Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syv grislinger på række. Det billede blev for nylig illustrationen til et interview med den hollandske skoleforsker Gert Biesta i et skotsk medie om et nyt tiltag i skotske skoler, hvor lærere via en portal kan få præsenteret relevant forskning med en vurdering på et til fem stjerner af, hvor sikre forskerne er på, at forskningen er valid.

Med det billede startede han også sit oplæg på en konference om forskningens rolle i forhold til professionel dømmekraft på DPU i formiddag.

Budskabet var, at den slags forskningsformidling gør uddannelse til en svinefarm.

"Min bekymring er at den slags forskning fremmer også en særlig forståelse af hvad uddannelse er, som er sammenlignelig med en svinefarm. En læsning er, at relevant forskning naturligvis er brugbar information, der skal præsenteres for læreren. Min bekymring er, at det kommer til at redefinere uddannelse og lærerens rolle", lød det fra ham.

Fra bred til smal forståelse af uddannelse

Forskerens bekymring går på, at man med alle de bedste intentioner om at sikre, at alle får en god uddannelse snævrer uddannelsesbegrebet ind.

"Jeg ser et skifte fra en bred forståelse af uddannelse som humanistisk og som et centralt element i at eksistere og kunne agere i et demokratisk samfund til et smalt syn på læringsudbytte", sagde Gert Biesta.

"Det starter med et ønske om at alles uddannelse skal have kvalitet, og for at sikre det, har man tænkt, at man er nødt til at måle den. Og hvad måler man? Læringsudbytte".

Man starter med et legitimt ønske om at sikre, at alle får basale færdigheder inden for læsning, regning og naturfag, men ender, ifølge Gert Biesta, med en glidebane, hvor man kun måler på det.

"Hvad sker der, hvis vi alle sammen er gode til basale faglige færdigheder, men har glemt hvordan vi lever fredeligt sammen i et demokratisk samfund? Så vil jeg mene, at uddannelsessystemet har svigtet", sagde han.

Lærerens råderum indsnævres

I samme proces begynder man at tale om, at forskningen peger på læreren som den vigtigste enkeltfaktor for, om eleverne lærer noget.

"Men hvis man reducerer læreren til 'en faktor', så har man afviklet den professionelle dømmekraft. En faktor kan ikke analysere, vurdere og agere. Målet for uddannelse er ikke, at alle børn og unge skal lære det samme. Uddannelse handler om, at de lærer noget fra nogen og af en grund", lød det fra Gert Biesta.

Med et fokus på målbare læringsresultater lærer børn, at de ikke er gode nok, hvis de ikke når de mål, mener han:

"Men uddannelse skal altid have tre dimensioner for øje: Kvalifikationer, socialisering og subjektificering. Vi præsenterer verden for eleverne og lærer dem samtidig at have en plads i den. Som det er nu, er der overvejende fokus på kvalifikationer".

Uddannelse er 3D-skak

Gert Biesta henviste derefter til billedet af læreren, der spiller simultanskak med alle eleverne i klasseværelset. Men læring er meget mere kompliceret end det, lød det. Læreren spiller skak samtidig med alle elever på tre skakbrætter på en gang, og når man foretager et træk på eet bræt, påvirker det også de andre to, sagde han:

"Når vi spiller på brættet med læringsudbytte, så rykker det også på brikkerne i spillene, der handler om socialisering og subjektivering. Det gør uddannelse voldsomt kompleks, for det handler om at balancere de tre dimensioner".

Og der kommer lærerens professionelle dømmekraft ind i billedet som et uundværligt instrument, mener Gert Biesta.

"Evidens giver kun et lille del af billedet, men fokus på evidens snævrer lærerens råderum ind. Hvordan åbner vi det råderum igen, så læreren kan balancere de tre dimensioner? Der har både politikerne og forskningen et ansvar", lød det.

Politikerne har et ansvar for at holde fokus på alle tre dimensioner af uddannelse i stedet for at besnæres af en nobel mission om at sikre lige uddannelse for alle, mener Gert Biesta.

"Og forskningen skal insistere på, at uddannelse handler om muligheder men aldrig om sikkerheder. Hvad virker? Det er et besnærende spørgsmål, men vi kan aldrig få svar i mere end én dimension. Og den dimension er lige nu læringsudbytte".