Han havde ondt i halsen, maven og hovedet. Samtidig blev han mindre fysisk aktiv og kunne kun klare at gå i skole et par timer om dagen', fortæller Esther Madsen om sin søn Mads, der i en årrække var plaget af forskellige lidelser, som formentlig skyldtes svamp og dårlig ventilation på Søndervangens Skole i Hammel uden for Århus.

Familien var til sidst nødsaget til at sygemelde Mads og holde ham hjemme, og efter otte uger var han fri for symptomer. Da han vendte tilbage til skolen, blev han atter syg. Derfor valgte familien til sidst at flytte ham til en anden skole, og hurtigt fik Mads det bedre igen.

'Det var jo en helt ny dreng, vi fik', fortæller Esther Madsen med glæde i stemmen.

Sundhedsplejerske Kirsten Grindsted fra Hammel Kommune bekræfter, at mange elever døjede med gener før renoveringen af Søndervangens Skole. I dag ser situationen anderledes ud, idet ingen elever henvender sig med problemer forårsaget af dårligt indeklima.

Søndervangens Skole er ikke et enestående eksempel på dårligt indeklima i folkeskolen. Ifølge en rapport fra Skole og Samfund fra efteråret 1999 havde fire ud af fem skoler problemer med det fysiske miljø, og billedet er stort set det samme i dag, siger Niels-Christian Andersen, sekretariatschef i forældreorganisationen Skole og Samfund.

Flyvsk forslag

For at imødekomme problemet med dårligt arbejdsmiljø i folkeskolen tog undervisningsminister Margrethe Vestager initiativ til en ny lov om undervisningsmiljø for elever og studerende. Loven foreskriver blandt andet, at 'elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø'.

Flere involverede parter mener imidlertid ikke, at lovforslaget er konkret nok.

Martin Justesen, formand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO), betegner det som 'flyvsk' - han så gerne 'et godt arbejdsmiljø' nærmere defineret. Derudover mener han, at der mangler en klageinstans for forældre og elever samt sanktionsmuligheder over for skolerne.

Uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre, Marianne Stentebjerg, er ikke enig.

'Der er altid mulighed for at klage til skolebestyrelsen over dårlige forhold, og jeg ser ingen grund til at kontrollere for kontrollens skyld', siger hun.

Hun kan dog godt tilslutte sig, at lovforslaget virker diffust, fordi det ikke samler lovgivningen under én lov.

Således vil en lang række regler fortsat høre ind under Arbejds-, Undervisnings-, Sundheds- samt By- og Boligministeriet.

Ønsker decideret arbejdsmiljølov

Børnerådet, FLO, Danmarks Lærerforening samt Skole og Samfund havde gerne set en egentlig arbejdsmiljølov, som gav skoleelever samme rettigheder som voksne på arbejdsmarkedet.

Fra politisk side fremføres samme synspunkt.

'Den eneste forskel skulle være, at eleverne er ulønnede', siger Anne Baastrup, medlem af Folketingets uddannelsesudvalg for Socialistisk Folkeparti.

Partiet har gennem flere år forgæves forsøgt at få et flertal for idéen om en arbejdsmiljølov for skoleelever.

For Marianne Stentebjerg er den nævnte forskel netop et argument for ikke at indføre en arbejdsmiljølov.

'Skoleelever kan ikke betragtes som arbejdstagere, og skoleledere er ikke arbejdsgivere. Det er svært at overføre arbejdsmiljøkulturen til folkeskolen'.

I Sverige blev grundskolen og ungdomsuddannelserne i 1990 omfattet af arbejdsmiljøloven, som herefter omfatter al undervisning undtagen fritidsundervisning. Erfaringerne har været gode - blandt andet faldt antallet af arbejdsulykker blandt mindreårige fra 1.600 i 1990 til 138 i 1995.

Tilhængerne af en arbejdsmiljølov havde på den baggrund gerne set erfaringerne fra Sverige overført til Danmark.

Marianne Stentebjerg er uenig.

'For det første har jeg ikke set nok beviser for, at de svenske erfaringer er gode. For det andet mener jeg ikke, det er nødvendigt med sådan en lovgivning i vores kultur. Svenskerne har tradition for at lovgive langt mere end os', siger hun.

Hanne Severinsen, Venstre, medlem af uddannelsesudvalget, finder ministerens lovforslag overflødigt, da hun ser det som en præcisering af eksisterende lov.

'Det er at stikke folk blår i øjnene - man vil tækkes eleverne', siger hun og fortsætter:

'En arbejdsmiljølov vil medføre mange unødvendige udgifter. Kommunerne har ansvaret for, at der er et ordentligt arbejdsmiljø på skolerne, og det er et spørgsmål om økonomisk prioritering at leve op til dette ansvar'.

Marianne Stentebjerg afviser, at det er af økonomiske årsager, at det ikke er blevet til en decideret arbejdsmiljølov. Hun er enig i, at kommunerne har det overordnede ansvar, og er ikke bekymret for, at de dels skal sikre et godt arbejdsmiljø på skolerne, dels skal bevillige pengene til denne opgave.

Hvis skolerne mener, at arbejdsmiljøet er uacceptabelt, bør de ifølge Stentebjerg få embedslægen til at vurdere tilstanden, og han vil derefter udtale sin eventuelle kritik over for kommunerne.

Lars Møller Hansen og Tinne Buchholz Hansen er journaliststuderende

Bedre end ingenting

Selvom de fleste involverede parter mener, at regeringens lovforslag om elevers arbejdsmiljø ikke er vidtrækkende nok, blev det vedtaget i sidste uge, da både Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti stemte for.

'Det er et skridt i den rigtige retning, og det er bedre end ingenting', siger Anne Baastrup.

Martin Justesen fra FLO er derimod bange for, at undervisningsministerens 'light-udgave' af en arbejdsmiljølov vil hindre en fremtidig debat om emnet.

Fakta om arbejdsmiljø

- 39 procent af skolerne har problemer med indeklimaet.

- 34 procent er plaget af støj.

- 34 procent døjer med træk og kulde.

- 27 procent har oplevet fugtproblemer.

- 15 procent har svamp.

Kilde: Skolebørns arbejdsmiljø, Skole og Samfund, 1999