De fleste skoler har knaldet pc'en ind i legestuer og klasseværelser på de mest uegnede steder uden at tænke over, at de nye teknologier ændrer betingelserne for kropsbrug helt og aldeles.

Jeg var til forældremøde i min søns 8.-klasse. Forældrene mente, at børnene skal have mere edb-adgang. Lærerne skal have gratis internet hjemme og opgraderes teknologisk. Jeg pegede på pc'erne og nævnte krop og ergonomi i forbindelse med edb. På sønnens skole står pc'er på kontorer, i klasse- og lærerværelser ikke bare forkert, men også som om one size fits all. Børn og voksne, der tilbringer et par timer foran dem, må komme hjem med hovedpine, grus i øjnene og ømme, bananformede rygge.

Min ergonomiforelæsning sagde ikke de edb-begejstrede fædre et hak. Det skal tilføjes, at jeg er afspændingspædagog, underviser i ergonomi og behandler børn med ømme edb-skuldre.

Brugen af edb er på mange områder en lettelse. Det er langt nemmere at skrive en stil ud end at skrive en stil ind. De fleste teknologibegejstrede forældre overser bare, at kroppen nedslides af ensidigt gentaget arbejde. Og edb-arbejde er ensidigt gentaget arbejde, det ser bare fiksere ud.

Voksne ved godt, at de glemmer tid og sted foran pc'en, og at de ikke mærker signalerne fra kroppen. Derfor undrer det mig, at de er så vilde med at anbringe børn foran maskiner, der overdøver kroppens egne SMS'er: stræk, bevæg, hvil. Forældrene overser også, at arbejdet ved pc kræver komplicerede bevægelsesfærdigheder. Skolebørn undervises i at skrive i hånden, men ikke i at skrive på tastatur. Ingen ville bede barnet om at skrive i hånden i mange timer dagligt uden at have armene støttet. Men det beder man børn om ved stort set alle pc'er opstillet i landets skoler.

Den indlæring, vi har kendt indtil nu, er gået fra kroppen til blikket. I skriften er der en relation mellem bevægelse og øjet og mellem kropsfornemmelser og kontrol.

Når man skriver, hviler underarme og hænder på bordpladen i deres fulde længde. Barnet véd, hvor skriveredskabet befinder sig, da øjet ser blyantsspidsens kontakt med papiret, og da stillings- og bevægelsessanserne fortæller, hvor blyanten er. Synsretningen er let nedad, så nakken har en god position at arbejde i. Modlys kan ikke forekomme, da skrivningen sker på en vandret flade.

At skrive på tastatur og at bruge mus kræver komplicerede muskulære færdigheder og kontrol. Computerskrivning ophæver relationen mellem skrift og bevægelse, for når man bruger mus, sættes øje-hånd-koordinationen ud af funktion. Hånden ved ikke, hvor cursoren er, og øjnene anstrenges, når de skal lede for at lokalisere cursoren på skærmen. Skærmen er en lysende lodret flade, og der kommer både modlys og reflekser ind i billedet. Nakken arbejder også i en mere anstrengende stilling ved skærm.

Man skal kunne skrive blindskrift, for at underarme kan hvile på bordet. De fleste tastaturer er skabt til hærdebrede mænd, og måske er det derfor, kvinder har flere edb-gener end mænd. Voksentastatur tvinger børnene til at rotere underarmene udad, når de skriver. De får ondt bag skulderbladene, for de muskler, der roterer underarmene udad, hæfter der.

Muse- og tastaturbrug giver en lille rotation i underarme og hænder væk fra armenes yderside. Bevægelsen ser ubetydelig ud, men har stor virkning, fordi underarmenes sener og nerver hader den flade position.

'Den, der ikke mestrer den menneskelige skikkelse og specielt dens anatomi, vil aldrig forstå arkitektur', sagde Michelangelo. Jeg er sikker på, at havde Michelangelo designet et tastatur eller en mus, ville den have passet til håndens form og funktion.

Afspændingspædagoger plejer at sige, at kroppen er klog. Men den er faktisk ret dum, fordi det er så svært for den at overføre læring fra en situation til en anden. De fleste anbringer deres edb-skærm helt anderledes, end de helst vil læse en tekst.

Jeg kunne fortsætte meget længe, men vil hellere inviteres til det næste lærer- eller forældremøde. Så kan jeg også nå at fortælle, hvad man skal gøre for at undgå sliddet på kroppen.