Tosprogede: Sociale forskelle skyld i dårlige skoleresultater
Størsteparten af den forskel i skoleresultater, som findes mellem tosprogede og indfødte elever, kan forklares med forskelle i elevernes sociale baggrund, viser en stor rapport, som netop er afleveret til den svenske regering.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er en tydelig forskel mellem afgangskaraktererne blandt svenskfødte og elever med udenlandsk baggrund - svenskerne klarer sig generelt bedst. Og forskellene udjævner sig ikke over tid - tværtimod viser et kig på de elever, der forlod grundskolen i 1998, at forskellene var blevet forstærket, da eleverne nogle år senere forlod ungdomsuddannelserne.
Det handler ikke om, at elever med udenlandsk baggrund er mindre motiverede for skolearbejdet eller får mindre opbakning hjemmefra, viser en af de undersøgelser, der ligger bag rapporten, som er udarbejdet af den svenske skolemyndighed Skolverket.
Derimod har elever med udenlandsk baggrund et ringere socialt udgangspunkt. De kommer i højere udstrækning fra hjem med kun én forælder, forældrene er generelt lavtuddannede og har svagere arbejdsmarkedstilknytning end de svenske forældre. Det gælder i særlig grad de elever, som er indvandret efter skolestarten, hvilket også er den gruppe, der gennemsnitligt får de dårligste karakterer. For deres vedkommende er forskellen dog så markant, at den ikke alene lader sig forklare med den sociale baggrund, og her peger Skolverket, der står bag rapporten, at elevernes sproglige problemer spiller en stor rolle.
Dårligste resultater på indvandrertætte skoler
Rapporten viser også, at eleverne på de meget indvandrertætte skoler har tendens til ringere skoleresultater end andre, også når man tager hensyn til den sociale baggrund. Ifølge rapporten kan det skyldes hele miljøet omkring skolen og den samlede andel af elever med lavtuddannede forældre. Rapporten konkluderer, at den boligmæssige opdeling af Sverige er ødelæggende for hensigten om at give alle lige muligheder i uddannelsessystemet. Interviewundersøgelser ved nogle af de indvandrertætte skoler viser, at den boligsociale opdeling føres videre ind i skolen, så elever fra de mest velbjergede områder går i klasse med hinanden.
Skolverket understreger, at man må intensivere arbejdet med at udvikle undervisningsmetoder rettet mod de tosprogede elever:
"Samtidig er det tydeligt, at dette problem ikke bare er en opgave for det svenske skolesystem at løse. Resultaterne i denne rapport viser, at boligsegretion og familiens integration i det svenske samfund påvirker disse elevers muligheder for at opnå målene i den svenske skole", siger Skolverket i en pressemeddelelse.
