Skal børn på fire-fem år sendes ud i trafikken uden at følges med en voksen? Spørgsmålet lyder overflødigt, men det er blevet relevant i kommuner, der har pladsmangel i skolefritidsordningen (SFO).

Jeg kalder barnet for Kasper. Han fylder fem år til oktober, og det betyder, at Kasper ud fra reglerne kan begynde i børnehaveklasse til august. Men da den SFO, som Kasper skal afleveres i om morgenen, er overfyldt, ja, så står drengen på en venteliste. Indtil videre skal Kasper i stedet afleveres i sin nuværende børnehave, der ligger to kilometer fra skolen. Lidt op ad dagen skal drengen så gå alene fra børnehave til skole, og et par timer efter skal han gå tilbage til børnehaven, hvor han bliver hentet af forældrene sidst på eftermiddagen. Kasper skal altså gennemføre to gåture a to kilometer i trafikken uden at følges med en voksen.

Det lyder som fiktion, men er visse steder på vej til at blive barsk virkelighed. For ud fra reglerne kan børn begynde i 0. klasse, når de er fire år og ti måneder. Og hvis en kommunalbestyrelse skønner, at en vej ikke er særdeles trafikfarlig, ja, så kan den samme kommunalbestyrelse slippe for at hjælpe med befordringen, når blot der er mindre end to en halv kilometer i skoleafstand. Det står der i folkeskolelovens paragraf 26, der mest af alt er udtryk for et alvorligt hul i lovgivningen.

En af Kaspers ligesindede er min egen søn, Lucas på fem år.

Lucas kan ikke få plads i SFO'en i Skælskør Kommune på Vestsjælland, hvor han bor hos sin mor. Han står på en venteliste, og derfor skal han fra august afleveres i Skælskør Børnehave og derpå sendes ud i trafikken to gange om dagen uden nogen voksenledsagelse. Hidtil har der været en ordning, hvor de små ventelistebørn er blevet fulgt fra deres gamle børnehave til skole og retur igen, men følgeordningen er for nylig blevet sparet væk. Den 'afvikles', hedder det noget koldt i kommunalbestyrelsens beslutning fra februar i år. Konkret betyder det, at Lucas og 16 andre skolebegyndere skal sendes alene ud i trafikken, hvis ikke kommunalbestyrelsen ændrer sin beslutning. De skal passere befærdede vejkryds uden fodgængerfelter og gå ad smalle fortove, uden at der er nogen til at gribe ind, hvis en fodbold smutter ud på vejbanen - eller hvis en af de små snupper skoletasken fra en anden og drøner af sted, ud i trafikken.

Skælskør Kommunes chef på området fortæller mig, at kommunen har strakt sig længere, end loven kræver, ved at love børnene et buskort til de almindelige rutebiler. Det betyder, at de små 'kun' skal gå omkring en kilometer hver vej og 'kun' passere tre-fire uregulerede vejkryds. Kommunen retfærdiggør de nye toner med den nævnte paragraf 26 i folkeskoleloven: Da afstanden mellem Lucas' børnehave og kommuneskolen er på mindre end to en halv kilometer, har kommunen slet intet ansvar - buskortet er nærmest en luksus.

Men den nævnte regel er lavet med henblik på vejen fra hjemmet og til skolen, da børn, som bor langt ude på landet, ikke skal straffes for det. Kommunen skal da støtte med - typisk - et buskort. Der er tale om en slags udjævningsregel, der sikrer, at intet landsbybarn påfører sine cykeldæk uforholdsmæssigt megen slitage. Reglen siger bare intet om småbørns trafiksikkerhed!

Imidlertid berører reglen problemet, så nu henviser danske kommuner rask væk til et hul i lovgivningen for at spare de penge, som før blev brugt på, at en pædagog kunne følge børnene på vej.

Når jeg ringer til Børnesagens Fællesråd for en kommentar, så kalder formanden, Peter Grevsen, tilstandene for 'horrible og ulovlige'. Socialudvalgsformanden, SF'eren (Socialistisk Folkeparti) Villy Søvndal, betegner forholdene som 'helt og aldeles uforsvarlige'. Og disse lidet flatterende prædikater er der god grund til at bruge. Det er nemlig sådan, at de, der har børn i deres varetægt, har et skærpet ansvar - et varetægtsansvar - for disse børn. Alligevel står der i et brev sendt til forældrene fra kommunens børnehave: 'Vi skal så også lige præcisere, at fra det øjeblik børnene forlader børnehaven, er det forældrenes ansvar, hvis der sker noget, og ligesådan har vi først ansvaret igen, når børnene træder ind i institutionen igen, når de kommer fra skole. Hvis et barn ikke dukker op til forventet tid efter skole, ringer vi selvfølgelig til pågældende forældre og fortæller, at barnet ikke er dukket op'.

Det er da venligt, at de kommunale aktører vil ringe til os forældre, hvis børnene forsvinder i trafikken, men er det nok? Tjah, det mener Skælskør Kommune tilsyneladende, at det er. For i et nyere brev præciseres det på ny, at det er forældrene, der har ansvaret for børnenes transport fra børnehave til skole.

Journalist, cand.jur.