Over hele Danmark oplever skoler og kommuner, at kommunens skolebudget i stigende grad går til forskellige former for specialundervisningstilbud. 

I Aarhus blev det for nylig for meget for både skoleledere, lærerforening og for de forældrevalgte skolebestyrelser på de enkelte folkeskoler. Skolebestyrelserne valgte simpelthen for første gang i Aarhus-historien at nægte at godkende budgetterne. 

Det fik de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod til at spørge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S): "Hvad er ministerens holdning til, at folkeskolens økonomi er så presset, at flere skolebestyrelser nægter at godkende budgettet?". 

Nu har hun fået svar:

"Skolebestyrelserne har en central rolle i folkeskolen, og har bl.a. til opgave at godkende skolens budget. Derfor er det også naturligt, at skolebestyrelsen gør indsigelse, hvis de er uenige i den lokale prioritering på området", lyder det fra ministeren, som samtidig peger på, at det netop er kommunalpolitikernes ansvar.

På ét skoleår er der blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen

"Det er (...) den enkelte kommune, der har ansvaret for den lokale prioritering af skoleområdet, herunder også fordelingen af resurser på tværs af almen- og specialundervisningsområdet på kommunens folkeskoler", skriver ministeren i sit svar.

Stærkere almenmiljø

Mattias Tesfaye understreger samtidig, at folkeskolen er en vigtig dagsorden for regeringen. 

Han peger på, at der er afsat 850 mio. kr. ekstra (den såkaldte 'lærermillard', red.) til at ansætte flere lærere, men at det ikke nødvendigvis er sådan, det opleves ude lokalt på skoler og i kommuner.  

I Aarhus er der som følge af stigende udgifter til specialundervisning, et underskud på 112 mio. kr. i alt på skolebudgetterne. Skolelederne har gjort det klart, at det underskud ikke kan dækkes, uden at der må skæres i antallet af ansatte. 

Og samtidig med at regeringen har afsat midler til flere lærere, er der samlet set blevet nedlagt stillinger svarende til, at der er blevet 1000 færre lærere i folkeskolen i forhold til sidste skoleår.

Mattias Tesfaye opremser i sit svar til Lotte Rod også de investeringer i blandt andet faglokaler og intensive læringsforløb til de elever, der klarer sig dårligst i dansk og matematik, som regeringen gerne vil afsætte med sit folkeskoleudspil. 

"Jeg har dog samtidig et fokus på, at styrkelsen af skolens rammer også handler om at få greb om udgiftsstigningerne på specialundervisningsområdet ved at understøtte et stærkere almenmiljø i folkeskolen, så færre elever får behov for et specialundervisningstilbud. Derfor indeholder regeringens folkeskoleudspil også en række initiativer, som skal imødegå netop den udfordring", skriver Tesfaye i sit svar.