Hvis man som korleder kan høre sig selv bede børnene om at "lytte til hinanden", hvis flerstemmigheden ikke lyder helt, som man havde forventet, eller hvis man ofte gør den erfaring, at de to eller flere stemmer mest synger egen stemme uden at lytte til de andre, så er der i denne bog megen råd og vejledning at finde.

Carsten Borbye Nielsen præsenterer en begynder-kormetodik, der baserer sig på de - fra Kodàly og arvtagerne af denne tradition - kendte håndtegn, benævnt solmisation.

Som skrevet i forordet er hensigten naturligvis at øge børnenes sangglæde og at lade denne følge af - og med - en udvikling af børnenes hørelæremæssige og musikteoretiske færdigheder. Midlet er en progressivt ordnet metodik, hvor der til en række kendte melodier præsenteres med- og modstemmer, der i de første satser blot består af to toner (do-re) og senere tilføjes flere både halv- og heltonetrin. Med de tilhørende forklaringer (til læreren og til børnene) introduceres og bevidstgøres progressionen, således at eksempelvis overgangen fra at flytte sig en hel eller halv tone til at springe nogle toner over virker meget overkommelig.

Som forfatteren vurderer i forordet, vil man som bruger få størst udbytte af satserne - og af bogen som sådan - hvis man benytter sig af solmisationsmetodikken, men de enkelte satser indeholder en sådan kvalitet, at de sagtens kan fungere løsrevet.