Skole-hjem-samarbejde
0   6

Aula gør det svært for specialskoler at kommunikere med elevers bosteder

Nørrebjergskolen i Odense har været vant til at kommunikere med elevernes bosteder og aflastningsfamilier via Skoleintra. Med Aula går den ikke længere. Det skyldes ikke Aula i sig selv, men reglerne om GDPR, erkender skoleleder Simon Bay Andersen.

Nørrebjergskolen underviser elever med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser og fik lov til at vente med at tage kommunikationsplatformen Aula i brug i forhold til de øvrige skoler i Odense Kommune.

"Vi er udfordret af elevernes 'tredje' voksne. Vi havde brug for lidt tid til at løse det problem, så vi fortsat kan kommunikere med bosteder og aflastningsfamilier. Vi har mange elever, som kommer i aflastning, mens andre bor fast på et bosted", forklarer skoleleder Simon Bay Andersen.

Lærere og pædagoger på Nørrebjergskolen har været vant til at kommunikere med bostederne via Skoleintra, men det kan ikke lade sig gøre på samme måde i Aula.

"Det skyldes ikke Aula i sig selv, men GDPR. Vi har gjort noget i Skoleintra, som ikke var juridisk holdbart, og som nu ikke er muligt i Aula, fordi Aula har tænkt den nye lovgivning ind. Så jeg skælder ikke Aula ud", siger Simon Bay Andersen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ingen har været efter Nørrebjergskolen på grund af skolens måske tvivlsomme brug af Skoleintra.

"Tværtimod har vores forældre været glade for vores samarbejde med bostederne. Det har givet tryghed, at vi skrev sammen i kontaktbogen, hvor forældrene kunne læse med".

Skole og bosteder skriver til hinanden om epilepsi og medicin

Nørrebjergskolen har blandt andet skrevet med aflastningsfamilier og bosteder om børnenes epilepsi og medicin.

"Det er meget sådan nogle dag til dag-ting. Vi har blandt andre elever med en særlig form for epilepsi, hvor vi skal handle på meget små udsving i temperaturen. Her er det rart, at alle skriver, hvordan billedet ser ud, inden eleven kommer i skole eller i aflastning," fortæller Simon Bay Andersen.

Nørrebjergskolen er udfordret af, hvordan man opretter en besked i Aula, så alle omkring eleven kan læse med.

"Vi har prøvet at oprette en kontakttråd, men vi kan ikke finde en juridisk forsvarlig måde at lade tredje voksne logge sig på Aula på, fordi de vil skulle have de samme fulde rettigheder som elevens forældre. Det vil sige, at de vil få adgang til personfølsomme oplysninger. Vi kan ikke nøjes med at give dem adgang til kontaktbogen", siger Simon Bay Andersen.

I stedet har skolen oprettet en form for sms-kæde, men det er ikke lavet som en kontaktbog.

"Nu må vi se, om det dur. Ellers er vi nødt til at ringe sammen med bostederne, uden at vi dog ringer til hinanden hele tiden. Vi skal også ringe på et tidspunkt, hvor elevens pædagog er på arbejde og ikke sidder i møde, og det kan være forskelligt fra sted til sted, hvordan de organiserer sig, så det vil ikke være let", siger Simon Bay Andersen.

Pædagoger får blandet eleven sammen med deres egne børn

Som pilotskole har Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg sparret med udviklerne af Aula om, hvordan platformen kan tilgodese specialskolernes behov. Skolen underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller sociale og følelsesmæssige vanskeligheder med behandlingsbehov.

"Vi har nævnt problematikken med bosteder fra start af, så Aula er klar over problemet, som skyldes to faktorer: I forhold til datasikkerhed skal man have et sikkert unilogin, og af hensyn til personfølsomme oplysninger, altså GPDR, skal man have et id", siger it-vejleder Morten Jacobsen fra Skolen ved Nordens Plads.

Der er plads til at tilknytte ti voksne til en elev i Aula, så man kan godt få for eksempel pædagoger på et bosted koblet på. Men fordi man logger sig ind med sit eget NemID vil pædagoger, som selv har børn i skole, blandet deres egne børn sammen med eleven fra specialskolen.

"Vi har foreslået, at man opretter et unilogin via sit cpr. nummer. Det vil dog kræve, at personalet på bostedet er villig til at udlevere sit personnummer for at få et unilogin", siger Morten Jacobsen.

Det løser imidlertid ikke hele problemet, for der kan være skiftende personale omkring et barn på bostedet, og der er ikke nødvendigvis plads til alle i systemet.

"Hvis fire af de ti pladser er optaget af elevens forældre og bonusforældre, er der kun seks pladser tilbage, og det rækker måske ikke. Men det handler først og fremmest om, hvordan man administrerer unilogin", siger Morten Jacobsen.

KL er i gang med at kortlægge problemets omfang

Problemet omfatter ikke kun bosteder og aflastningsfamilier. Det rammer også opholdssteder og plejefamilier for anbragte børn, skriver tv2fyn.dk.

Det er kommunernes it-fællesskab Kombit, der står bag udviklingen af Aula. Her henviser man til KL i forhold til at få besvaret spørgsmål om adgang til Aula for anbragte børn.

"Vi kender til problemet, og vi er i dialog med Styrelsen for IT og Læring i forhold til at få kortlagt problematikkens omfang", fortæller kontorchef Peter Pannula Toft fra KL's kontor for børn og skole til TV2 Fyn.

Billeder af bosteders pædagoger bringer skolen ind i en gråzone

På Nørrebjergskolen i Odense oplever skolelederen i det hele taget, at skolen har en stor opgave med at overholde dataforordningen.

"Mange af vores elever kan hverken tale eller har et andet et aktivt kommunikationssprog, og derfor finder vi hjælpemidler til dem. Det kan være billeder af deres forældre, men også af deres pædagog på det bosted, hvor de kommer i aflastning. Så kan eleven pege, men vi befinder os i en gråzone, fordi vi hele tiden er bagud i forhold til at få afklaret, om vi bruge billederne. Men hvis vi fjerner dem, tager vi også barnets sprog væk", siger Simon Bay Andersen.

Nok vil de færreste pædagoger modsætte sig, at en elev har et billede af dem med i skole, vurderer Simon Bay Andersen. Problemet kan opstå den dag, en pædagog ikke længere er ansat på elevens bosted, og barnet stadig er glad for at have et billede af vedkommende.

"Så kommer vi ud i endnu en gråzone, for hvem har så ansvaret for billedet", spørger skolelederen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.863 andre er allerede tilmeldt