Anmeldelse

Efteråret i koret

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En samling på seks melodiøse, smukke melodier arrangeret for tre lige stemmer. Satserne veksler mellem unisont og to- og trestemmigt. Der er forskellige sværhedsgrader, men alle satser kræver dog et kor med nogen øvelse. Til gengæld er melodierne genkendelige og ret nemme at lære.

Fakta:

Titel: Efteråret i koret

Forfatter: Willy Egmose

Pris: 100 kroner

Sider: 32 sider

Type: Hæfte

Forlag: Dansk Sang

Teksterne er mundrette og sangbare og relateret til forskellige efterårsemner - høst, efterårsvejr og Allehelgen. Måske kan udgivelsen finde større anvendelse i kirkekoret end i skolekoret på grund af det kristne og kirkelige indhold i teksterne, men da skolekoret jo også synger den type sange, er det oplagt at have den på hylden i musiksamlingen.

Såvel tekster som melodier har forskellige bagmænd - mange af melodierne og alle arrangementer bærer dog Willy Egmoses signatur. Det er dejlige arrangementer, både at høre på og spille, præget af Egmoses baggrund som jazzpianist.