Hvordan er hverdagen for skolebørn i Ghana? Det skal syv elever fra 9. klasse på Sølvgades Skole i København finde ud af. Ikke kun ved at læse bøger og se dokumentarfilm, men ved at se det med egne øjne, høre det med egne ører og mærke det på egen krop.

Det er sidste fredag i oktober 2005, den sidste skoledag inden afrejse, og da Folkeskolen var på besøg, var de syv elever og to lærere så godt som klar til at tage af sted til det afrikanske land for at opbygge venskabskontakt med skolerne i de to landsbyer Apraponso og Bomba.

I foråret 2005 var de to lærere Mette Møller Andersen og Birger Madsen i Ghana for at opbygge kontakter til skolerne i de to landsbyer. Rejsen blev finansieret af Danidas Oplysningspulje og planlagt i et samarbejde med Københavns Borgerrepræsentation. Kontakten blev skabt gennem Anna Saakwa, som er kåret som høvding i Apraponso og Bomba, og som sad i Københavns Borgerrepræsentation i 2005. Lærere og elever har også selv samlet penge ind, som de skal bruge til undervisningsmateriale, som de køber i Ghana for at give til landsbyskolerne.

Eleverne håber, at rejsen vil give dem et nyt syn på et andet land, en anden kultur og på fattigdom, og at de kommer til at værdsætte det, de har.

De syv elever og to lærere har pakket myggenet, solcreme og penge til værtsgaver. De er blevet vaccineret og har fået fat i nogle sponsorerede fodbolde, som de skal have med som gaver, og de ved, at der er regler og normer, som er anderledes end dem, de kender hjemmefra.

Man skal spise med højre hånd, for den venstre bruger man, når man er på toilettet. Ingen kamuflage-tøj, hængerøve, eller g-strenge, der stritter op over buksekanten, er nogle af de regler, som eleverne har bidt mærke i. Men der er stadig større og mindre tvivlsspørgsmål. Eleverne diskuterer, hvor meget de ghanesiske elever kender til Danmark, og bliver enige om at tage et verdenskort med. De spekulerer også over, om man kan købe mærketøj dernede.

Lige meget hvor grundigt eleverne læser om Ghanas størrelse og indbyggertal, og hvor meget de to lærere fortæller om skrevne og uskrevne regler, så mener Mette Møller Andersen ikke, at forberedelserne kan få dem til fuldstændigt at forstå, hvad det er, de skal møde. »De skal have sig en rigtig aha-oplevelse«, mener hun.

På de to skoler i landsbyerne Apraponso og Bomba skal de danske skoleelever præsentere sig selv, deres hverdag, deres skole, København og Danmark. Der er hverken overheadprojektor eller strøm på skolerne, så de har lavet fotoalbum med masser af billedtekster på engelsk, som de skal vise frem til de ghanesiske elever i små grupper.

»Ulandsoplysning fra børn til børn« kalder de projektet på Sølvgades Skole, for en væsentlig del er, at eleverne, når de er tilbage i København, forpligter sig til at fremlægge deres oplevelser for andre skoler og klasser.