Anmeldelse

Digital didaktik

Informationstung og klog

Bogen kommer omkring mange af de spørgsmål, som lærere bør stille til undervisningsmidler og deres brug i forbindelse med den massive digitalisering af undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en ”langhåret bog”. Den vil være nyttig i læreruddannelsen og i studiekredse blandt lærerne på en skole. Det er ikke en bog med anvisning på, hvordan man skal gøre. Tværtimod.

Fakta:

Titel: Digital didaktik

Forfatter: Helle Hinge

Pris: 200

Sider: 111

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Bogen kommer omkring mange af de spørgsmål, som lærere bør stille til undervisningsmidler og deres brug i forbindelse med den massive digitalisering af undervisningen, som finder sted i disse år. Men den giver ikke svar – dem må læserne selv komme med, men bogen stilladserer arbejdet mod besvarelserne ved at stille et begrebsapparat og eksempler til rådighed, så man får et sprog at tale med.

Ordet ”hjemmeside” optræder ikke én eneste gang i bogen. Det skal forfatteren have tak for.

I grunden er bogen en selvmodsigelse, som det fremgår af figur 5.2 på side 89: Vi ved det godt. Man får sjældent meget ud af det, man læser i ensom majestæt. Der skal samtales, skrives, gøres, før man bliver dannet. Det er ældgammel indsigt, og det betyder, at man skal læse bogen sammen med andre. Det forekommer også naturligt i betragtning af dens emne.

Her bliver i-versionen af bogen handy, selvom det blot er den minimale udgave af en i-bog. Det betyder, at den indeholder bogens tekst og illustrationer i digital form, digital notesbog, søgefunktion i tekst og noter, mulighed for at få teksten læst op og mulighed for at zoome ind og ud.

I-bogen betyder, at man kan kaste teksten op på en interaktiv tavle og så at sige samlæse der. I-bogens link er ikke aktive, men takket være den interaktive tavle kan man hurtigt og i fællesskab komme til de nævnte websteder, som er en obligatorisk forlængelse af bogens tekst. Det vil også være praktisk, at læserne kan formulere noter i fællesskab.

Oplæsning af teksten kan vælges, når man holder pause og trænger til at grine. Men det, man hører, giver også anledning til overvejelse – oplæsning er jo ligeledes mulig for eksempel i de portaler, som omtales i bogen, og hvor det er elever, der lytter.

Papirbogen er – praktisk taget – i A5-format, og den indeholder en del ”skærmbilleder”. Som regel to på en side, og det betyder, at ganske mange læsere ikke kan læse skærmbillederne. Det er ganske enkelt for småt. Her må man så ty til de ”virkelige” skærmbilleder. Hvis man kan komme til dem.

De fleste af bogens eksempler (URL'er) kan tilgås uden videre, måske skal man tegne et prøveabonnement; men i nogle tilfælde (for eksempel touchbooks.dk) får man ikke gratis adgang til det indhold, der refereres til i bogen. Man kan naturligvis også komme ud for, at et websted, der henvises til, er blevet ændret.

Det er en kilde til undren for denne anmelder, at stort set al ”pædagogisk litteratur”, der omhandler digitaliseringen, så at sige holder sig til at ville frembringe kompetente brugere. Således også denne bog. Teknologien er kun et middel, ikke et mål. Men faktisk blev teknologien allerede gjort til indhold i undervisningen, da edb blev obligatorisk i 1990. Det er ikke helt nok at vide, hvad man kan bruge det til og hvordan, det er også nødvendigt at have nogen indsigt i, hvordan det virker. Det er min påstand, at uden en sådan indsigt kan eleverne slet ikke blive de kompetente brugere, vi gerne vil have.