»Hvor stort skal det være, og hvad koster det?« spurgte hr. Møller ministeren. Nu står det her. Pris: 130 millioner kroner. Opkaldt efter hr. Møller: Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter.

Hr. Møller indtager Sorømødet

Videncenter for naturvidenskabelig talentudvikling blandt elever blev indviet ved årets Sorømøde og opkaldt efter sponsoren.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iført grå habit går undervisningsminister Bertel Haarder ned ad gangen i det splinternye videncenter på Sorø Akademi, der nu skal indvies. Ministeren har hr. Møller under armen.

Den 96-årige skibsreder, der er en af verdens rigeste, kaldes hr. Møller af alle. »Selv af højtuddannede og magtfulde mennesker«, som en journalist bemærker over pindemadderne ved den efterfølgende reception. Det er hr. Møller, der via sin fond har betalt den cirkelformede rødstensbygning, der matcher de omkringliggende historiske huse. Pris: 130 millioner kroner.

I centrets auditorium er der taler af blandt andre formanden for akademiets stiftelse og arkitekten. Af skibsrederens datter, der er næstformand for den donerende fond (hr. Møller er selv formand), og af ministeren, der fortæller, at det hele begyndte med en »intim frokost«, hvor skibsrederen kort og kontant replicerede på ministerens forespørgsel: »Hvor stort skal det være, og hvad koster det?«

Center til talenter

Nu står centret der så på bredden af Sorø Sø - Mærsk Mc-Kinney Møller ­Videncenter - fyldt med laboratorier, kontorer og mødelokaler. Det skal bruges til naturvidenskabelig talentudvikling af skole- og gymnasieelever i form af kurser kaldet talentcamp. Kursisterne skal bo på et kollegium, som er opført i tilknytning til centret i samme arkitektoniske stil, det såkaldte talenthotel.

Den første camp bliver afholdt allerede i efterårsferien for inviterede elever. I efteråret bliver der desuden gennemført diverse pilotprojekter og seminarer, fortæller lederen af centret, Hanne Hautop Lund, der kommer fra en stilling som fysik- og matematiklærer på et gymnasium i Århus-området. Hendes stillingsbetegnelse er nu talentchef. Hun har udsigt til Sorø Sø fra sit kontor.

Efter jul vil centret udbyde talentcamp til skole- og gymnasieelever, der frit kan søge om optagelse. Talentchefen vil så udvælge de elever, der har de højeste karakterer og har skrevet den bedste motivation. Desuden vil centret udbyde efteruddannelsescamp for naturfagslærere.

Indtil videre betaler Undervisningsministeriet driften, herunder løn til talentchef, tre lærere, sekretær, pedel og rengøringspersonale. Men det er meningen, at centret fremover selv skal finansiere driften blandt andet gennem sponsorater fra erhvervslivet.

Sorø Akademi må bruge centret i naturfagsundervisningen, når det ikke er optaget af kursister, fortæller Hanne Hautop Lund, derfor komme akademiet også i et vist omfang til at betale for driften.

En gave til naturfagslærerne

Da Bertel Haarder har sagt farvel til hr. Møller ved skibsrederens kongeblå VW, bekræfter ministeren over for Folkeskolen, at ideen til centret er hans. Han opfatter centret som »en gave til landets naturfagslærere«, og »det er en anerkendelse af vigtigheden af deres arbejde«, siger han.

Bertel Haarder ser centerindvielsen som en kulmination på en dagsorden, som VK-regeringen har haft på uddannelsesområdet siden sin tiltræden i 2001, nemlig at skabe bedre vilkår for de dygtigste i uddannelsessektoren. Haarders forgænger, Ulla Tørnæs, nedsatte en intern arbejdsgruppe i ministeriet, der skulle udvikle ideer til, hvordan skolerne kan pleje talenter af enhver slags.

Arbejdsgruppen arrangerede så i 2005 et talentseminar med deltagelse af skoleledere, kommunale embedsfolk og lærere, herunder Hanne Hautop Lund, der nu er blevet talentchef for Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter.

Seminaret satte gang i en række tiltag rundt om i en række kommuner med henblik på talentpleje, for eksempel talentundervisning på skolen om eftermiddagen og sommercamp for talenter. Hanne Hautop Lund ser centret som en slags institutionalisering af nogle af disse tiltag.

Ryster på hovedet

Formand for Danmarks Lærerforening er ikke imponeret. »Der skal være plads til talenterne i skolen, de skal ikke tages ud. Det danske uddannelsessystem har opnået glimrende resultater, måske netop fordi talenterne bliver i systemet«, siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.

Han mener, at det nye center og talentplejedagsordenen er udtryk for populisme. »Det er det sædvanlige, man sætter noget i gang uden at have undersøgt, om det er fornuftigt. Man skulle hellere bruge resurserne på at forbedre forholdene for naturfagene ude på skolerne. Men som forskeren Jesper Due har sagt: Der er ingen stemmer i vedligehold, det skal være noget nyt og prangende«.

Nej til naturfag for eliten

Årets Sorømøde, der har overskriften »Natur, teknik og sundhed - for alle og for de få, i bredden og i dybden«, spiller op ad talentdagsordenen og indvielsen af det nye center. Der er således to temaer: »Natur, teknik og sundhed for de få« og »Natur, teknik og sundhed for alle«.

Mens alle mødets oplægsholdere og debattører er enige om, at naturvidenskab i højere grad bør være en del af almendannelsen, end tilfældet er i dag, er der mere uenighed om naturvidenskab for de få.

Ministeriet havde bedt repræsentanter fra arbejdsmarkedet beskrive, hvilken type teknisk og naturfaglig arbejdskraft de har brug for, men overraskende nok går de i deres oplæg imod regeringens talentudviklingspolitik.

Fagligheden skal selvfølgelig være i orden, siger de, men de unge må ikke blive nørder, der kun kan tale med fagfæller. De skal kunne samarbejde på tværs af faggrænser med andre eksperter, og de skal være innovative, selvstændige og kreative.

Skolen og ungdomsuddannelserne skal derfor fortsætte med at udstyre børnene og de unge med disse personlige og sociale kompetencer, understreger for eksempel Henrik Hautop Lund, professor ved Center for Playware, Danmarks Tekniske Universitet. Den faglige fordybelse kan de få på universitetet, tilføjer han. Som robotforsker arbejder Henrik Hautop tit sammen med unge japanere, »og de tør ikke sige noget, de kan kun kopiere«. Danske forskere er derimod innovative, mener han, og det er der fremtid i.

Lektor Anja Andersen, astrofysiker ved Dark Cosmology Center, Københavns Universitet, er forarget over selve formuleringen »Natur, teknik og sundhed for de få«. Det er en misforståelse, mener hun. »Naturvidenskab er ikke for de få, det er noget ævl. Naturvidenskab er for alle. Alle kan lære det«, siger hun.

Lars Goldschmidt fra Dansk Industri beder under debatten forsamlingen besinde sig. Betydningen af de faglige kompetencer må ikke undervurderes, og »de marginale kompetencer«, som han kalder de personlige og sociale kompetencer, må ikke overvurderes.

Efter at krudtrøgen har lagt sig, står Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter tilbage.

Sorømødet

Et nyt naturfagscenter til de dygtigste elever i naturfagene blev indviet på årets Sorømøde.

Centrets hjemmeside hedder ­sciencetalenter.dk