Matematik

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har givet støtte til pilotafprøvninger af to forskellige måder at bruge en ekstra lærerresurse i matematikundervisningen på mellemtrinnet. Nemlig henholdsvis co-teaching og holddannelse.

Små hold virker, men penge til co-teaching gav ikke matematik-mirakel

17 skoler fik støtte fra Undervisningsministeriet til 16 ugers forsøg med co-teaching i matematik på mellemtrinnet, og 18 skoler har afprøvet holddeling i matematik. Resultaterne er ikke entydige.

Publiceret Senest opdateret

I 2021 afsatte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godt 2 mio. kr. til en pilotafprøvning af co-teaching i matematikundervisningen på mellemtrinnet. 17 skoler var med, og der er bestemt potentiale. Men co-teaching er ikke noget, man bare lige gør, fremgår det af Danmarks Evalueringsinstituts rapport om forsøget.

"Mange af de skoler, der var med i forsøget, vidste ikke helt nok om co-teaching som undervisningsmetode, til at de kunne arbejde meningsfuldt med den. Co-teaching er nemlig ikke noget, der opstår af sig selv, blot der er to undervisere til stede i undervisningen. Det kræver viden og eventuelt kompetenceudvikling at arbejde kvalificeret med det, og det er absolut ikke nogen nem opgave", siger seniorkonsulent Thomas Rørbeck Nørreby til eva.dk

Styrelsen afsatte også et tilsvarende beløb til forsøg med holddannelse i matematiktimerne, hvor to matematiklærere delte klassen op, enten i to halvdelen eller en 80/20-fordeling, for eksempel efter elevernes matematikfaglige niveau eller deres læsekompetence. Her viser evalueringsrapporten, at eleverne havde gavn af undervisning på små hold, og at flere fik styrket deres faglige udbytte og matematikfaglige selvtillid af holdforløbene. I ingen af de to pilotforsøg kan evalueringskonsulenterne dog for alvor konkludere, at eleverne har oplevet en mere spændende eller motiverende matematikundervisning.

Co-teaching

Hvad er co-teaching?

I pilotforsøget har man taget udgangspunkt i den klassiske definition af co-teaching som et samarbejde mellem en fagprofessionel med specialpædagogiske kompetencer og en en almenlærer i faget. Klassens faste matematiklærer blev sat sammen med en lærer eller pædagog, som i de fleste tilfælde havde en specialpædagogiske kompetencer eller erfaring fra området. Det var dog ikke alle skoler, der levede op til dette.

Co-teaching betyder bl.a., at to undervisere samarbejder om lektionen, og at mindst den ene har specialpædagogiske kompetencer. Men det krav var det heller ikke alle de involverede co-teaching-par, der levede op til.    

Til gengæld viser evalueringen, at de deltagende undervisere var glade for den forbedrede mulighed for fælles forberedelse og evaluering under indsatsperioden. I den fælles, skemalagte tid udvekslede de ideer og erfaringer og planlagte at afprøve nye pædagogisk-didaktiske tilgange i undervisningen. 

"Det gør, at man kommer bredere omkring, ift. hvad man skal lave, og man kan inspirere gensidigt ved at få indblik i hinandens tilgange til samme emne", siger en matematiklærer i rapporten. "Det gør også, at undervisningen bliver anderledes, end den plejer at være, fordi man når frem til nogle andre ting, end man ville kunne være nået frem til alene".

Hvad er holddannelse?

I forsøget har Stuk afsat midler til en ekstra matematiklærer, sådan at klasserne kunne deles op i to grupper i matematiktimerne. Enten to lige store grupper eller en 80/20-fordeling. Skolerne har afprøvet forskellige kriterier for opdelingen:

• Fagligt niveau 

• Mundtlig aktivitet i undervisningen

• Skriftlige kompetencer 

• Læsekompetencer

• Køn

• Lodtrækning

• Sociale grupperinger

• Inklusion.

En del af parrene bestod af en matematiklærer og en pædagog. Og flere af de interviewede elever har godt bemærket, at der var matematikfaglige spørgsmål, som det kun var matematiklæreren, der kunne hjælpe med.  

Til gengæld havde eleverne glæde af såkaldt stationsundervisning, hvor man rykker til en ny 'station' i klassen i løbet af timen, som de oplevede gav mere variation. Selve det at være to voksne har gjort det muligt at gennemføre timer, hvor eleverne skal skifte plads og opgave midt i det hele.

"(...) hvis man havde stået derinde alene, så havde det ikke været muligt rigtigt at skifte. For i det der skift, der ville have været nogen, der ville være kommet op at slås, og nogen, der gjorde et eller andet. Så der ville det bare have været: Jeg styrer benhårdt, hvad det er, vi laver. Det kan godt være, vi laver en leg, men så er det kun det, vi laver", siger en af co-teacherne i rapporten. 

Samlet set kan evalueringen ikke give entydige svar på, om undervisningen blev mere motiverende eller gav eleverne bedre deltagelsesmuligheder. Men både undervisere og elever oplever, at der var flere elever, der fik styrket deres faglige udbytte i co-teaching-perioden.

Holddannelse

Det samme oplever lærere og elever på skolerne, der var med i forsøget med holddannelse. 

Eleverne har også oplevet flere skift, end de er vant til matematikundervisningen. Men de har har forskellige holdninger til, hvorvidt de mange skift er en god ting, eller ”for meget”. Samlet set kan evalueringskonsulenterne dog ikke konkludere, at eleverne synes, matematikundervisningen blev mere spændende. 

Derimod står det klart, at eleverne sætter pris på, at der er færre elever til stede i klassen. De følte sig mere trygge, kom tættere på deres underviser, og støjniveauet faldt. Og fra lærerside blev det set som positivt, at eleverne havde sværere ved at 'gemme sig' i timerne. Og flere elever oplevede under indsatsen at blive gladere for matematik og i deres optik også fagligt stærkere, viser evalueringsrapporten.