Det er Agi Csonkas debatindlæg i Politiken 10. februar, der får Merete Riisager til at reagere over for ministeren. I indlægget "Folkeskolen: Derfor blev én forskningsfjer desværre til fem høns" skriver direktøren: "Den længere skoledag skal vurderes over for de goder, som den giver i forhold til mere variation, tid til fordybelse, mere spændende undervisning m.v.".

Professor: SFI-direktør fejlfortolker SFI-notat

På den baggrund beder Merete Riisager undervisningsminister Ellen Trane Nørby om at tilkendegive "hvorvidt hun mener, at SFI kan siges at bedrive objektiv og uafhængig forskning, når deres direktør på forhånd har konkluderet, at eleverne nu får en mere varieret og spændende skoledag, og at de flere timer til lektiecafeer m.m. er et 'gode' for eleverne".

Hun beder desuden om en redegørelse fra Ellen Trane Nørby, om hvordan ministeren fremadrettet vil sikre, at SFI som ansvarlig for følgeforskningen vedrørende folkeskolereformen forholder sig objektivt til resultaterne.

Politisk dagsorden

"Jeg bliver vældig bekymret, når jeg ser direktørens udtalelser", siger Merete Riisager til folkeskolen.dk

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørkelagt

"Hun konkluderer en række goder ved reformen. Det undrer mig meget. Det kan en forsknings-direktør ikke gøre, det er jo hendes institution, der skal undersøge, om der er goder ved reformen. Det er SFI, der skal undersøge, hvad det er for et videnskabelige grundlag reformen står på, og hvordan den skal evalueres. Men hele diskussionen er så usaglig. Det er det, der er problemet med reformen - det er fraværet af en systematisk videnskabelig tilgang i forhold til både indhold og metode. Og hvis man ikke klart kan vurdere, hvilket fundament man står på, så bliver det også uhyre vanskeligt at evaluere reformen".

Merete Riisager siger, at hun med spørgsmålet beder undervisningsministeren om at blive klar på noget, der aldrig har været særlig klart.

SFI anklager Folkeskolen for fordrejning

Hun understreger, at det gør det umuligt at have en saglig diskussion om skolen, reformen og om man bevæger sig i den rigtige retning, hvis man ikke ser på, hvad reformen skal, hvad man undersøger og hvad succeskriterierne er.

"Som forsker skal man være fuldstændig objektiv. Her er der alt for meget rodet sammen med en politisk dagsorden".

Merete Riisager fortæller, at det aldrig er blevet påvist for eksempel, at kundskabsniveauet hos eleverne vil øges som følge af reformen.

"Hverken den tidligere eller den nuværende minister har kunnet påvise, at der er belæg for, at øget bevægelse i skolen for eksempel øger elevernes kundskabsniveau. De har sagt, at hvis man bevæger sig, så øges koncentrationen, men de har ikke noget sammenhængende videnskabeligt, der viser, at reformens tiltag er de rette. Professor Peter Allerup har også efterlyst videnskabeligheden og hele tiden prøvet at holde den faglige fane højt".

"Men jeg bliver vældig bekymret, når jeg så ser sådan en udtalelse med konklusioner om folkeskolereformens 'goder' fra SFI's direktør", siger Mette Riisager. 

Svar fra SFI

Folkeskolen.dk har modtaget et skriftligt svar fra  administrerende direktør Agi Csonka, SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd:

"Det er på ingen måde mit ærinde på forhånd at konkludere, at eleverne nu får en mere varieret og spændende skoledag", skriver hun.

"Jeg har blot gjort opmærksom på, at det korte notat, SFI har udarbejdet om elevernes oplevelse af skoledagens længde, ikke er egnet som grundlag til at ændre på reformen på nuværende tidspunkt. Dertil er materialet for spinkelt. Og jeg gør opmærksom på, at med den næste dataindsamling har vi langt bredere analytiske muligheder for at vurdere, om reformen lever op til intentionerne eller ej - fx om intentionerne med den længere skoledag bliver indfriet. Det er dette, jeg efter bedste evne forsøgte at formulere med den sætning, som trækkes frem i spørgsmålet. Altså at følgeforskningen skal se på, om reformen bliver implementeret som den skal, og om den virker efter hensigten. Det er ikke følgeforskningens opgave at vurdere, om reformen overhovedet er en god ide, eller om reformen er svaret på de udfordringer, folkeskolen står overfor. Det ville absolut også være relevante spørgsmål at stille, men det ligger udenfor opdraget".

"Jeg har ikke udtrykt nogen mening om, hvorvidt reformen er en god ide, eller om den bør laves om. Det er helt op til politikerne at vurdere. Mit ærinde i denne sag har været at gøre politikere og andre interesserede opmærksomme på, at SFI-notatet isoleret set ikke udgøre et hensigtsmæssigt grundlag for den type beslutninger.

Det er altid vanskeligt med denne type af følgeforskning, hvor man rapporterer undervejs, mens data bliver indsamlet. Og jeg har fuld forståelse for, at politikere ikke altid kan vente på, at evalueringen færdiggøres. Men det er mit ansvar at gøre opmærksom på, når der træffes nogle konklusioner på baggrund af materiale vi har leveret, som materialet ikke er egnet til", lyder svaret fra SFI.