Lærere står alene med undervisningsdifferentiering

Selv om lærerne gerne vil differentiere undervisningen efter elevernes behov og formåen, formår de ikke at gøre det, lyder konklusionen i en ny evaluering fra Eva. Konsulenterne bag rapporten opfordrer skoleledere og ministerier til at gøre mere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsdifferentiering blev indført i folkeskoleloven i 1993. I 2004 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering. Dengang blev det konstateret, at der var stor usikkerhed på skolerne om, hvad undervisningsdifferentiering betyder i teori og praksis. Sådan er det stadig, viser en ny rapport fra instituttet.

Skolen er ikke gearet til at møde elevernes forskellige behov og forudsætninger og udfordre dem på rette niveau, lyder en af konklusionerne i den nye rapport.

"Det vi kan se er, at lærerne har en anden forståelse af begrebet end det, vi forventer er meningen i forhold til lovgivningen", siger evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen, der har været med til at udarbejde rapporten.

Begrebspræcisering ønskes

I 2004 anbefalede Eva, at Undervisningsministeriet satte gang i et arbejde med at præcisere begrebet, sådan at lærerne kunne få hjælp til, hvordan de skal bruge det. Rapporten har ikke gennemgået, hvilke initiativer ministeriet har taget, men: "Meget tyder på, at der stadig er brug for noget på det her område fra centralt hold", siger Kristine Bang Nielsen.

Blandt lærerne hersker der en meget smal forståelse af, hvad undervisningsdifferentiering betyder og hvordan de kan bruge de i undervisningen. Rapporten viser, at mange lærere oversætter begrebet til eksempelvis holddannelse, individuel undervisning eller noget ekstra læreren kan tage fat på, når det er muligt. Undervisningsdifferentiering kommer derfor ikke til at fungere som et bærende princip bag i al undervisning i skolen, lyder det fra folkene bag evalueringen.

Anders Balle opfordrer lederne til at tage fat

90 procent af lærerne vurderer, at deres leder udviser tillid til, at de varetager opgaven med undervisningsdifferentiering professionelt.

"Men lærerne får ikke ledelsens opbakning på anden vis. Det er meget sjældent, at de oplever ledelsens opbakning i form af, at emnet bliver sat på dagsordenen ved et pædagogisk råds møde eller lignende. Ansvaret bliver parkeret i lærerteam eller hos den enkelte lærer. Hver enkelt team skal så selv opfinde den dybe tallerken. Vi har ikke fundet nogen steder, hvor der på skolen er en fælles stillingtagen til det", siger Kristine Bang Nielsen.

Formand for skolelederne Anders Balle er enig i, at skolelederne kan gøre mere.

"Men det er hamrende svært. Det er et mål, vi aldrig nogen siden når til det ypperste. Det bedste ville være, at man kan ramme hver eneste elev lige der, hvor man er. Men vi kan gøre mere, end vi gør i dag", siger Anders Balle.

"Den her undersøgelse giver mig anledning til at opfordre skolelederne til at gå mere aktivt ind i det. Det er vores budskab, at der er nødt til at være mere ledelse ind over hele undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Og der er ledelsen nødt til at være inde over den enkelte team. Teamsamarbejde kræver ledelse - det kører ikke af sig selv".