan er natten, og hvad sker der i den? En masse ifølge disse poetiske og fantasifulde fortællinger.
Bogens ramme er en smuk, lyttende samtale mellem far og søn på sengekanten. Skal man absolut høre godnathistorier? spørger sønnen Berlin. Nej, bestemt ikke, svarer far, så jeg fortæller altså intet om den blå dreng? Så lad gå, siger Berlin. Og så bliver det alligevel til en fortælling.
Alle historier handler om natten. Nogle mere spændende end andre, og i de fleste historier er natten noget positivt, der kan afmystificere nattens mørke, inden man overgiver sig til det.
Indimellem skræmmer historierne måske lidt: Tænk at forældre kan glemme deres børn, og tænk at Nattens Dronning kører rundt i natten og henter børn, som hun sælger i sin butik!
Der er masser af absurd humor, men måske er det mest for voksne.
Bogens ti historier kan dårligt anvendes til andet end oplæsning, mest som godnathistorie, som den jo lægger op til, men den kan godt tåle dagslys. Man kunne måske tage den med på hyttetur. I hvert fald er det en bog, der kræver en stille stund, mens man læser op for de fem-otteårige.
Hanne Bartholin leverer hel- og dobbeltsidesillustrationer. De er selvfølgelig sort-hvide, for i natten eksisterer ikke farver. De er imponerende udtryksfulde trods en meget enkel streg, der dog er næsten for enkel til målgruppen.
