I hvert team findes én lærer med grunduddannelsen i dansk som andetsprog, og i nogle team er der endda to. Seminarieskolen i Aalborg satte for nogle år siden gang i en integrationspolitik og satsede i en periode al efteruddannelse på dansk som andetsprog.

Skolen fremhæves i en rapport som et eksempel på god praksis. Det er dansk som andetsprog i fleksibelt tilrettelagt undervisning i børnehaveklassen, som rapporten beskriver. Rapporten er udarbejdet af UC2 og Kleo.

Skolen har 41 elever, hvoraf 13 er tosprogede. Eleverne undervises årgangsdelt, og det fortsætter på de ældre klasse-trin, så der er mulighed for holddeling, fortæller Keld Wandborg-Hansen, leder af Kompetencecentret i Aalborg, hvor resurserne til specialundervisning uddeles i samarbejde med blandt andre en psykolog og en læsepædagog.

»Aalborg Kommune har besluttet at have en rummelig folkeskole, og centret foretager for eksempel sproganalyser af eleverne. Vi foretager vurderinger af elevernes undervisningsbehov og lægger individuelle undervisningsplaner«, siger han.

Seminarieskolen får ingen ekstra resurser. Den er en almindelig folkeskole.

Elever mister ikke timer

I rapporten fremhæves undervisningen, fordi dansk som andetsprog medtænkes i de øvrige fag og naturligt indgår i alle temaer. Elever, der har brug for supplerende undervisning i dansk, får det uden at blive taget ud af den almindelige undervisning. De går altså ikke glip af anden fagundervisning.

Læreren, der har ansvar for faget dansk som andetsprog, er en del af teamet, og de øvrige lærere giver udtryk for, at de bruger hendes viden, og at hun sørger for, at faget bliver tænkt med hele tiden.

»Skolen har fem tosprogede lærere ansat. De er ikke læreruddannede, men de er med i teamene, og deres opgaver er klart defineret. De er ikke bare en ekstra hånd, de er en vigtig faglig resurse. De ved, hvad der sker i undervisningen, hvad målene er, og de inddrages i hele samarbejdet«, fortæller Keld Wandborg-Hansen. De tosprogede lærere er med i team til og med tredje årgang. Seminarieskolen har i det hele taget mange tosprogede ansatte og har ofte folk i jobtræning også. »Vores tosprogede ansatte er forbilleder, og samtidig er det ofte lettere at klare problemer mellem elever, når der er ansatte, der taler deres modersmål. Også i forhold til forældrene betyder det meget«.

Keld Wandborg-Hansen siger, at skolen også stiller lokaler til rådighed for eksempel for den somaliske forældregruppe. De mødes på skolen til lektiehjælp eller koranlæsning, og de møder i øvrigt tal-stærkt op, når skolen holder forældrearrangementer.

Udgangspunkt i modersmålet

Børnehaveklassens team består af otte personer to danske børnehaveklasseledere, en somalisk og en arabisk børnehaveklasseleder samt pædagoger.

»Både den tokulturelle ordning i Aalborg siger det, og mange internationale undersøgelser fremhæver, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i barnets modersmål. Det er det synspunkt, der ligger bag vores prioritering. Vores elever har måske nok gået i dansk børnehave, men de har ikke altid et sprog på niveau med deres jævnaldrende«, siger Keld Wandborg-Hansen.

Efter tredje årgang kan nogle elever stadig have brug for hjælp til dansk, og det sker så i samarbejde med Kompetencecentret.

»I år har jeg skrevet ud til alle team, at de skal begrænse pull-out-timer, de skal så vidt muligt inddrage undervisningen i dansk som andetsprog i årgangens øvrige faglige arbejde eller lægge timerne efter den almindelige undervisningstid, sådan at eleverne ikke går glip af noget. Det er uholdbart at tage en elev ud fra to fysiktimer for at give ekstra dansk«.

Læs mere i evalueringsrapporten på www. uvm.dk