»Frikvartererne var det bedste«.

»Engelsk er sjovt. Vi digter personer og laver skuespil«.

»En ven er én, man kan stole på«.

»Vi havde respekt for lærerne«.

Det summer og syder på Langhøjskolen i Hvidovre denne mandag i februar. Løsrevne bemærkninger høres om alt, fra dengang skoledagen begyndte med, at man skulle tænde op i brændeovnen, og til hvordan man bedst løser konflikter i en klasse.

Bedsteforældre, forældre, kommunalpolitikere, børn og en enkelt onkel sidder sammen og interviewer hinanden. På bordene er der juice, kaffe og franskbrød, og deltagerne skriver flittigt de mange svar ned. Eleverne fra 7.-9. klasse arbejder to og to om at interviewe, og i begyndelsen er det de voksne, der bliver udspurgt. Senere skifter det. Elever interviewer elever, voksne interviewer andre voksne.

Over tusinde interview

Allerede på parkeringspladsen kunne man se, at det var en særlig dag. Biler og mennesker i et mylder. Regnvåde børn og voksne i alle aldre skulle ind på skolen.

»Den gode skoledag« er emnet. Hvordan skaber man en god skoledag? Hvornår er det sjovt at gå i skole? Hvornår lærer du mest? Hvad gør du for at være en god kammerat? Fortæl om nogle oplevelser fra din skolegang, som du tænker tilbage på med særlig glæde. Hvilke ideer har du, som kunne skabe den allerbedste skole? Spørgsmål er der nok af. Og også svar.

Det er skolebestyrelsen, der har sat arbejdet i gang. Meningen er, at det skal være lidt vildt, og at der er fokus på de positive historier og de gode oplevelser.

De mange deltagere interviewer hinanden i et par timer. De yngste elever sidder klassevis med forældre og andre familiemedlemmer, de ældste har besøg af politikerne, og alle stole er i brug på deres gangareal og i klasselokalerne.

Bagefter går eleverne ud i klasserne. Familiemedlemmerne er stadig med, og der snakkes videre. Dagen efter skal alt materialet bearbejdes i klasserne. Hver klasse tager dét, de kan bruge de værdier, de synes er vigtige at arbejde videre med. Nogle laver multimedieshow, andre forbereder en bod, måske en sang eller et teaterstykke. Resultatet vises på skolens kulturnat.

Hvad det hele slutter med, vil vise sig. Meningen er at lave skoleudvikling, at skabe den gode skoledag.

»Forhåbentlig slutter det aldrig«, som skolebestyrelsesformand John Christiansen siger.

Den engagerede lærer

»Mit yndlingsfag var matematik, fordi læreren fik os engageret. Vi havde kun to tekststykker for hver dag, og vores lærer læste op de sidste ti minutter af timen fra vores fælles oplæsningsbog, hvis vi havde arbejdet godt. Det var en god oplevelse«, fortæller Finn Jensen, formand for skoleudvalget.

»Hvorfor kan piger ikke lide matematik?« spørger han.

Kira Kristensen fra 8. klasse synes ikke, matematik er interessant, og så er det for kompliceret, mener hun.

»Matematik er faktisk vigtigt. Ved I, hvad I kunne tænke jer at arbejde med?«

Kira vil gerne være sygeplejerske og arbejde med børn, mens Katja Vridstoft godt kunne tænke sig at blive journalist.

»Hvilken form for undervisning fik du mest ud af?« spørger pigerne.

»Nogle af de yngre lærere lavede ind­imellem noget andet end almindelig undervisning. Vi spillede for eksempel rundbold i gården, og vi havde en lærer, der tog os med i et telt ved Furesøen. 28 unger var vi, og vi arbejdede blandt andet med at lave trommer med skind«, siger Finn Jensen, der gik i skole i København.

Han husker også dansklæreren, som altid slog. Dansk var det værste fag.

»Matematiklæreren kunne engagere os. Hun inviterede os også engang hjem til te. Hun boede i Hellerup og havde et helt andet liv end os«.

Finn Jensen fortæller, at hans børnebørn kunne læse allerede i 1. klasse, og at både deres forældre og bedsteforældre var med til at lege tingene ind og gå på biblioteket med dem. Hans børn lærte først at læse omkring 3.-4. klasse ligesom ham selv.

»Hvad har især udviklet dine evner?«

»Det ved man først senere. I dag kan jeg se, at jeg ikke var flittig nok i dansk. Da jeg kom i lære som blikkenslager, havde jeg svært ved at sætte kommaer, og da ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde fulgt mere med. Det er også derfor, I oplever, at jeres forældre nok presser på nogle gange«.

Farmor hører om venskaber

Længere henne sidder en far og fortæller: »Madlavning og fysik var mine yndlingsfag. Jeg elsker at lave mad, og jeg er god til det. Jeg tror, jeg kan takke skolen for dét«.

Janus farmor er i færd med at interviewe to piger fra 7. klasse om venskaber. Hun synes, det er sjovt at høre, hvad pigerne mener, og hun konkluderer, at det lyder, som om de har det godt sammen i klassen.

»Det er fedt at høre drengene sætte ord på, hvad en god ven er«, siger Claus Petersen, der er onkel til Nicklas.

»De siger nogle ting sådan en dag, som man ikke hører til daglig. For eksempel har nogle drenge lige fortalt, hvad der skal til for at løse konflikter at man kan vælge at ignorere det, så sagen falder til ro, eller man kan tage en konfrontation. Og der er jo mange måder at tage en konfrontation på, men det ved de godt«.

Claus Petersen kender flere af drengene fra badminton og synes, det er skægt at opleve dem i skolen. De er noget anderledes her, måske fordi her er flere piger, som han siger.

Han er ved at interviewe Malene Rose, der er mor til en elev i 7. klasse. De taler videre, mens de andre går ud i klasserne, og nogle elever begynder at feje gangen, hvor de sidder. Nicklas henter dem. De kan interviewe færdig oppe i hans klasse.

hlauritsen@dlf.org

Emnet var den gode skoledag, og udgangspunktet var positivt den dag på Langhøjskolen i Hvid­ovre, hvor 730 elever, 375 familiemedlemmer, seks kommunalpolitikere og alle lærere interviewede hinanden om deres skolegang.

Spørgsmålene var formuleret af skolebestyrelsen.

Ideen bygger på »værdsættende samtaler«. At man fokuserer på det gode, bygger videre og netop ikke tager udgangspunkt i problemerne.

Efter den store interviewdag diskuterer klasserne, udvælger det materiale, de vil arbejde videre med, og bearbejder det. Hver klasse har fået en tegning af et træ i en ramme og en bunke papir-æbler. Hvert æble skal indeholde et udsagn om, hvad der gør en skoledag god. De mange træer bliver en billedvæg på skolen.

Nogle klasser laver et teaterstykke, andre forbereder en bod, eller hvad de nu har lyst til. Det hele præsenteres på skolens kulturnat den 24. februar.