"Han hopper helt op i ansigtet på os - både voksne og børn - og råber. Det er meget voldsomt, fordi han er vred som en voksen. Vi oplever fysisk ubehag, når det sker, og klassekammeraterne tør ikke at sige særligt meget i timerne, fordi ingen af os ved, hvornår det sker", fortæller Lene, der er lærer på en skole i hovedstadsområdet.

Eleven har ingen diagnose, men har været til psykolog og er muligvis traumatiseret. Der har været mange tiltag i klassen om trivsel, og lærerne får supervision af en psykolog. Men ifølge Lene har det aldrig været på tale, at denne elev skal gå i et andet skoletilbud. Klassen har haft en anden elev med voldsom adfærd, som har fået et andet tilbud.

"Vi taler meget om det. Vi har alle bedt om at have færre timer i den klasse, og ledelsen siger, at vi kan få stress-kurser og anti-voldskurser for at kunne agere bedre. Vi har fået nedsat vores timetal i klassen, men børnene i klassen er jo udsat for denne opførsel hele tiden. Og det kan man godt mærke på dem", siger Lene, der har været lærer i mange år. 

Trusler er stigende tendens

Ifølge A&B Analyses undersøgelse for fagbladet Folkeskolen  er trusler fra eleverne en stigende tendens. Halvdelen af de adspurgte i lærerpanelet mener, at antallet af episoder er steget de seneste fem år, mens 28 procent svarer, at antallet er det samme som for fem år siden. Kun 3½ procent oplever, at antallet af trusler er faldet.

Langt de fleste i undersøgelsen - 89 procent - svarer, at hovedårsagen til truslerne er, at der går elever i klassen, som tidligere ville have været i et specialtilbud. Omkring halvdelen mener, at det også er udtryk for en samfundstendens, og andre peger på årsager som de længere skoledage, for mange elever i klasserne og øget fokus på mål og karakterer, der er årsagerne.

Analysen er foretaget i september 2018, hvor 480 lærere har svaret på undersøgelsens spørgsmål.

Inklusion har gjort de farligt at arbejde i folkeskolen

Har lagt dæmper på klassen

I Lenes klasse tænder den truende elev af på meget forskelligt, så det er svært at forudsige, hvornår det sker.

"Han smadrer også klassekammeraternes ting, hopper på deres penalhus, smadrer iPads og råber 'grimme hund' og 'hvad glor du på?' Et par elever er rejst, fordi de følte sig utrygge. Han kan finde på at råbe, at han vil slå dem ihjel, og det går mere ud over nogle elever i klassen end andre. Han taler jævnligt nedladende og overlegent til de andre. Det betyder, at det har lagt en dæmper på hele klassen. De tør ikke at sige så meget", siger Lene.

"Forældrene har talt om det og prøvet at rumme det, men nu er der nogle, der har kontaktet ledelsen. De frygter, at deres børn får skubbet deres normale grænser for tolerance og rummelighed på grund af det, de bliver udsat for. Nogle gange tør de andre elever ikke at sige noget, andre gange løfter de ikke et øjenbryn, når han flejner ud".

Folkeskolen.dk har talt med klinisk børnepsykolog Eivind Harbeck Johansen fra Psykologerne Hansen og Kristoffersen om mulige årsager til, at en elev kan have en sådan adfærd. 

"De hypigste årsager handler om at kommunikere en følelse eller undgå noget uønsket som at følge et krav. Men det kan også handle om opmærksomhed, eller at han med sin adfærd får adgang til noget ønsket", siger han og understreger, at der kan være andre årsager.  

Lene fortæller, at der har været sat rigtig mange tiltag i gang overfor klassen, trivselsarbejde, psykologstøtte og ekstra støtte i frikvartererne. Men det har ikke hjulpet noget.

"Det er jo synd for drengen, for hele klassen og for alle de voksne omkring ham. Men jeg synes desværre, at vi ser mere og mere, at der ikke bliver gjort noget. Jeg er ikke politiker, men der er noget galt et sted. Der er for få andre tilbud til de voldsomt reagerende elever", mener Lene.

Hun fortæller, at der foregår undervisning i klassen, og at eleven følger fint med de dage, han har det godt. Men rigtig mange timer er påvirket af elevens adfærd. 

Rikkes søn blev bedt om at blive væk fra skolen 

Fysisk ubehag hos lærere

Teamet bag klassen taler meget om problemerne, og hvad de kan gøre. Også når de får supervision. Men Lene fortæller, at flere af dem reagerer med fysisk ubehag, når de hører eleven råbe. Og det er svært at være professionel i håndteringen af de voldsomme reaktioner hele tiden. Ind imellem tager de sig i at håbe, at eleven ikke er i skole.

"Ledelsen siger, at det er børnenes skole, og at vi skal tage udgangspunkt i børnene. At vi skal høre hans mening. Det er, som om de for enhver pris vil beholde barnet på skolen", siger Lene.

"Det er ok med voldsforebyggende kurser og lignende, som personalet har været på - det kan man fint lære noget af. Men det er altså ikke os, der er noget galt med", siger Lene.

Hun har både fået en lussing af eleven og er blevet spyttet på.

Det kan være svært at sige, hvor eleven vil trives bedst, mener psykolog Eivind Harbeck Johansen. 

"Det handler om mere end, hvorvidt han skal på specialskole. Det er vigtigt, at han er under omstændigheder, hvor han kan få den hjælp, han har brug for. Han har brug for positiv adfærdsændring, hvor de voksne omkring ham trænes i at give ham andre adfærdsstrategier til at håndtere situationer og sørge for, at han igennem den adfærd opnår det, han ønsker", siger han og fortsætter. 

"På den måde vil den alternative og hensigtsmæssige adfærd overtage den nuværende problemadfærd". 

Eivind Harbeck Johansen nævner, at udfordringen med denne type børn er blevet langt større. 

"Vi ser i større og større grad udfordringer hos børn i folkeskolen. Det har folkeskolelærere ikke specialviden omkring, så det gør det ofte til en stor udfordring, der kræver at der kommer nogle udefra og hjælpe med konkrete værktøjer og strategier". 

Han mener, at udviklingen kan skyldes, at folkeskolen i dag stiller andre krav end for 20 år siden. Der er kommet mindre struktur og mere samarbejde som faktorer, der kan gøre det svært for eleverne med disse udfordringer.  

Ifølge Folkeskolens undersøgelse har 12 procent anmeldt trusler til politiet indenfor det seneste år. I besvarelserne fortæller lærerne, at det for eksempel handler om trusler på livet, trusler med kniv, trusler om tæsk fra et tæskehold og om at skade lærerens bil. Nogle af truslerne er foregået på Facebook og over Messenger. 

Lene har valgt at være anonym, redaktionen kender hendes rigtige navn.