Jubi - en bog om design med udgangspunkt i Nanna Ditzels stole. Det kunne have været så godt, men jeg synes, man har sat sig mellem to stole!

Bogen tænkes brugt i et tværfagligt forløb i indskolingen. Til det er skrevet et letlæseligt eventyr, hvor 14 forskellige stole hver står for en person i eventyret. Ideen er god, men kræver en voksen som formidler for at holde eventyret og stolene sammen.

Herefter følger opgaver, hvor oplægget er henvendt til voksne, som så skal formidle facts til børnene og derefter sætte dem i gang med opgaver på kopiark. Nogle af disse kan bruges, eksempelvis den, hvor der skal tegnes streger til den rigtige stols navn, hvis læreren guider gennem læsning af de svære stolenavne. Endvidere kan en, hvor en stol skal dekoreres, bruges. Farvning af mønstre i kolde og varme farver kan gøres, rent mekanisk, for erkendelsen kan nok bedre vente til mellemtrinnet.

Flere af kopiarkene, hvor der både skal skrives og skitseres, ligger langt over indskolingsbørns formåen. Til gengæld virker et par afsluttende ark som ren terapi uden nogen form for erkendelse eller indlæring, og det er rigtig ærgerligt.

Hvor er det en skam, at forfatteren og museumsinspektøren ikke har allieret sig med en underviser, når de ellers havde en rigtig god idé.