Lange tal-slanger der snor sig over gulvet side om side med farverige alfabeter. Vægge med store whitebords med bogstaver og billeder, man selv kan kombinere. Og ved siden af dem geometriske tæpper, som eleverne kan tage ned og sætte sig på eller lege med. Sådan lød bare nogle af idéerne, da lærerne på Ny Holte Skole i Rudersdal Kommune sidste år fik til opgave at indrette det ideelle læringsmiljø, hvis de havde frit valg på alle hylder. I dag er drømmen blevet virkeliggjort.

En ny begyndelse

"Det kalder på en ny begyndelse", tænkte skoleleder på Ny Holte Skole Gitte Moltzen, efter at skolen var blevet renoveret for knap 40 millioner kroner. Så da hun fik en henvendelse fra indretningsfirmaet Samsoc, som ville høre, om hun var interesseret i udvikle skolen i forhold det visuelle læringsmiljø, tog det ikke lang tid for Gitte Moltzen at hoppe med på idéen.

"Vi ville gerne skabe en skole, der emmer af læring, så man ikke er i tvivl om, at nu går jeg ind et sted, hvor det er undervisnings- og læringsprocesser, der er i fokus. Man kan sige, det er kerneydelserne her", siger Gitte Moltzen.

Lyst til at røre

Tankesættet bag det hele er blandt andet, at visuelle miljøer har signifikant betydning for, hvordan et rum eller en hel skole opleves, og hvor effektiv indlæringsprocessen forløber.

"Ambitionen var at indarbejde vægge, gulve og udendørsarealer som en del af læringsmiljøet. Det er ud fra en formodning om, at når man træder ind i miljøet, så undrer man sig og får lyst til at røre ved eller gøre eller interessere sig for det, der foregår omkring én", siger Gitte Moltzen.

Fra idé til virkelighed

Skolen leverede idéerne til Samsoc, som så skulle finde ud af, om de kunne transformere ideérne til virkelighed, fortæller skolelederen.

"Jeg er imponeret over, hvor godt det lykkedes at realisere idéerne, for det var jo fri fantasi", siger hun forundret og nævner som eksempel en 20 meter lang finger-touchpad-skærm, der også fungerer som tidslinje.

"Det er simpelthen så avanceret, at jeg ikke kan forklare, hvordan det virker", siger hun glad og nævner også flere andre fantasifulde idéer, som er blevet realiseret. For eksempel et skønlitterært genre-træ og elektroniske bykort.

Kan noget andet end bøger

Gitte Moltzen tror, at børnene både forstår at lege med og lære af deres nye omgivelser. Det visuelle kan give noget andet til eleverne end bøger, mener hun.

"Det kan helt klart appellere til de børn, der er rørebørn og gørebørn. Og det giver også noget til det æstetiske, ved at det pirrer sanserne", siger hun.

Derudover er der en motivationsmæssig tilgang, hvor man skal blive nysgerrig, forklarer skolelederen.

"Vi har fået skabt et univers, der emmer af læring. Men jeg ved ikke, hvordan det vil virke i praksis. Det er det, hele eksperimentet går ud på: Hvordan vil en skole se ud, hvis vi forsøger at bygge den op om, at der også er læring omkring os, og ikke kun i bøgerne", siger hun.

Gensidig interesse

På skolen føler både lærerne og skolelederen, at man har fået meget ud af projektet.

"'Det er ligesom at få en julegave', var en af lærernes reaktion, og det synes jeg næsten ikke kan siges flottere", siger skolelederen.

Økonomisk set har projektet været en stor gevinst for skolen, eftersom Samsoc var villig til at betale to tredjedele af projektet. Gitte Moltzen er ikke i tvivl om, at interessen for samarbejdet er gensidigt og gavner begge parter.

"Samsocs interesse er selvfølgelig kommerciel, og vores interesse er selvfølgelig at få det bedst mulige læringsmiljø til børnene. Så det er en interessant tanke, om det private og det offentlige kan samarbejde på en fornuftig måde. Det synes jeg faktisk, vi har kunnet rigtig godt", siger skolelederen.