Endnu et skoleår nærmer sig sin afslutning, men sikken et skoleår. I de snart fem år, jeg har været lærer, har jeg ikke oplevet et så turbulent skoleår som det i år. Lad mig nævne et par eksempler:

Implementering af ny arbejdstidsaftale, som er lige så bureaukratisk som den foregående.

Evindelige problemer med Matrix. Besparelse på besparelse. Manglende eller for sene udbetalinger af løntillæg. Ja, jeg kunne blive ved.

Et problem har dog efter min mening overskygget alle de andre. Den begyndende lærerflugt med rekrutteringsproblemer af nye lærere skabte i vinterens løb avisoverskrifter, og panikken bredte sig.

Jeg har selv på denne side proklameret, at 'noget er galt'. Det var simpelthen nødvendigt at råbe vagt i gevær.

Desværre har debatten fjernet fokus fra alle os lærere rundt om i landet, som ikke flygter fra katederet, og som får hjulene til at dreje rundt på skolerne hver evige eneste dag. Hvor er de rosende ord fra vores arbejdsgivere for det store og seriøse stykke arbejde, som vi leverer? Hvor er vores fagforening henne, som skulle være med til at sørge for, at vi har nogle ordentlige arbejdsforhold?

Det er på tide, at der kommer fokus på os, som bliver i folkeskolen, frem for på dem, som forsvinder andetsteds hen.

Og der er nok at tage fat på. Giv lærerne mulighed for at efter- og videreuddanne sig, så vi fortsat kan følge med de stigende faglige krav. Opret flere lærerarbejdspladser på skolerne. Det være sig flere lærercomputere og konferencelokaler. Kan dette ikke lade sig gøre på grund af pladsmangel, så stil en hjemmecomputer til rådighed for hver enkelt lærer. Flere ressourcer til forberedelse, lærersamarbejde og skole-hjem-samarbejdet. Det kniber i øjeblikket.

Og så er der hele området med personalepolitikken. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi selv skal betale vores julefrokost eller sommerferiefrokost af egen lomme. Det er på tide, at de kommunale arbejdsgivere får taget sig sammen og begynder at 'forkæle' deres medarbejdere. Bare et lille positivt tiltag ville fremme arbejdsglæden og det konstruktive samarbejde. Folk, der er ansat i det private erhvervsliv, tror ganske enkelt ikke på det, når man fortæller om lærernes vilkår.

Men hvorfor bliver vi så ved med at være lærere, når det nu er så surt?

Det spørgsmål kan besvares meget enkelt.

Fordi vi elsker at være sammen med vores elever og at undervise. Vi smutter ikke, fordi vi føler et ansvar for, at vores elever får en god og tryg skolegang. Men man føler sig nogle gange som de sidste dages hellige.

Derfor skal tingene bringes i orden. Dette ville så medføre, at det igen er attraktivt at være lærer og attraktivt at blive lærer. Dermed ville lærerflugten og rekrutteringsproblemerne forsvinde.

Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til de ansvarlige parter. Sats på de mange dygtige og gode lærere, som er og bliver i folkeskolen. Stryg dem lidt med hårene, de fortjener det.

Og så til slut vil jeg ønske alle en god sommerferie. Lad nu være med at tænke for meget på skolearbejdet i ferien, for skolen står der nok endnu, når vi vender tilbage til august.

God sommerferie.

Martin Empacher er lærer i Gladsaxe