Finland er topscorer i Pisa-undersøgelserne, og en af årsagerne er principperne i lærernes arbejdstidsaftale. Det mener DLF's formand Anders Bondo Christensen. Derfor er han nu parat til at diskutere, om den finske arbejdstidsmodel kunne være en mulighed for danske lærere.

»I Finland er det lærerne, der har ansvaret for undervisningsopgaven. Arbejdstidsaftalen er en måde at vise respekt for den professionalisme, læreren har. I Danmark snakker man hele tiden om, at man skal styre lærerne med centrale forskrifter. I Finland er det stik modsat. Her erkender man, at jo større ansvar den enkelte lærer får, jo bedre skole får man«, siger Anders Bondo.

Plads til ledelse

De finske lærere arbejder efter en arbejdstidsaftale, der ligner den i Danmark før 1993. De har maksimalt 24 undervisningstimer om ugen og tre ugentlige timer til møder. Derudover har de i løbet af året tre hele planlægningsdage på skolen. Resten af arbejdstiden styrer lærerne selv.

»Den finske aftale er utrolig enkel, hvilket vil sige, at der er meget lidt administration. Skolelederne skal ikke bruge frygteligt meget tid på at administrere en aftale. De kan koncentrere sig om, hvordan lærerne takler undervisningen. Det er en kæmpefordel«, siger Anders Bondo og fortæller, hvordan han selv som nyuddannet lærer så det som en stor gevinst, når skolelederen deltog i hans undervisning. Han mener, at lærerne ønsker mere aktiv skoleledelse.

»Før 1993 efterspurgte lærerne ikke ledelse. Det gør de i dag. Igennem 80'erne var vi mange lærere, der oplevede et fravær af ledelse. Men i dag er der dygtige ledere, der formår at gå i dialog med lærerne om undervisningen. Derfor vil en arbejdstidsaftale, hvor lærerne tager ansvaret for den konkrete undervisningsopgave, være mere positiv i dag, end den var tidligere«, siger Anders Bondo.

Bedre undervisning

Lærernes formand er ikke i tvivl om, at en dansk version af den finske aftale vil sikre bedre undervisning og skabe mere respekt omkring lærernes arbejde.

»Det er ikke noget, vi bare tror. Vi ved det«, siger han og peger på en undersøgelse, som cand.scient.pol. Lotte Bøgh Andersen har foretaget.

»Den viser, at elever bliver bedre, og at lærere bliver mere tilfredse de steder, hvor kommune og kreds har indgået en arbejdstidsaftale, hvor der er mere ansvar til lærerne. Det er da tankevækkende«.

Men det er ikke nok, at nogle lærere arbejder efter lokale arbejdstidsaftaler, der giver dem ansvaret for undervisningen. Anders Bondo mener, at alle lærere skal have et større ansvar for undervisningen.

»Vi har brug for, at det bliver den generelle aftale. Den større frihed er fulgt af et større ansvar. Jeg har deltaget i mange medlemsarrangementer, og jeg har en rimelig god fornemmelse af, at den finske model ikke vil få lærerne til at løbe skrigende bort«.

Den finske skoledag er meget anderledes end den danske. Alligevel tror Anders Bondo, at den finske aftale kan tilpasses hverdagen i de danske skoler.

»På en dansk skole er der masser af områder, hvor det traditionelle skema er brudt fuldstændigt op. Derfor vil det sjældent være sådan, at man har 24 lektioner på en uge, men det kan man sagtens rumme inden for sådan en aftale«.

I den finske aftale kan tilsynsopgaver enten indregnes i undervisningsopgaven eller give et løntillæg.

Dette kan Anders Bondo sagtens se muligheder i.

»Det må vi tage en diskussion om i DLF, men jeg kan personligt godt forestille mig, at tilsynsopgaverne kan ligge uden for undervisningsopgaven og så udløse et løntillæg. I Finland får lærere, der har klasselærerrollen, lidt færre undervisningstimer. Det tror jeg også, mange danske lærere vil synes er en god idé«.

Han tror på, at arbejdsgiverne vil være med til at diskutere en arbejdstidsaftale, hvor lærerne får større ansvar, og hvor ledelse tager udgangspunkt i opgaveløsningen frem for administration af tid.

»Hvis arbejdsgiverne virkelig mener, at de danske læreres prestige skal styrkes, bliver de nødt til at tænke på den her måde. Ellers signalerer de det stik modsatte«.

Lærerne i Finland har maksimalt 24 undervisningstimer om ugen. Desuden er tre timer afsat til møder, og der er tre årlige planlægningsdage. Resten styrer lærerne selv. Opgaver, som ikke er direkte undervisning, bliver enten indregnet i undervisningsopgaven, eller lærerne får løn for dem. Sådanne opgaver kan være elevvejledning, ansvar for it, organisering af musikfremførelser, ansvar for skolebibliotek. Desuden findes der en række opgaver, som alene giver ret til et løntillæg. Blandt disse kan nævnes støtteundervisning eller overtagelse af andre læreres timer og ansvar for sproglaboratorium.